Hjertekarsygdomme

Hjerte-kredsløbslidelser

 

OVERSIGT

________________________________________

Hjerte- kredsløbslidelser:

 

Perifer vaskulær sygdom (PVD) refererer til tilstande, der primært rammer kroppens arterier med undtagelse af kranspulsårerne, der forsyner hjertet.

 

De mest almindelige områder for PVD er arterierne til benene, armene, halspulsårerne, hjernens kar, aorta og dens grene samt nyrearterierne:

 

aneurisme (udposning)

arteriosklerose (stive kar)

atherosklerose (åreforkalkning)

aortaaneurisme (udposning på aorta)

claudicatio intermittens (vindueskiggersygdom, rygerben)

emboli (løsrevet blodprop)

hjerneblødning (bristning af arterie)

karotisstenose (aflukning/forsnævring af halspulsåre)

mitralinsufficiens (utæt mitralklap)

nyrearteriestenose (aflukning af nyrearterie)

Raynaud’s sygdom (sammentrækning af karrene i fingrene)

slagtilfælde (blodprop i hjernen, hjerneblødning)

thromboangiitis obliterans (morbus Buerger)

 

Kardiovaskulære sygdomme (der omfatter primært sygdomme i hjertemusklen (myokardiet) og kranspulsårerne (koronar arterierne)):

 

akut myokardieinfarkt (blodprop i hjertet)

angina pectoris (brystsmerter)

aortainsufficiens (utæt aortaklap)

aortastenose (fortykket aortaklap)

arrytmier (rytmeforstyrrelse)

arteriosklerose (stive kar)

atherosklerose (åreforkalkning)

atrieflimmer (forkammerflimmer)

hypertension (forhøjet blodtryk)

inkompensatio cordis (hjertepumpesvigt)

kardiomyopati (hjertemuskellidelse)

koronarstenose (forsnævret kranspulsåre)

plaque (plak)

pulmonal hypertension (forhøjet tryk i lungekredsløbet)

pulmonal stenose (utilstrækkelig åbning af pulmonalklappen)

thrombose (blodprop)

 

Andre vaskulære lidelser:

 

dyb venethrombose (blodprop i de dybe vener i benene)

hæmorroider

kronisk venøs insufficiens (nedsat tilbageløb i benenes vener)

ulcus cruris (skinnebenssår)

varicer (åreknuder)

 

Vaskulære lidelser i øjnene:

maculadegeneration (forkalkning i nethinden)

cataract (grå stær)

glaucom (grøn stær)

 

a

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Åreforkalkning er den mest udbredte lidelse i Danmark, hvor 30.000 hvert år rammes af blodprop i hjertet og lidt flere af blodprop i hjernen. Tilstanden åreforkalkning eller aterosklerose starter i barndommen og er et led i kroppens aldringsprocesser. Først når karrene er op mod 70 % lukkede vil man mærke de første symptomer oftest i form af åndenød, forpustethed ved anstrengelse, svimmelhed , smerter i lægmuskulaturen ved gang, dårligt læsesyn og sjældnere smerter i brystet eller følger efter blodprop.

Åreforkalkning er den hyppigste dødsårsag i de industrialiserede vestlige lande. I EU dør 48 % af hjerte-kredsløbslidelser.

Åreforkalkning har tendens til at dannes på steder, hvor karrene deler sig og hvor påvirkningen af blodets strømning er størst - altså mekanisk påvirkning. Sådanne læsioner kan igangsættes og fremmes af substanser, der er i stand til at irritere karvæggen, nemlig iltradikalers reaktion med flerumættede fedtsyrer i blodet eller arterievæggen. Ligeledes bidrager iltradikaler produceret af hvide blodlegemer væsentligt til ødelæggelse af arterievæggen.

ANDRE ÅRSAGER TIL UDVIKLINGEN AF ÅREFORKALKNING:

Mekaniske skadevirkninger som følge af blodgennemstrømningen og det pulserende flow gennem karrene på det vaskulære endothel, det inderste cellelag af arterievæggen, inflammation og oksidativ stress spiller en afgørende rolle i udviklingen af åreforkalkning.

 

Kronisk inflammation spiller en central rolle for starten og udviklingen af den atherosklerotiske proces, for instabiliteten af det atheromatøse plak og for udviklingen af akutte hjerteproblemer. Normal funktion af endothelet og det cirkulerende blod spiller en afgørende rolle i arteriernes funktion [Gibbons GH 1997].

 

Kronisk skade på endothelet kan forårsages af iltet LDL-kolesterol, rygning, frie radikaler dannet ved iltning af homocystein og andre substanser, bakteriel infektion (f.eks. chlamydia, mycoplasma) og skader forårsaget af kirurgiske indgreb som ballonudvidelser, indlæggelse af stent eller bypass-operation. Iltet LDL-kolesterol spiller en afgørende rolle i udviklingen af plaks [Steinberg D 1989].

 

Jern- og kobberioner er nødvendige katalysatorer i fri radikal-iltningen af LDL-kolesterol [Chisolm GM 1991].

 

Atherosklerose forårsaget af fri radikal peroksidering (iltning af fedtvæv), "oksidativ modificering”, er absolut afhængig af lave koncentrationer af jern og kobber i mediet og hæmmes derfor fuldstændig af EDTA [Steinberg 1989].

 

1% stigning i serum-jern øger risikoen for hjertelidelse med 4% [Whitney et al. 1998].

 

Skader på arterien forårsager, at makrofager (ædeceller) bliver tiltrukket af arteriens intimalag, og fremmer tilklæbning af inflammatoriske celler fra det cirkulerende blod, hovedsaglig makrofager og aktiverede immunceller. Reaktioner mellem kemiske faktorer fra inflammatoriske celler, blodplader og faktorer produceret af endothel- og glatte muskelceller fremmer ophobningen af immunceller og blodplader og delingen af glatte muskelceller i neointima (arterievæggens midterste lag).

 

Vaskulære glatte muskelceller udskiller også kemotaktiske substanser, der tiltrækker flere immunceller.

 

Endothelial dysfunktion efter kronisk skade er karakteriseret af øget tilklæbning af blodplader og monocytter, øget permeabilitet for plasmaliproproteiner og øget karsammentrækning.

 

Dannelsen af den kraftigt virkende vasodilator kvælstofilte ved hjælp af kvælstofiltesynthase er en af endothelcellernes vigtigste funktion. Ligesom prostacyklin hæmmer kvælstofilte blodpladesammenklumpningen, hæmmer leukocytternes tilklæbning til endothelet og delingen af de vaskulære glatte muskelceller. Hæmning af dannelsen af kvælstofilte fra endothelet kan føre til karsammentrækning, tilklæbning af hvide blodlegemer, blodpropsdannelse, øget vækst af intimalaget og øget oksidativt stress. Kvælstofilte spiller således en afgørende rolle indenfor vaskulær fysiologi [Cooke JP 1997].

 

Herudover aktiverer en forstyrret blodgennemstrømning ved arteriernes delingspunkter endothelcelle-gener der i disse regioner fremmer et såkaldt "shear stress response element" [Gimbrone MA 1999].

 

Ineffektiv regulering af kalkniveauet medførende overskud af kalk påvirker også arterielle plaks, der bliver hårde og mere skrøbelige [Harvard Heart Letter 1999].

Dette forekommer ved at frit kalk i blodet binder sig til kolesterolaflejringer i karvæggen med dannelse en nærmest uigennemtrængeligt lag [Shappell, 2000].

 

Denne proces fører til yderlig forsnævring af arterien, der fører til symptomer lige fra svimmelhedsanfald til pludselig død pga pludselige forandringer i blodtrykket. [Doss, 2001].

 

Ulceration eller revnedannelse i det arteriosklerotiske plak er den primære årsag til ustabil angina og akut myokardieinfarkt (AMI) [Falk E 1983].

 

Der er en aldersassocieret øgning af kalkaflejring i arterievæggen og karstivheden. EDTA binder kalk fra de atheromatøse plaks og karvæggen med ændringer af disse samt af endothelet [Green DJ 1999].

 

Nedbrydning af kollagen i den fibrøse kapsel af metalloproteinaser fra inflammatoriske immunceller fører til revnedannelse eller sårdannelse i plaket og thrombosering (blodpropsdannelse) [Libby P 1995].

 

Forbigående blodpropsdannelse og karsammentrækning forårsager ustabil angina og langvarig thrombosering og vasokonstriktion resulterer i myokardieinfarkt [Willerson JT 1989].

 

Andre virkningsmekanismer af EDTA omfatter a) hæmning af blodpladesammenklumpningen [Kindness G 1989], b) stimulation af parathormon (PTH) dannelsen, der efterfølgende fjerner kalk fra plaks og reducerer den fremadskridende forkalkning, c) en antioksidanteffekt ved at kompleksbinde overgangsmetaller, og dermed hæmme eller standse dannelsen af frie radikaler og iltningen af fedtstoffer som kolesterol, d) virkninger på serum jern [Rudolph CJ 1991], og e) nedsættelse af det skadelige LDL-kolesterol.

 

Muligheden for at udvikle nye behandlingsformer gennem en bedre forståelse af de patologiske processer ved dannelsen af atherosklerose er øget ganske betydeligt. Af særlig betydning er forståelsen af metalioners betydning for dannelsen af frie radikaler og antioksidanters betydning for at stabilisere endothelet, endothelets dannelse af kvælstofilte samt regulering af det inflammatoriske respons og hæmningen af tilklæbningen af inflammatoriske celler til endothelet [Treasure CB 1995].

RESUMÉ

 

For at opsummere, er rationalet for virkningen af EDTA på atherosklerotisk lidelse, at EDTA binder metal-katalysatorer og fjerner dem fra kroppen, og dermed reducerer abnorm produktion af reaktive frie iltradikaler og molekylære fragmenter, der reagerer destruktivt med andre molekyler.

 

EDTA reducerer dermed den patalogiske lipidperoksidering (iltning af fedtvæv) i cellemembranerne, DNA, enzymsystemer og lipoproteiner og tillader kroppens egne naturlige beskyttelsesmekanismer at standse og ofte vende sygdomsprocessen om. Frit jern oxiderer LDL-kolesterol markant, og øger dermed de skader, der forvoldes på kredsløbet. Risikoen for hjertelidelse er direkte proportional med indholdet af jern i blodet. Høje jernniveauer påvirker endothelfunktionen ved at ændre på kvælstofilte-aktiviteten, en karudvidende, lipidsænkende og anti-blodpladesammenklumpende faktor.

 

Copyright © All Rights Reserved