CLAUDICATIO INTERMITTENS

I 1990 beskrev en dobbelt-blind undersøgelse markant forbedring hos patienter med claudicatio intermittens ("rygerben"), der modtog EDTA-behandling og ingen ændring hos de patienter, der fik saltvand [Olszewer E 1990].

EDTA-behandlingen forebygger formentlig Alzheimers sygdom og Parkinson, idet vi har aldrig konstateret et eneste nyt tilfælde af demens, Alzheimer eller Parkinson hos vores EDTA-behandlede patienter. En undersøgelse viser, at EDTA-behandling modvirker dannelsen af de såkaldte abeta-peptider, der indgår i dannelsen af de plak-lignende amyloid-aflejringer i hjernen, der ses ved Alzheimers sygdom. EDTA binder bl.a. aluminium, jern, kobber og zink, der alle medvirker ved dannelsen af disse amyloid-aflejringer [House E 2004].

En nyere undersøgelse har dokumenteret en langvarig antioxidant-effekt af EDTA-behandlingen. En time efter infusion af EDTA med og uden 5 gram vitamin C påvistes en højest signifikant prooxidant effekt på lipider, proteiner og DNA i forbindelse med nedsat aktivitet af de frie radikaler glutathion peroxidase og superoxid dismutase. Efter 16 EDTA-behandlinger påvistes en langvarig antioxidanteffekt selv uden tilsætning af vitamin C eller andre næringsstoffer. Store doser vitamin C tilsat EDTA-opløsningen havde en ekstra, men kortvarig antioxidant-effekt [Hininger I 2005].

MPI-skanning og kranspulsårelidelse

Nogle undersøgelser har vist, at EDTA givet som intravenøs infusion påvirker kalkaflejringer i arterierne, der er en almindelig komponent af atheromet eller plaquet og derved er i stand til at reducere det. Formålet med undersøgelsen var at demonstrere tilbagegang af koronar hjertesygdom efter behandling med EDTA.

12 patienter, 11 mænd og 1 kvinde, indgik i undersøgelsen. Alle havde fået bestemt risikofaktorer og type af kranspulsårelidelse og behandling. Alle patienter blev undersøgt med hvile- og belastnings-EKG og hjertets gennemblødning ved MPI-skanning. De blev behandlet med EDTA opløst i 300 ml dextrose (5%) med en varighed fra 4 til 5 timer i alt 25 behandlinger. Efter sidste behandling blev alle patienter undersøgt med hensyn til kliniske manifestationer, behandling, elektrokardiogram og MPI-skanning resultat.

3 patienter havde signifikant forbedring klinisk set og mht hjertets gennemblødning (en øgning på mere end 10% af gennemblødningen for det undersøgte segment). To patienter angav at føle klinisk bedring og fremviste ikke-signifikant forbedring i hjertets gennemblødning (en forbedring på mindre end 10% a gennemblødningen for det segment). Seks patienter forblev uden forandringer og en patient fremviste en ikke-signifikant forværring. Hos 5 patienter kunne mængden af hjertemedicin reduceres.

Forfatterne konkluderede, at EDTA kunne være en effektiv behandling for kranspulsårelidelser hos en bestemt gruppe patienter udvalgt efter risikofaktorer og vaskulære komplikationer.

Se selve undersøgelsen på dette link:

http://www.fac.org.ar/scvc/llave/tlibres/tl026/tl026i.htm#t1

MINDRE VIDENSKABELIGE UNDERSØGELSER AF EDTA-BEHANDLING OFFENTLIGGJORTE I ANERKENDTE LÆGETIDSKRIFTER

En mindre dobbelt-blind undersøgelse med 32 patienter med nedsat gangdistance fra 1994 demonstrerede ingen forskel i gangsdistancen mellem EDTA- og placebogruppen [van Rij 1994].

I januar 2002 rapporterede en mindre dobbelt-blind undersøgelse med 78 patienter ingen positiv effekt EDTA-behandling på atherosklerotisk hjerte-karlidelse og konkluderede: “Større undersøgelser med et større antal patienter er nødvendige for at fastslå sikkerheden og den kliniske virkning af EDTA-behandling. ” Imidlertid gennemgik fire patienter i placebogruppen og ingen i den EDTA-behandlede gruppe ballonudvidelse under den et-års follow-up efter EDTA-behandling, hvilket tværtimod tyder på, at EDTA-behandling reducerer behovet for invasive procedurer som ballonudvidelse eller bypass-operation [Knudtson ML 2002].

KRANSPULSÅRESYGDOM

Brugen af EDTA-behandling ved kranspulsårelidelse omfatter 12 deskriptive undersøgelser og fire randomiserede, kontrollerede undersøgelser [Clarke NE 1955] [Clarke NE 1960] [Meltzer LE 1960] [Kitchell JR 1963] [Nikitina EK 19721] [Casdorph HR. EDTA 1981] [McGillen MJ 1988] [Olzsewer E 1989] [Winebaugh SR 1990] [Deucher GP 1992] [McDonagh 1993].

Alle deskriptive undersøgelser rapporterer en reduktion i angina, men er uden kontrolgruppe eller bygger på retrospektive data, typisk med et lille antal patienter. To af de kontrollerede undersøgelser havde for få patienter til at konkludere en forskel, en tredje kontrolleret undersøgelse publicerede ikke resultatet, og en fjerde beskrev en fremgang i belastningsniveau, men var begrænset til 10 patienter.

PERIFER VASKULÆR SYGDOM

De fleste EDTA-undersøgelser har fokuseret på perifer vaskulær sygdom og er en kombination af kontrollerede og deskriptive undersøgelser.

De kontrollerede undersøgelser medtog for få patienter til at påvise en effekt og alle undersøgelser er blevet kritiseret for metodologiske problemer.

Deskriptive undersøgelser af EDTA-behandling af perifer vaskulær sygdom viser, at EDTA-behandling øger belastningsniveauet, men i fraværet af en placebo kontrolgruppe, kan en spontan symptomatisk forbedring ikke udelukkes [Clarke NE 1955] [ Clarke NE 1956] [Olszewer E 1990] [Guldager B 1992] [Committee on Scientific Dishonesty 1994] [Sloth-Nielsen J 1991] [Van Rij AM 1994] [Diehm C 1985] [Clarke NE Sr 1960] [Nikitina EK 1972] [Olzsewer E 1989] [Kitchell JR 1961] [Soffer A 1964] [Lamar CP 1964] [LamarCP 1966] [Brucknerova O 1968] [Brucknerova O 1972] [Brucknerova O 1980] [McDonagh EW 1985] [Godfrey ME 1990][Magee R 1985]

CEREBROVASKULÆR SYGDOM

Brugen af EDTA-behandling er rapporteret hos patienter med cerebrovaskulær sygdom.

Resultater af effekten af EDTA-behandling er baser på subjektiv klinisk bedring og i nogle undersøgelser på forbedret cerebral blodcirkulation og reduktion i graden af aflukning af halspulsårerne [Clarke NE Sr 1960] [ Kitchell JR 1961] [Lamar CP 1964] [Nikitina EK 1972] [Olzsewer E 1988]

Typisk var antallet af patienter lille og medtog forskellige sygdomme i hjernen; undersøgelserne var uden kontrolgrupper, og i nogle tilfælde var der kritik af metodologien.

En efterundersøgelse (retrospektiv analyse) af EDTA-behandling af 2870 patienter med forskellige kroniske degenerative og alders-associerede lidelser tyder på en særdeles gavnlig effekt af EDTA-behandlingen, idet man fandt markant forbedring hos 76.89% og "god" forbedring hos 16.56% af patienter med iskæmisk hjertesygdom (kranspulsårelidelse).

Hos patienter med perifer vaskulær sygdom og claudicatio intermittens fandt man markant forbedring hos 91% og god forbedring hos 7.6%.

I en gruppe af patienter med cerebrovaskulær (hjernens kredsløb) og andre degenerative lidelser fandt man markant forbedring hos 24% og god forbedring hos 30%.

Hos fire patienter med sclerodermi, en sjælden sygdom med kalkaflejring I underhuden, opnåede tre markant forbedring og en god forbedring. 75% af alle patienterne havde markant forbedring i aldersbetinget karsygdom .[Olszewer E 1988].