Videnskabelige undersøgelser af EDTA-behandlingen
CLAUDICATIO INTERMITTENS
I 1990 beskrev en dobbelt-blind undersøgelse markant forbedring hos patienter med claudicatio intermittens ("rygerben"), der modtog EDTA-behandling og ingen ændring hos de patienter, der fik saltvand [Olszewer E 1990].
EDTA-behandlingen forebygger formentlig Alzheimers sygdom og Parkinson, idet vi har aldrig konstateret et eneste nyt tilfælde af demens, Alzheimer eller Parkinson hos vores EDTA-behandlede patienter. En undersøgelse viser, at EDTA-behandling modvirker dannelsen af de såkaldte abeta-peptider, der indgår i dannelsen af de plak-lignende amyloid-aflejringer i hjernen, der ses ved Alzheimers sygdom. EDTA binder bl.a. aluminium, jern, kobber og zink, der alle medvirker ved dannelsen af disse amyloid-aflejringer [House E 2004].
En nyere undersøgelse har dokumenteret en langvarig antioxidant-effekt af EDTA-behandlingen. En time efter infusion af EDTA med og uden 5 gram vitamin C påvistes en højest signifikant prooxidant effekt på lipider, proteiner og DNA i forbindelse med nedsat aktivitet af de frie radikaler glutathion peroxidase og superoxid dismutase. Efter 16 EDTA-behandlinger påvistes en langvarig antioxidanteffekt også uden tilsætning af vitamin C eller andre næringsstoffer. Store doser vitamin C tilsat EDTA-opløsningen havde en ekstra, men kortvarig antioxidant-effekt [Hininger I 2005].
MPI-skanning og kranspulsårelidelse
Nogle undersøgelser har vist, at EDTA givet som intravenøs infusion påvirker kalkaflejringer i arterierne, der er en almindelig komponent af atheromet eller plaquet og derved er i stand til at reducere det. Formålet med undersøgelsen var at demonstrere tilbagegang af koronar hjertesygdom efter behandling med EDTA.
12 patienter, 11 mænd og 1 kvinde, indgik i undersøgelsen. Alle havde fået bestemt risikofaktorer og type af kranspulsårelidelse og behandling. Alle patienter blev undersøgt med hvile- og belastnings-EKG og hjertets gennemblødning ved MPI-skanning. De blev behandlet med EDTA opløst i 300 ml dextrose (5%) med en varighed fra 4 til 5 timer i alt 25 behandlinger. Efter sidste behandling blev alle patienter undersøgt med hensyn til kliniske manifestationer, behandling, elektrokardiogram og resultatet af MPI-
3 patienter havde signifikant forbedring klinisk set og mht hjertets gennemblødning (en øgning på mere end 10% af gennemblødningen for det undersøgte segment). To patienter angav at føle klinisk bedring og fremviste ikke-signifikant forbedring i hjertets gennemblødning (en forbedring på mindre end 10% af gennemblødningen for det segment). Seks patienter forblev uden forandringer og en patient fremviste en ikke-signifikant forværring. Hos 5 patienter kunne mængden af hjertemedicin reduceres.
Forfatterne konkluderede, at EDTA kunne være en effektiv behandling for kranspulsårelidelser hos en bestemt gruppe patienter udvalgt efter risikofaktorer og vaskulære komplikationer.
MINDRE VIDENSKABELIGE UNDERSØGELSER AF EDTA-BEHANDLING OFFENTLIGGJORTE I ANERKENDTE LÆGETIDSKRIFTER
En mindre dobbelt-blind undersøgelse med 32 patienter med nedsat gangdistance fra 1994 demonstrerede ingen forskel i gangsdistancen mellem EDTA- og placebogruppen [van Rij 1994].
I januar 2002 rapporterede en mindre dobbelt-blind undersøgelse med 78 patienter ingen positiv effekt EDTA-behandling på atherosklerotisk hjerte-karlidelse og konkluderede: “Større undersøgelser med et større antal patienter er nødvendige for at fastslå sikkerheden og den kliniske virkning af EDTA-behandling. ” Imidlertid gennemgik fire patienter i placebogruppen og ingen i den EDTA-behandlede gruppe ballonudvidelse under den et-års follow-up efter EDTA-behandling, hvilket tværtimod tyder på, at EDTA-behandling reducerer behovet for invasive procedurer som ballonudvidelse eller bypass-operation [Knudtson ML 2002].
KRANSPULSÅRESYGDOM
Brugen af EDTA-behandling ved kranspulsårelidelse omfatter 12 deskriptive undersøgelser og fire randomiserede, kontrollerede undersøgelser [Clarke NE 1955] [Clarke NE 1960] [Meltzer LE 1960] [Kitchell JR 1963] [Nikitina EK 19721] [Casdorph HR. EDTA 1981] [McGillen MJ 1988] [Olzsewer E 1989] [Winebaugh SR 1990] [Deucher GP 1992] [McDonagh 1993].
Alle deskriptive undersøgelser rapporterer en reduktion i angina, men er uden kontrolgruppe eller bygger på retrospektive data, typisk med et lille antal patienter. To af de kontrollerede undersøgelser havde for få patienter til at konkludere en forskel, en tredje kontrolleret undersøgelse publicerede ikke resultatet, og en fjerde beskrev en fremgang i belastningsniveau, men var begrænset til 10 patienter.
PERIFER VASKULÆR SYGDOM
De fleste EDTA-undersøgelser har fokuseret på perifer vaskulær sygdom og er en kombination af kontrollerede og deskriptive undersøgelser.
De kontrollerede undersøgelser medtog for få patienter til at påvise en effekt og alle undersøgelser er blevet kritiseret for metodologiske problemer.
Deskriptive undersøgelser af EDTA-behandling af perifer vaskulær sygdom viser, at EDTA-behandling øger belastningsniveauet, men i fraværet af en placebo kontrolgruppe, kan en spontan symptomatisk forbedring ikke udelukkes [Clarke NE 1955] [ Clarke NE 1956] [Olszewer E 1990] [Guldager B 1992] [Committee on Scientific Dishonesty 1994] [Sloth-Nielsen J 1991] [Van Rij AM 1994] [Diehm C 1985] [Clarke NE Sr 1960] [Nikitina EK 1972] [Olzsewer E 1989] [Kitchell JR 1961] [Soffer A 1964] [Lamar CP 1964] [LamarCP 1966] [Brucknerova O 1968] [Brucknerova O 1972] [Brucknerova O 1980] [McDonagh EW 1985] [Godfrey ME 1990][Magee R 1985]
CEREBROVASKULÆR SYGDOM
Brugen af EDTA-behandling er rapporteret hos patienter med cerebrovaskulær sygdom.
Resultater af effekten af EDTA-behandling er baser på subjektiv klinisk bedring og i nogle undersøgelser på forbedret cerebral blodcirkulation og reduktion i graden af aflukning af halspulsårerne [Clarke NE Sr 1960] [ Kitchell JR 1961] [Lamar CP 1964] [Nikitina EK 1972] [Olzsewer E 1988]
Typisk var antallet af patienter lille og medtog forskellige sygdomme i hjernen; undersøgelserne var uden kontrolgrupper, og i nogle tilfælde var der kritik af metodologien.
En efterundersøgelse (retrospektiv analyse) af EDTA-behandling af 2870 patienter med forskellige kroniske degenerative og alders-associerede lidelser tyder på en særdeles gavnlig effekt af EDTA-behandlingen, idet man fandt markant forbedring hos 76.89% og "god" forbedring hos 16.56% af patienter med iskæmisk hjertesygdom (kranspulsårelidelse).
Hos patienter med perifer vaskulær sygdom og claudicatio intermittens fandt man markant forbedring hos 91% og god forbedring hos 7.6%.
I en gruppe af patienter med cerebrovaskulær (hjernens kredsløb) og andre degenerative lidelser fandt man markant forbedring hos 24% og god forbedring hos 30%.
Hos fire patienter med sclerodermi, en sjælden sygdom med kalkaflejring I underhuden, opnåede tre markant forbedring og en god forbedring. 75% af alle patienterne havde markant forbedring i aldersbetinget karsygdom. [Olszewer E 1988].
Dobbelt-blindet, placebo-kontrolleret, randomiseret undersøgelse af EDTA-behandlingen omfattende 1708 patienter 50 år eller ældre, der alle havde oplevet blodprop i hjertet mindst 6 uger tidligere. Det præspecificerede primære endepunkt var sammensat af total mortalitet, gentaget MI (blodprop i hjertet), slagtilfælde, kranspulsåreoperation eller hospitalisering for angina.
Indrullering startede september 2003 og follow-up fandt sted indtil oktober 2011 (gennemsnit 55 måneder). 289 patienter i EDTA gruppen og 174 i placebo-gruppen forlod undersøgelsen inden afslutningen. Patienterne blev randomiserede til at modtage 40 infusioner af 500 ml væske med 3 g of dinatrium EDTA, 7 g ascorbat, B vitaminer, elektrolyter, procain og heparin) (n=839) vs placebo (n=869) og en oral vitamin-mineral dosis vs en oral placebo. Infusioner blev givet ugentligt i 30 uger efterfulgt af 10 infusioner med 2 til 8 ugers mellemrum. Femten procent afbrød infusionerne i både EDTA-gruppen og i placebo-gruppen).
Resultater fra undersøgelsen viste en statistisk sikker reduktion på 39 % af alvorlige hændelser hos diabetikere og 37 % reduktion hos patienter med tidligere blodprop på hjertets forside i EDTA-behandling sammenlignet med behandling med saltvand. For hele gruppen fandt man en reduktion på 18 % i forhold til placebo, hvilket normalt betragtes som en signifikant forskel. Ligeledes for hele gruppen blev dødsfald reduceret med 7%, blodprop i hjertet med 23%, slagtilfælde med 23%, kranspulsårekirurgi med 19% og hospitalsindlæggelse for angina med 8%.
TACT-undersøgelsens resultater var dog som ventet betydelig dårligere end resultatet af de EDTA-behandlinger, man i dag anbefaler. Bl.a. fulgte man en forældet protokol fra 1989 med anvendelse af en 10-komponent EDTA-blanding (hvor vi i dag bruger en to-komponent blanding), og i løbet af de gennemsnitlige 55 måneder, man fulgte patienterne, blev de første 30 behandlinger givet ugentligt efterfulgt af 10 behandlinger givet mellem 2 og 8 ugers mellemrum i gennemsnit én gang om måneden. De sidste ca. 3 år inden den endelige follow-up blev der således ikke givet behandlinger, hvorfor man erfaringsmæssigt vil se en tilbagegang hos langt de fleste EDTA-patienter. Hos patienter med tidligere blodprop i hjertet anbefales ca. 12 behandlinger årligt efter de første 30 behandlinger.
Man kan jo sammenligne med, at man i et forsøg gav patienter med forhøjet blodtryk blodtrykssænkende medicin i 17 måneder og herefter ophørte med behandlingen. Efter yderligere 3 år målte man så blodtrykket uden behandling. Det kan vel kun være begrænset svært at forestille sig resultatet.
EDTA-behandlingens effekt er tidsbegrænset, idet tendensen til at danne åreforkalkning er proportional med den mængde frit jern, der er til stede. Og frit jern frigøres konstant fra de røde blodlegemer, som i gennemsnit destrueres efter 3 måneder.
For at opnå et statistisk sikkert resultat (85% power for at påvise en 25% relativ reduktion i primære end point, med antagelse af en 2.5-års event rate i placebo-gruppen på 20% og et signifikansniveau på .05) havde man oprindeligt planlagt at der skulle 2.372 patienter gennem undersøgelsen, men på grund af "svigtende interesse" i at rekruttere patienter til forsøget, blev antallet reduceret til 1.708 patienter eller godt 28 % færre. Endvidere gennemførte kun 65 % af de 1.708 patienter (1110 patienter) alle planlagte 40 infusioner. Som kompensation udvidede man i stedet længden af follow-up perioden til 31. oktober 2011 omtrent et år efter at den sidste patient var indrulleret, hvorved man øgede den behandlingsfrie periode yderlig.
TACT1 blev afsluttet i 2012 (med 1708 deltagende patienter) og viste, at op til 40 EDTA- infusion sammenlignet med placebo førte til en signifikant reduktion af nye kardiovaskulære hændelser hos patienter, 50 år eller ældre, med tidligere myokardieinfarkt (blodprop i hjertet), som allerede var i behandling med evidensbaseret medicinsk behandling. I undergruppen med diabetes (633 patienter) var resultaterne dramatiske, hvor EDTA-behandling reducerede kardiale events med 51 % og reducerede den totale mortalitet med 43 %. Resultaterne af TACT1 overraskede mange læger (uden praktisk kendskab til behandlingen).
Som resultat af de positive resultater ved TACT1 blev det besluttet efter opfordring af National Health Institute (NIH) og FDA (den amerikanske sundhedsstyrelse) at bekræfte resultaterne fra TACT1. Sammen med førende kardiologer blev det valgt at udføre TACT2 med diabetes-patienter, som var de patienter i TACT1, der opnåede de bedtse resultater. Dette betød, at man kunne reducere antallet af patienter, varigheden og udgifterne sammenlignet med TACT1.
TACT2 vil medtage 1000 patienter med sukkersyge, der er 50 år eller mere, og som har haft blodprop i hjertet og som har god nyrefunktion. Patienterne vil blive tilfældigt udvalgt til at få EDTA-behandling eller placebo (inaktiv substans). Alle patienter vil blive fulgt i ca. 5 år.
Målene for TACT2 er:
3. At udføre en økonomisk analyse af TACT2 EDTA-behandling.
TACT startede i 2016 og er planlagt til at omfatte 1000 patinenter og være færdiggjort juni 2023.
Forskning - nogle kommentarer
Der udgives årligt mere end 1.8 millioner videnskabelige artikler med et samlet antal på mere end 50 millioner artikler og der findes mere end 28.000 tidsskrifter. Endelig offentliggøres der hver dag 75 videnskabelige undersøgelser. Konsekvensen kan være, at der ved systematisk gennemgang af selv et mindre område kan være nødvendigt at gennemgå måske 30.000 artikler. At få overblik over så store mængder artikler er allerede for flere år siden blevet en for stor udfordring for den videnskabelige evidens.
Forskning er vigtig, men kan misbruges både til at promovere uvirksom eller farlig medicin eller miskreditere god og effektiv medicin. Trods mange krav til forsøgsprotokoller, retningslinjer for good clinical practice og krav om anmeldelse til videnskabsetiske komiteer og lægemiddelstyrelser snydes der fortsat til gavn for firmaerne, men til skade for patienterne og samfundsøkonomien. [Gøtzsche PC 2003].
Referencen nævner flere forskellige tilfælde med videnskabelig snyd. Da det ikke er strafbart at snyde med videnskabelige forsøg er tendensen udbredt og betragtes af mange forskere nærmest som en sport til fremme af egne interesser. Bl.a. har forskning i (mod) EDTA været involveret i videnskabelig snyd. Man undlod helt at tilsætte EDTA , så alle patienterne fik saltvand (bortset fra et underforsøg, hvor man undersøgte mineraludskillelsen i urinen). [Guldager B 1992].
At der foreligger snyd er dokumenteret gennem en dobbelt-blind undersøgelse foretaget i EDTA-klinikken og superviseret af en konsulent for Sundhedsstyrelsen og offentliggjort i et indekseret tidsskrift [Christensen K 1999].
Forskning i EDTA-behandlingens effekt på hjertekredsløbssygdomme har gennem tiden været oppe imod forskellige barrierer, først og fremmest at patentet udløb i 1969 hvilket var ensbetydende med, at forskning skulle finansieres privat, idet ingen medicinalfirmaer nu var interesseret i yderlig forskning, da man ikke uden patent kunne hente nogen gevinst hjem på fremtidigt salg.
Efter at hjerte-bypassoperationer blev populære (indtægtsgivende for privathospitaler først i USA og prestigegivende for lægerne) midt i 1960’erne, blev både EDTA-behandlingen og ballonudvidelser boykottet. I dag anvendes hjerte-bypass-operationer kun i tilfælde, hvor ballonudvidelse og stentning ikke kan foretages af tekniske årsager.
I midten af 1990’erne deltog læge Kurt Christensen i forarbejdet til en europæisk dobbelt-blindet undersøgelse af EDTA-behandlingens effekt på claudicatio intermittens (rygerben) og kranspulsårelidelser (angina pectoris) med finansiel støtte fra EU. Pga. øgede krav til videnskabelige undersøgelser forlangte man imidlertid fra FDA, den amerikanske sundhedsstyrelse, at der skulle dobbelt så mange patienter gennem forsøget som der var bevilget penge til (8 millioner danske kroner), hvorfor protokollerne blev kørt videre i amerikansk regi som TACT-undersøgelserne.
Andre undersøgelser:
1.Ernst E. Chelation therapy for coronary heart disease: An overview of all clinical investigations. Am Heart J. 2000;140:139–141. doi: 10.1067/mhj.2000.107548.
2.EDTA Chelation Therapy Efficacy in Arteriosclerotic Heart Disease
by H. Richard Casdorph, MD, PhD
3.EDTA Chelation Therapy III Treatment of Peripheral Arterial Occlusion an Alternative to Amputation
by H. Richard Casdorph, MD, PhD and Charles H. Farr, MD, PhD
4.EDTA Chelation Therapy in Chronic Degenerative Disease
by EFRAIN OLSZEWER and JAMES P. CARTER
5.The Correlation Between EDTA Chelation Therapy and Improvement in Cardiovascular Function A Meta Analysis
by L. Terry Chappell, MD, and John P. Stahl, PhD
6.CaEDTA Suppositories to Treat Elevated Blood Lead Levels in Children
by Ted Rozema, MD
7.6 Children with Lead Poisoning
by John A, Friedman, MD, Howard L. Weinberger, MD
8.A Nonsurgical Approach to Obstructive Carotid Stenosis Using EDTA Chelation
by C.J. Rudolph, DO, PhD, E.W. McDonagh, DO, ACGP, and R.K. Barber, BS, ACSM, ETT
9.Absorbtion of Drugs from the Rat Colon by Lewis S. Schanker
by Lewis S. Schanker
10.An Observation of the Effect of EDTA Chelation and Supportive Multivitamin Trace Mineral Supplementation onBlood Platelet Volume a Brief Communicationby C.J. Rudolph, DO, PhD, E.W. McDonagh, DO, ACGP, and R.K. Barber, BS, ACSM, ETT
11.An Oculocerebrovasculometric Analysis of the Improvement in Arterial Stenosis Following EDTA Chelation Therapy
by E.W. McDonagh, DO, FACGP, C.J. Rudolph, DO, PhD, E. Cheraskin, MD, DMD
12.Beneficial Effects of Zinc Supplementation During Chelation Treatment of Lead Intoxication in Rats
by S.J.S. Flora and S.K. Tandon
13.Carotid Restenosis a Case for EDTA Chelation
by H. Joseph Holliday, MD, FACA, RVT
14.Chelation Therapy a Survey of Treatment Outcomes and Selected SocioMedical Factors
by Wesley J. Adams, PhD, and Charles T. McGee, MD
15.Chelation Therapy of Occlusive Arteriosclerosis in Diabetic Patients
by Carlos P. Lamar, MD, F.I.C.A.
16.Chronic Diseases A Practical Method for the Reduction of Plasma Cholesterol in Man
by Henry A. Schroeder, M.D.
17.Current Status of EDTA Chelation Therapy in Occlusive Arterial Disease
by Elmer M. Cranton, MD, James P. Frackelton, MD
18.Demographic Data and Treatment of Small Companion Animals With Lead Poisoning 347 Cases 1977 to 1986
by Rhea V. Morgan, DVM; Laurie K. Pearce, DVM; Frances M. Moore, DVM; Thomas Rossi, DVM, MS
19.Disappearance of Immune Deposits with EDTA Chelation Therapy in a Case of IgA Nephropathy
by Ja-Liang Lin, MD
20.Disintergration of Retroviruses by Chelating Agents
by V. Wunderlich and G. Sydow
21.EDTA Chelation Treatment for Vascular Disease A Meta Analysis Using Unpublished Data
by L. Terry Chappell, MD, John P. Stahl, PhD, and Ronald Evans, MA by C.J. Rudolph, DO, PhD, E. W. McDonagh, DO, ACGP, and Rhonda.K. Barber, BS, ACSM, ETT
22.Chappell LT, Wilson J. Chelation therapy for vascular disease. Circulation. 1999;99:164–165.
23.Effect of EDTA Chelation and Supportive Multivitamin Trace Mineral Supplementation on Carotid Circulation Case Report
by C.J. Rudolph, DO, PhD, E.W. McDonagh, DO, ACGP
24.Effect of EDTA Chelation Therrapy Plus Multivitamintrace Mineral Supplementation Upon Vascular Dynamics Ankle Brachial Doppler Systolic Blood Pressure Ratio by E.W. McDonagh, DO, C.J. Rudolph, DO, E Cheaskin, MD, DMD
25.Elevated Lead Levels in a Patient with Sickle Cell Disease and Inappropriate Secretion of Antidiuretic Hormone
by Carlos R. Suarez, MD, Lehman E. Black III, MD, R. Morrison Hurley, MD
26.Lead Nephropathy Gout and Hypertension by Vicihi Batuman, MD, FACP
27.Lead Toxicity Chelation Therapy New Findings
by R. Gooneratne and A. Olkowski
28.Magnetic Resonance Imaging Evidence of a Reduction in Disc Herniation Using a Combination of EDTA Chelation and Joint Reconstructive Therapy
by C.J. Rudolph, DO, PhD, FACAM, E.W. McDonagh, DO, ACGP, FACAM
29.Mineral Excretion Associated with EDTA Chelation Therapy
by Hugh D. Riordan, M.D., Emanuel Cheraskin, M.D., D.M.D., and Marvin Dirks, B.D., M.A.
30.Visual Field Evidence of Macular Degeneration Reversal Using a Combination of EDTA Chelation and Multiple Vitamin and Trace Mineral Therapy
by C.J. Rudolph, DO, PhD, FACAM, R.T. Samuels, OD, and E.W. McDonagh, DO, ACGP, FACAM
31.Oral calcium EDTA in lead intoxication of children
by J. Edmund Bradley, M.D., and Albert M. Powell, Jr., M.D.
32.Potential Uses of Chelation Methods in the Treatment of Cardiovascular Diseases
by J. Roderick Kitchell, Lawrence E. Meltzer and Marvin J. Seven
33.Reduction of Elevated Plasma Lipid Levels in Artherosclerosis following EDTA Therapy
by J. H. Olwin and J. L. Koppel
34.Safety Evalutation Studies of Calcium EDTA
by Bernard L. Oser, Mona Oser and Howard C. Spencer
35.The "Clinical Change" in Patients Treated with EDTA Chelation Plus Multivitamin/Trace Mineral Supplementation
by Edward W. McDonagh, D.O., Charles J. Rudolph, Ph.D., D.O., and Emanuel Cheaskin, M.D., D.M.D.
36.Chappell LT, Wilson J. Chelation therapy for vascular disease. Circulation. 1999;99:164–165.
32.Olmstead, SF. Critique of the Patch Chelation Therapy Trial. 2002.
38.The Effect of Calcium Chelation on Cardiac Arrythmias and Conduction Disturbances
by Sidney Jick, M.D. and Robert Karsh, M.D.
39.The Effect of EDTA Chelation Therapy Plus Supportive Multivitamin Trace Mineral Supplementation Upon Renal Function: A Study in Blood Urea Nitrogen (BUN)
by E.W. McDonagh, DO, C.J. Rudolph, DO, PhD, E. Cheraskin, MD, DMD
40.The Effect of EDTA Chelation Therapy Plus Supportive Multivitamin Trace Mineral Supplementation Upon Renal Function: A Study in Serum Creatinine
by EW McDonagh, DO, CJ Rudolph, PhD, DO, E Cheraskin, MD, DMD
41.The Effects of Thiamin on Lead Metabolism: Whole Body Retention of Lead-203
by Jin Suk Kim, Donald L. Hamilton, Barry R, Blakley, and Colin G. Rousseaux
42.The Efficacy of Chelation Therapy and Factors Influencing Mortality in Lead Intoxicated Petrol Sniffers
by C. B. Burns PhD, B. Currie
43.Treatment of Occlusive Vascular Disease with Disodium Ethylene Diamine Tetraacetic Acid (EDTA)
by Norman E. Clarke, Sr. M.D., Norman E. Clarke Jr. M.D. and Robert E. Mosher, PhD
44.Proof of EDTA's Permeability by way of the Colon
by M. Ella, R Behrens, C Northrop, P Wraight and G. Neale
Dunn Clinical Nutrition Centre and New Addenbrooke's Hospital, Cambridge, U.K.
45.Ernst E. Chelation therapy for peripheral arterial occlusive disease: a systematic review. Circulation. 1997;96:1031–1033.
46.Lewin MR. Chelation therapy for cardiovascular disease. Review and commentary. Tex Heart Inst J. 1997;24:81–89.
47.Knudtson ML, Wyse DG, Galbraith PD, Brant R, Hildebrand K, Paterson D, Richardson D, Burkart C, Burgess E. Chelation therapy for ischemic heart disease: a randomized controlled trial. Jama. 2002;287:481–486. doi: 10.1001/jama.287.4.481.
48.Lamas GA, Ackermann A. Clinical evaluation of chelation therapy: is there any wheat amidst the chaff? Am Heart J. 2000;140:4–5. doi: 10.1067/mhj.2000.107549.
49.Villarruz MV, Dans A, Tan F. Chelation therapy for atherosclerotic cardiovascular disease. Cochrane Database Syst Rev. 2002:CD002785.
50.Chappell LT, Stahl JP. The correlation between EDTA chelation therapy and improvement in cardiovascular function: a meta-analysis. J Adv Med. 1993;6:139–160.
51.Cheraskin E. Cardiovascular dynamics and EDTA chelation with multivitamin/trace mineral supplementation. J Orthomolecular Medicine. 1991;6:8–12.
52.Cranton EM, Misner B. Endurance performance gains following intravenous EDTA chelation therapy in a healthy 60-year-old athlete. Clin Pract Alternat Med. 2001;2:135–136.
53.Elihu N, Anandasbapathy S, Frishman WH. Chelation therapy in cardiovascular disease: ethylenediaminetetraacetic acid, deferoxamine, and dexrazoxane. J Clin Pharmacol. 1998;38:101–105.
54.Geurkink, TL. Improved peripheral vascular function with low dose intravenous ethylene diamine tetraacetic acid (EDTA). Townsend Letter for Doctors & Patients. 1994. p. 722.
55.McDonagh EW, Rudolph CJ, Cheraskin E. An oculocerebrovasculometric analysis of the improvement in arterial stenosis following EDTA chelation therapy. J Holistic Med. 1982;4:21–23.
56.Rathmann KL, Golightly LK. Chelation therapy of atherosclerosis. Drug Intell Clin Pharm. 1984;18:1000–1003.
57.Schacter MB. EDTA Chelation Therapy - 2000. Total Health. 2000;22:42.
58.Guldager B, Brixen KT, Jorgensen SJ, Nielsen HK, Mosekilde L, Jelnes R. Effects of intravenous EDTA treatment on serum parathyroid hormone (1-84) and biochemical markers of bone turnover. Dan Med Bull. 1993;40:627–630.
59.Guldager B, Jelnes R, Jorgensen SJ, Nielsen JS, Klaerke A, Mogensen K, Larsen KE, Reimer E, Holm J, Ottesen S. EDTA treatment of intermittent claudication--a double-blind, placebo-controlled study. J Intern Med. 1992;231:261–267.
60.Kitchell JR, Palmon FJ, Aytan N, Meltzer LE. The treatment of coronary artery disease with disodium EDTA. A reappraisal. Am J Cardiol. 1963;11:501–506. doi: 10.1016/0002-9149(63)90011-0.
61.Olszewer E, Sabbag FC, Carter JP. A pilot double-blind study of sodium-magnesium EDTA in peripheral vascular disease. J Natl Med Assoc. 1990;82:173–177.
62.Sloth-Nielsen J, Guldager B, Mouritzen C, Lund EB, Egeblad M, Norregaard O, Jorgensen SJ, Jelnes R. Arteriographic findings in EDTA chelation therapy on peripheral arteriosclerosis. Am J Surg. 1991;162:122–125. doi: 10.1016/0002-9610(91)90172-A.
63.van Rij AM, Solomon C, Packer SG, Hopkins WG. Chelation therapy for intermittent claudication. A double-blind, randomized, controlled trial. Circulation. 1994;90:1194–1199.
64.Green DJ, O'Driscoll JG, Maiorana A, Scrimgeour NB, Weerasooriya R, Taylor RR. Effects of chelation with EDTA and vitamin B therapy on nitric oxide-related endothelial vasodilator function. Clin Exp Pharmacol Physiol. 1999;26:853–856. doi: 10.1046/j.1440-1681.1999.03156.x.
65.Morgan BW, Kori S, Thomas JD. Adverse effects in 5 patients receiving EDTA at an outpatient chelation clinic. Vet Hum Toxicol. 2002;44:274–276.
66.Wirebaugh SR, Geraets DR. Apparent failure of edetic acid chelation therapy for the treatment of coronary atherosclerosis. Dicp. 1990;24:22–25.
67.Guldager B, Jorgensen PJ, Grandjean P. Metal excretion and magnesium retention in patients with intermittent claudication treated with intravenous disodium EDTA. Clin Chem. 1996;42:1938–1942.
68.Schmidt K, Pittler MH, Ernst E. Bias in alternative medicine is still rife but is diminishing. Bmj. 2001;323:1071. doi: 10.1136/bmj.323.7320.1071.
69.Cranton, EM. Textbook on EDTA Chelation Therapy. 2nd. Charlottesville, Virginia , Hampton Roads Publishing Company Inc.; 2001.
70.Roberts JC, Fletcher RH, Fletcher SW. Effects of peer review and editing on the readability of articles published in Annals of Internal Medicine. Jama. 1994;272:119–121. doi: 10.1001/jama.272.2.119.
71.Cranton, EM. Negative Danish study of EDTA chelation biased. Townsend Letter for Doctors. 1992. pp. 604–605.
72.Olmstead, SF. Critique of the Patch Chelation Therapy Trial. 2002.