Hjem

Copyright © All Rights Reserved

Kronologisk gennemgang af vigtige begivenheder for udviklingen af moderne medicin.


 

1847 påviste den ungarske læge Ignaz Semmelweis, at barselsfeber kunne reduceres betydeligt, hvis læger, jordmødre og sygeplejersker desinficerede deres hænder inden fødslen. Mellem 10 og 35% af de smittede mødre døde. Da man på den tid opfattede sygdom som en ubalance i kroppens livsvæsker, og Semmelweis ikke havde en konkret forklaring på årsagen til barselsfeber, vandt han aldrig stor tilslutning til sine ideer.


1863 grundlægges det tyske kemikaliefirma Hoechst AG, der i 1916 blev en integreret del af det senere gigantiske medicinalkonglomerat IG Farben med det formål af opnå en industriel magtposition under og efter 1. verdenskrig.


1867 introducerede karbolsyre til rensning af sår og til sterilisation af kirurgiske instrumenter, hvilket førte til en betydelig reduktion af postoperative infektioner.


1879 producerer Louis Pasteur den første laboratorie-fremstillede vaccine.


1881 udviklede Louis Pasteur miltbrand-vaccinen. Hans offentlige demonstration af vaccinen, hvor alle 25 ikke-vaccinerede får døde, mens kun 1 får i den vaccinerede gruppe døde (formentlig på grund af anden årsag), førte til hurtig udbredelse af miltbrand-vaccinen.


1882 forhindrede Louis Pasteur en 9-årig dreng i at få rabies ved at vaccinere ham efter udsættelsen for smitte.


1897 producerer Bayer AG en syntetisk version af salicin, der blev udvundet af birkebark. Produktet blev kaldt Aspirin og blev i løbet af 2 år anvendt som smertestillende middel over det meste af verden.


Emil Adolf von Behring (15. marts 1854 – 31 marts 1917) var en tysk bakteriolog, der opdagede, hvordan kroppen danner modgifte imod bakteriers toksiner. Hans opdagelser blev grundlaget for immunologien. Fik som den første nobelprisen i medicin.


1901 får Wilhelm Conrad Röntgen nobelprisen for opdagelsen af elektromagnetisk stråling, som vi i dag kalder røntgenstråler.


1901 stiftes Rockefeller Institute for Medical Research, der i 1904 fik sin egen bygning og i 1910 sit eget hospital i New York. Rockefeller Institute and Foundation får sammen med Carnegie Foundation senere afgørende betydning for kommercialiseringen af moderne medicin. 


1901. Karl Landsteiner opdager de forskellige blodtyper (AB0).


1901 identificeres det første tilfælde af Alzheimers sygdom af den tyske psykiater Alois Alzheimer, der selv kaldte tilstanden præsenil demens. Hans kollega, Emil Kraepelin, kaldte senere tilstanden Alzheimers sygdom.


1903. Niels Ryberg Finsen (15. december1860 til 24. september 1904) studerede lysets virkning på huden, og blev verdensberømt ved at indføre lysbehandling af forskellige hudlidelser, først og fremmest hudtuberkulose. Finsens medicinske Lysinstitut blev opført 1896 i en beskeden træbarak ved Kommunehospitalet. Modtog nobelprisen i medicin 1903.


1904 beskriver de to engelske læger Bayliss og Starling hormoners virkemåde som kemiske budbringere gennem hvilke organer regulerer de kropslige funktioner.

 

1904 danner den amerikanske lægeforening AMA the Council on Medical Education (CME), hvis formål var at rekonstruere den amerikanske medicinske uddannelse. På flere medicinske skoler kunne man blive læge på to år uden undervisning i anatomi eller andre basale, medicinske fag.

 

1904 fremstilles giftgassen Lewisit af kemikeren Julius Arthur Nieuwland i forbindelse med hans PhD. Lewisit er en arsen-forbindelse og opkaldt efter kemikeren Winford Lee Lewis. USA fremstillede 20.000 tons lewisit, som stort set ikke kom i brug, idet det senere blev erstattet af sennepsgasser.


1906 introducerer August von Wasserman diagnostisk test for syfilis og Paul Ehrlich udvikler kemoterapeutisk kur mod sovesyge.


1906 opdager biokemikeren Frederick Hopkins vitaminer og foreslår senere, at skørbug og engelsk syge skyldes vitaminmangel.


1906 smittede professor Ricahrd Strong ved Harvard University 24 filipinske fanger med kolera, som på en eller måde var blevet forurenet med pest. Han gjorde det uden fangernes tilladelse og uden at informere dem om eksperimentets art. Alle fanger blev syge og 13 døde. [Hornblum AM. They were cheap and available: Prisoners as research subjects in twentieth century America. BMJ 1997;315:1437-1441].      

 

I 1908 inficerer tre forskere (uden voksnes accept) snesevis af børn med tuberculin, opdaget i 1890 af Robert Koch, på St. Vincent's House børnehjemmet i Philadelphia, hvilet forårsagede permanent blindhed hos nogle af børnene og smertefulde betændelser og læsioner hos andre. [Roger Cooter (1992). In the Name of the Child. Routledge. pp. 104–105. ISBN 978-0-203-41223-7].


1908 opfinder Horsley og Clarke den stereotaktiske metode, der muliggjorde kirurgiske indgreb i hjernens dybtliggende dele.

 

I 1908 henvendte CME sig til the Carnegie Foundation for the Advancement of Teaching, hvis præsident anbefaler skolemanden Abraham Flexner, hvis bror, Simon Flexner, var den første direktør i Rockefeller Foundation.

 

1910 publiceres Flexner-rapporten (også kaldet Carnegie Foundation Bulletin Number Four) skrevet af Abraham Flexner med støtte af Carnegie Foundation og Rockefeller Foundation. Flexner-rapporten var oprindeligt udarbejdet for at højne standarden i de medicinske skoler og begrænse forskning og undervisning til videnskabelige protokoller. Flexners arbejde tog afstand fra alle former for behandling som urtemedicin, kiropraktik, naturopati, homøopati og elektroterapi, der ikke var baseret på videnskabelige undersøgelser (forløber for evidensbaseret medicin), og som inden 1910 var de mest fremtrædende behandlingsformer. Rapporten medførte, at flertallet af de amerikanske medicinske skoler lukkede pga. svigtende økonomisk grundlag.

 

Det lykkedes Flexner gennem overbevisende fundraising at skaffe mellem 600 og 700 millioner dollar fra hovedsaglig Rockefeller og Carnegie Foundation, men også JP Morgan og mange andre. Flere medicinske skoler som John Hopkins, Washington University, Chicago University, Vanderbilt, Yale, Howard og Rochester University modtog disse fonde til at forbedre de fysiske faciliteter og laboratorier og ansætte fuldtids medarbejder.

 

1910 etableres den danske sundhedsstyrelse som organ udenfor centraladministrationen.


1910 udføres den første laparoskopi på et menneske af den svenske læge Christian Jacobaeus, der senere blev medlem af Nobelpris-komiteen.

 

I 1911 injicerer dr. Hideyo Noguchi fra Rockefeller Institute 146 hospitalspatienter (heraf nogle børn) med syfilis. Han blev senere sagsøgt af forældrene til nogle af de børn, som senere fik syfilis som følge af eksperimentet. [Reviews and Notes:

History of Medicine: Subjected to Science: Human Experimentation in America before the Second World War,  Annals

of Internal Medicine, American College of Physicians, July 15, 1995 vol. 123 no. 2 159].


1913 til 1951 foretog chefkirurgen ved San Quentin Prison mange forskellige eksperimenterpå hundredevis indsatte i San Quentin. Mange af eksperimenter omfattede implantering af testikler til levende fanger fra henrettede fanger. Andre eksperimenter omfattede implantering af testikler fra væddere, geder og vildsvin ligeledes til levende fanger. Stanley foretog også forskellige racehygiejniske eksperimenter og tvangssteriliserede fanger i San Quentin. Stanley var overbevist om, at hans eksperimenter ville forynge gamle mænd, kontrollere kriminalitet og forhindre laverestående individer i at reproducere. [Blue Ethan, 2009. The Strange Career of Leo Stanley: Remaking Manhood and Medicine at San Quentin State Penitentiary. 1913-1951].

 

Tuberkulose-behandling blev også testet på fanger mod mildnet straf. 400 indsatte i Stateville Correctional Center i Illinois  blev udsat for malaria med håb om at finde en kur. Frem til 1960’erne blev omkring 90 procent af farmaceutisk forskning foretaget på fanger pga medicinalindustriens store behov for forsøgspersoner. Forsøg på fanger standsede i løbet af 1970’erne.

 

1921 opdagede canadierne Frederick Banting (1891-1941) og Charles Best (1899-1978) insulin.


1921 udvikles teknikken til epidural anæsthesi (rygmarvsbedøvelse) af den spanske militærkirurg Fidel Pages.

 

Niels Bohr (7. oktober 1885 til 18. november 1962) får 1922 Nobelprisen i fysik for kortlæggelsen af brintatomet.


1923 fremstilles den første vaccine mod difteri.


1924 får Willem Einthoven Nobelprisen for udviklingen af det første praktisk anvendelige EKG-apparatet i 1903.

 

1926 konstruerer Marc C. Lidwell og Edgar H. Booth fra University of Sydney verdens første bærbare pacemaker. Den første pacemaker blev indopereret i Stockholm i 1958 ved åbning af brystkassen. Siden 1960'erne indopereres ledningerne gennem en blodåre. Hvert år får mere end 2500 danskere implanteret en pacemaker.


1926 fremstilles den første vaccine mod kighoste.


1927 fremstilles de første vacciner mod tuberkulose og stivkrampe.

 

1928 opdages penicillin ved et tilfælde af den skotske læge Alexander Fleming. Behandling med masseproduceret penicillin af sårede soldater under 2. verdenskrig var medvirkende til, at penicillin hurtigere kom i anvendelse. Fleming modtog Nobelprisen i 1945.

 

1928 grundlægges Århus Universitet.


1929 afdækker Hans Berger elektroencephalografi (EEG).

 

1932. I det såkaldte Tuskegee eksperiment 1932-1972 udført af U. S. Public Health Service blev 399 mænd med afrikansk herkomst tilbudt “behandling” af forskerne, der ikke fortalte forsøgspersonerne, at de havde syfilis og ikke gav dem

behandling, men bare fulgte udviklingen af sygdommen. I 1947 blev penicillin tilgængelig som behandling, men lederne af eksperimentet forhindrede forsøgspersonerne i at få behandling andetsteds ved at lyve om deres tilstand. Ved slutningen af eksperimentet 1972 var kun 72 testpersoner i live. 28 var døde af syfilis, 100 var døde af relaterede komplikationer, 40 ægtefæller var blevet smittet og 19 børn var født med syfilis. Eksperimentet blev stoppet i 1972 efter at være blevet lækket til pressen.


1933 udvikler psykiateren Manfred Sakel insulin-shok-terapi. 


1935 fremstilles den første vaccine mod gul feber.


1935 opdager Gerhard Domagk Sulfonamidochrysoidin, det første kommercielt tilgængelige antibiotika markedsført under navnet Protonsil. Fik nobelprisen i 1939.


1936 udvikler den portugisiske neurolog Egas Moniz præfrontal lobotomi ("det hvide snit") som en behandling for psykiatriske lidelser.


1936 opdager Tabern og Volwiller bedøvelsesmidlet pentothal.


1937 fremstilles den første vaccine mod tyfus.


1938 udvikler Ugo Cerletti og Lucio Bini elektroshok-behandlingen. Ugo Cerletti fik oprindeligt ideen ved at iagtage grise, der blev bedøvet med elektroshok inden slagtningen.


1939-1945. 2. verdenskrig tvang den medicinske verden til at fremskynde hastigheden af nye landvindinger. Specielt var effektive behandlinger af infektioner særdeles mangelfulde, og tempoet af udviklingen af både sulfa- og penicillinpræparater blev nu øget betydeligt. 1945-versionen af penicillin var 20 gange mere potent end 1939-versionen. Ved slutningen og efter 2. verdenskrig blev penicillin brugt i udstrakt grad ved behandling af bl.a. koldbrand, hvor det viste sig at være særdeles effektivt til at hæmme infektion inden operation, hvortil der ofte var mange timers ventetid. Ligeledes blev stivkrampe-vaccinationen systematiseret. Af 17.000 sårede og immuniserede soldater ved Dunkirk i 1940 udviklede ingen stivkrampe.


1940 udvikler Howard Florey og Ernst Chain en metode til at producere en brugbar form for penicillin. Året efter viser videnskabelige undersøgelser, at penicillin har en bemærkelsesværdig evne til at helbrede livstruende infektioner.


1942 til 1956 blev eksperimentel elektroshok-behandling (ECT) brugt på over 500 børn ved Bellevue Hospital i New York.


1943 bygger den hollandske læge Wilhelm J. Kolff verdens første dialysemaskine.


1943 opdager mikrobiologen Seiman A. Walksman antibiotikaet streptomycin, der senere viste sig at være effektivt til behandling af tuberkulose.


1944 og de følgende 29 år foretog Department of Medicine ved Chicago Universitet sammen med den amerikanske hær en kontrolleret undersøgelse af effekten af malaria på fanger i Stateville-fængslet. [Stateville Penitentiary Malaria Study].


1944 til 1946 inficerer dr. Alf Alving, professor ved Chacago Universitet, psykiatriske patienter ved Illinois State Hospital med malaria for at teste eksperimentelle behandlinger på dem. [Clinical Treatment of Malaria. Alf S. Alving. M.D.].


1945 udvikles den første influenza-vaccine.


1945 introduceres internal mammary artery implantation proceduren af den canadiske kirurg Arthur Vineberg, en forløber for den 22 år senere bypass-operation. Internal mammary artery implantation er dog stadig en vigtig del af bypass-proceduren i dag.

 

Edward Kendall og Phillip Hench demonstrerede den terapeutiske anvendelse af kortison til gigtsygdomme  og andre inflammatoriske lidelser. Det skulle senere vise sig, at der var betydelige ulemper og bivirkninger ved langtidsbrug. Kendall og Hench modtog Nobelprisen 1950 i fysiologi/medicin sammen med Tadeus Reishstein.


1945, 25. marts blev det nok mørkeste kapitel i den danske lægeforenings historie. Ledelsen i Lægeforeningen holdt et møde i København, hvor det blev enstemmigt (fraset formanden) besluttet ikke at give lægehjælp til de tyske flygtninge, som på dette tidspunkt begyndte at strømme til Danmark bl.a. på flugt fra den røde hær. I alt kom der ca. 200.000 tyske flygtninge til Danmark, hvoraf 70.000 var børn og af disse var mellem 5.000 og 10.000 uledsagede. I alt døde ca. 13.ooo af flygtningene og 7.ooo af børnene. Mange af børnene døde som følge af underernæring i flygningelejrene. Sammenlignet med England fik tyske flygtning her samme status som andre krigsflygtninge. [Kirsten Lylloff, ph.d.-afhandling forsvaret 6. april 2005].


1945 til 1947 fik 18 personer injiceret plutonium som led i Manhattan Project.


1946 opdagede Alfred G. Gilman og Louis S. Goodman, at blod fra soldater, der havde været udsat for sennepsgas, havde meget lave niveauer af hvide blodlegemer. Udviklede på den baggrund den første effektive kemoterapeutikum.


1946 til 1948 brugte amerikanske forskere prostituerede til at smitte fængselsindsatte, sindsyge patienter og soldater fra Guetemalas hær med syfilis og andre seksuelt overførte sygdomme for at teste effektiviteten af penicillin. Senere forsøgte forskerne med direkte smitte bl.a. gennem spinalpunktur. Studiet blev financieret af the Public Health Service, the National Institute of Health og Guetamalas regering. Studiets leder var John Charles Cutler, som senere deltog i the Tuskegee syphilis experiment, 1932-1972. John Hopkins univeritet, medicinalgiganten Bristol-Myers Squibb og Rockefeller Foundation blev senere sagsøgt for deres deltagelse i studiet, der involverede flere end 700 personer. [CBS Baltimore April 1, 2015].


1947, 22. august. Ugeskrift for Læger: Carl P. Værnet blev anklaget for at have udført hormonforsøg på fanger i koncentrationslejren Buchenwald. Skiftede i 1921 navnet Jensen ud med Værnet. I årene 1932-34 studerede han videre i Tyskland og Paris, hvor han specialicerede sig i ultralyds-behandlinger. Hans lægestudier endte med praktik på Kommunehospitalet og Øresundshospital. Frem til 1939 etablerede han sig som en af Københavns mest kendte modelæger på Platanvej. Solgte sin klinik til den tyske besættelsesmagt, men den blev kort efter sprunget i luften af sabotører. Værnet rejste til Tyskland sammen med sin familie og stillede sig til rådighed for den tyske værnemagt. Værnet påstod, at han var i stand til at gøre homoseksuelle til heteroseksuelle ved operative indgreb og hormonbehandling. Heinrich Himmler troede på Værnets teorier og så en mulighed for en "Entlössung" på problemet med de homoseksuelle. I 1944 beordrede  SS-rigsføreren kz-lejren Buchenwald til at stille homoseksuelle fanger til rådighed for Værnet. Værnets kunstige kirtel bestod af en stav med et depot at hårdt sammenpressede medikamenter indpakket i guldfolie. Staven blev indopereret i kroppen og frigav medikamenter over en lang tidshorisont. Forsøgene blev lavet på 17 personer, hvoraf 4 døde. Som engelsk krigsfange blev han interneret i København, hvorfra det lykkedes ham at rejse til Sverige. Værnet døde i 1963 i Argentina.


1947 til 1953 udførte neuropsykiateren Lauretta Bender  ved Bellevue Hospital i New York elektroshok-eksperimenter på mindst 100 børn i alderen 2 til 12 år. Bendner gav sommetider el-shok til børn 2 gange dagligt 20 dage i træk. Adskillige af børnene udviklede voldelig adfærd og tendens til selvmord som følge af behandlingen.


1948 udvikler biokemikeren Julius Axelrod og kemikeren Bernard Brodie acetaminophen (paracetamol).


1948 til 1954 anbragte forskere ved John Hopkins Hospital radium-stave i næsen på 582 skolebørn som et alternativ til kirurgisk fjernelse af polypper. Tilsvarende eksperimenter blev udført på  over 7.000 ansatte i den amerikanske hær og marine under 2. verdenskrig.


1949 implanterer Harold Ridley den første intraokulære linse.


1949 frigjorde U.S. Atomic Energy Commission (AEC) jod-131 og xenon-133 i luften ved Hanford, Washington, der forurende et areal på 2.000 kvadratkilometer med 3 mindre byer.


1949 til 1980 foretog psykiateren Robert Heath eksperimenter på 42 patienter med skizofreni og fanger fra Louisiana State Penitentiary. Patienter og fanger fik LSD og bulbocapnin og fik implanteret elektroder i midthjernen til stimulation og foretage EEG-målinger.


1950 fremstiller John Hopps den første eksterne hjerte-pacemaker.


1950 spredte U.S.Navy store mængder af bakterien Serrata marcescens over San Francisco i et projekt kaldet Operation Sea-Spray. Talrige indbyggere fik lungebetændelseslignende sygdomme og mindst en døde. Test med Serrata marcescens fortsatte til 1969.


1950 inficerer lægen Joseph Stokes ved Pennsylvania Universitet 200 kvindelige fængselsfanger med virus hepatitis.


Fra 1950'erne til 1972 blev mentalt tilbagestående børn ved Willesbrook State School, Staten Island, New York, inficeret med virus hepatitis i forsøg på at fremstille en vaccine. [Paola FA, Walker R, Nixon LL. 2009. Medical Ethics and Humanities, pp. 185-86.]


1952 injicerede Chester M. Southam, forsker ved Sloan-Kettering Institute, levende kræftceller ind i fanger ved Ohio State Penitentiary. 300 raske kvinder ligeledes ved Sloan-Kettering blev injiceret med levende kræftceller uden at blive oplyst om det. 1963 injicerede Southam 22 ældre patienter ved Jewish Chronic Disease Hospital i Brooklyn, New York, med levende kræftceller "for at afsløre hvordan raske kroppe bekæmper invasion af kræftceller". Southam blev senere valgt som præsident for American Association of Cancer Research og blev professor ved  Thomas Jefferson University.

 

1953. Under den kolde krig iværksatte CIA en række eksperimenter med det formål at kunne beherske ”mind control”. Fremtrædende psykiatere arbejdede under hemmelige kontrakter med CIA. Psykiatriske patienter, fængsels-fanger og endda uvidende, almindelige mennesker blev udsat for en vifte af eksperimenter, der skulle gøre afhøringer mere effektive, fremkalde hukommelsestab og ny adfærd. Hypnose, elektrochok og dødelige blandinger af medicin blev brugt. National Geographics video-dokumentarer viser, hvordan tophemmelige regeringsprojekter, bragt til offentlighedens kendskab gennem Freedom of Information Act, arbejdede stort set uafbrudt  i København for at perfektionere kontrollen over det menneskelige sind. Ansatte i CIA, militærfolk og agenter fik uden deres viden LSD og afhørt i andre eksperimenter, hvilket førte til flere dødsfald.

 

1953 lykkedes det for den amerikanske læge og virolog Jonas Salk fra University of Pittsburgh at udvikle en vaccine mod polio, som i løbet af få år blev sat i masseproduktion. Fra 1955 blev der gennemført en omfattende poliovaccination i Danmark. Det sidste tilfælde af polio opstået i Danmark var i 1976.

 

1953 beskrives DNA's struktur af James D. Watson og Francis Crick, der modtager Nobelprisen i 1963.


1953 udfører AEC adskillige forsøg vedrørende sundhedseffekten af radioaktivt jod på nyfødte og gravide. I et forsøg gav forskerne mellem 100 og 200 mikrocurie jod-131 for at undersøge kvindernes aborterede foster i et forsøg på at finde ud af i hvilken grad radioaktivt jod trængte igennem placenta-barrieren. I et andet forsøg gav de 25 nyfødte babier jod-131 for at kunne måle mængden af jod, der blev optaget i skjoldbruskkirtlen.


1954 udfører Joseph Murray den første nyretransplantation på et menneske. Donor var enægget tvilling.


1955 bliver Henrietta Lacks uvidende kilde til celler, der blev dyrket som led i medicinsk forskning. Man havde tidligere forsøgt at dyrke celler, men Henriettas celler (kendt som HeLa-celler) var de første, der kunne holdes i live i længere tid og klones. HeLa-celler har været brugt i udviklingen af polio-vaccinen, i AIDS forskning, kortlægning af gener og talrige andre medicinske landvindinger. HeLa-celler anvende fortsat i forskning.

 

1955 fremstiller den amerikanske kemiker Lloyd Conover Tetracyklin, der i løbet af de næste år blev det mest populære bredspektret antibiotika. Conover har næsten 300 patenter.


1955 til 1960 fungerede Sonoma State Hospital i det nordlige Californien som drop-off location for børn med spastiske lammelser. Børnene gennemgik smertefulde eksperimentelle indgreb uden accept fra voksne. Mange fik foretaget lumbal-punktur. Ifølge journalister fra programmet 60 Minutes fik hver eneste barn, der døde, fjernet og undersøgt hjernen ligeledes uden accept fra voksne. 1400 patienter døde på klinikken. [Rebecca Leung. "A Dark Chapter in Medical History". CBS News, 11. februar 2009].

 

1956 fremsættes teorier om frie radikaler og cross-linking for første gang.


1957 udvikler Rachell Fuller Brown og Elizabeth Lee Hazen verdens første brugbare anti-svampemiddel - nystatin.


1957. Thalidomid blev først markedsført i Vest Tyskland under navnet Contergan og blev fremstillet af medicinalfirmaet Chemie Grünenthal som et beroligende middel. Senere blev det markedsført som et middel mod graviditetskvalme. Fra 1. oktober 1957 blev det solgt som håndkøbsmedicin. Året efter blev mellem 5.000 og 7.000 børn født med misdannede ekstremiteter og kun omkring 40 % overlevede. På verdensplan er der anslået mellem 10.000 og 100.000 tilfælde med misdannede lemmer efter Thalidomid, der blev fjernet fra markedet november 1961. Thalidomid-skandalen førte til strengere regulering af afprøvning og markedsføring af nye medikamenter i adskillige lande.


1958 fremstiller Wilson Greatbatch den første implanterbare hjerte-pacemaker.


1959 foretager den kinesisk-amerikanske biolog Min Chuch Chang en in vitro befrugtning, der førte til den første reagensglas-baby. Medvirkede senere til udvikling af p-pillen.

 

1960 oprettes Dansk Cardiologisk Selskab efter at kardiologi blev udskilt fra intern medicin nogle år tidligere.

 

1962 dannes Hjerteforeningen, der i dag har godt 137.000 medlemmer.

 

1962 udvikler James W. Black den første betablokker, Propranolol. Black udvikler også Cimetidin til behandling af mavesår.


1963 foretager Thomas Starzl den første levertransplantation på et menneske og James Hardy foretager den første lungetransplantation på et menneske.


1963 til 1969 udførte U.S. Army forskellige test som led i Project Shipboard Hazard and Defense, der omfattede maling af adskillige  flådefartøjer med forskellige biologiske og kemiske ingredienser til krigsbrug (nervegas, zink-kadmium-sulfit, svovl-dioxid og forskellige biologiske emner), mens tusindvis militærpersoner var ombord og uden at oplyse personalet om testene. 


1964 udsender World Medical Association Helsinki-deklarationen, der er en række etiske principper vedrørende human forskning. De fundamentale pricipper er respekten for individet, deres ret til selvbestemmelse og retten til informeret samtykke. Revideret 1975 og 1983.


1964 udvikler Maurice Hilleman den første mæslinge-vaccine. Hilleman udvikler over 36 vacciner.


1964 til 1968 udførte professorerne Albert Kligman og Herbert W. Copelan eksperimenter med psykoaktive medicamenter på 320 indsatte ved Holmesburg fængslet. Formålet med eksperimentet var at bestemme den mindst effektive dosis af hvert medikament som var nødvendigt for at sætte 50 % af en population ud af spillet.


1965 udvikler Harry M. Meyer vaccine mod røde hunde.


1965 vedtager den amerikanske kongres en lov, der påbyder mærkning af cigaretpakker med advarsel mod rygning.


1966 udfører C. W. Lillehei den første bugspytkirtel-transplantation på et menneske.


1966 sendte U.S. Army Bacillus globigii ind i New Yorks undregrundssystem som led i et eksperiment kaldet A Study of the Vulnerability of Subway Passengers in New York City to Covert Attack with Biological Agents. Et lignende eksperiment blev udført i Chicagos undergrundssystem. [Blum, William 2005- Rogue State: A Guide to the World's Only Superpower. Zed Books, pp. 150-151].

 

1967 udfører Christiaan Bernard den første hjerte-transplantation.


1967 udvikler elektroingeniøren Godfrey N. Hounsfield CAT-skanneren, der frembringer et 3-dimensionalt billede af de indre organer.


1967 fremstilles første vaccine mod fåresyge,

 

1969 konstrueres ballon-katederet af Thomas Fogarty.


1970 kommer vaccine mod røde hunde på markedet.

 

1970 vedtog Folketinget Universitetsstyrelsesloven, der var et radikalt brud  på fortidens styreform. Indflydelse og kompetencer blev decentraliseret og fordelt på styrende organer på institutter og fakulteter.


1970 bruges det første, effektive immunosuppressive stof, Cyclosporin, i forbindelse med organtransplantation.

 

1971 konstrueres den første kommercielle CT-skanner.


1972 udvikler Dean Kamen insulinpumpen.


1973 udfører den indisk fødte læge Mani Lal Bhaumik den første laser øjenoperation (LASIK).


1973 fremstilles en teknik til DNA-kloning.

 

1973 beskrev Demopoulos fri radikal patologi i udviklingen af kroniske sygdomme i Federation Proceedings 32;1859-1861. Opdagelsen af fri radikalers betydning for udviklingen af kroniske lidelser som åreforkalkning, kræft- og gigtlidelse m.fl. skulle efterhånden vise sig at være dette århundredes vigtigste og mest betydningsfulde opdagelse indenfor lægevidenskaben overhovedet. Gennem frie radikaler har man i dag opnået en indsigt i udviklingen af vor tids mest almindelige sygdomme og dermed forebyggende behandlingsmulighed af selve sygdommen og ikke kun dens symptomer.


1974 fremstilles den første skoldkoppe-vaccine.


1974 udvikler den italienske gynækolog Giogio Fischer en teknik til fedtsugning.

 

1977 udføres den første koronare ballonoperation af den schweiziske røntgenlæge Andreas Grüntzig.


1978 registreres det sidst kendte dødsfald efter smitte med kopper.

 

1978, september, fastslår en rapport fra OTA (Office of Technology Assessment, Congress of United States), at kun 10-20 % af alle medicinske procedurer er dokumenterede gennem kontrollerede forsøg. Næsten 75 % af de analyserede offentliggjorte artikler fremkom med forkerte eller ubegrundede konklusioner alene som følge af statistiske problemer.

 

1978 vinder Ray Evers en retssag vedrørende en læges lovlige ret til at bruge et medikament godkendt af FDA (den amerikanske sundhedsstyrelsen) til brug ved en specifik tilstand til også at kunne bruges til en anden tilstand.


1978 fødes det første reagensglasbarn i England.


1979 udvikles ultralydsskanning af Ian Donald.

 

1980 konstrueres den første kommercielle MRI-skanner.


1981 fremstilles den første vaccine mod hepatitis B.

 

1981 postulerede JL Sullivan, at forøgede mængder jern i kroppen medvirker til øget dannelse af frie radikaler og atherosklerose, hvilket forklarer den forskel i forekomst og dødelighed mellem kvinder (der mister blod og dermed jern under menstruation) og mænd i samme alder. Dette er bekræftet ved senere undersøgelser.

 

1981 udføres den første kombinerede hjerte-lunge-transplantation.


1983 bliver HIV, der forårsager AIDS, identificeret.

 

1983 bliver dansk karkirurgi et selvstændigt grenspeciale.

 

1983-1989 benyttede vestlige lægemiddelkoncerner som Bayer, Hoechst, Novartis og Roche DDR-borgere som forsøgspersoner – uden at de var informeret eller havde givet samtykke. I alt 50 klinikker fik i årene 1983-1989 angiveligt udført 165 kliniske afprøvninger af forskellige slags hjerte- og kredsløbsmedicin samt antidepressiva. Virksomhederne betalte op til 860.000 D-Mark (440.000 Euro) for studierne.  Der Spiegel.

 

1984 viser en 10-års efterundersøgelse af bypass-opererede patienter, at ud af 132 venegrafter, der var åbne et år efter operation, var kun 50 åbne efter 10 år. Resten var enten lukkede (39) eller forsnævrede (43). I normale kranspulsårer uden grafter var 15 ud af 32 med karsygdom. 15 patienter udviklede ikke nye læsioner mod 67, der gjorde. (N Engl J Med 331:1329-1332, 1984).

 

1985 modtog Michael S. Brown og Joseph L. Goldstein Nobelprisen i Fysiologi og Medicin "for deres opdagelser om regulering af kolesterol-stofskiftet." Goldstein og Browns arbejde har fundamental betydning for forståelsen af sygdomme forårsaget af åreforkalkning. Godt 600.000 danskere tager dagligt kolesterolsænkende medicin. Det anslås, at op mod 28.000 danskere har familiær hyperkolesterolæmi. Kun få procent af disse har fået stillet diagnosen.


1985 fremstiller den kinesisk-amerikanske bioingeniør Yik San Kwoh den første kirurgiske robot.


1986 annoncerer Eli Lilly Prozac (fluoxetin), en selektiv serotonin reuptake inhibitor (SSRI), til behandling af depression, bulimi,  OCD og andre tilstande. 24 år senere var fluoxetin det tredje mest ordinerede antidepressionsmiddel.

 

I 1987 påbegyndte Novo Nordisk produktion af humant insulin, som var nøjagtig mage til menneskes eget ved hjælp af gensplejsede mikroorganismer.

 

1987, 28. august, afsiger dommer Susan Getzendanner dom over AMAs forsøg på at ødelægge den kiropraktiske profession gennem ”en systematisk, langvarig forseelse med den hensigt at ødelægge en autoriseret profession”.

 

1987 viser sammenligning mellem medicinsk og kirurgisk behandling (koronar bypass) for ustabil angina pectoris på 468 mænd undersøgt med røntgen-kontrast ingen forskel ved 2-års follow-up. Dog havde gruppen af patienter med nedsat hjerte-pumpekraft en signifikant bedre 2-års overlevelse. (N Engl J Med 1987;316(16):977-984).


1987 blev Lovastatin eller Mevacor godkendt af FDA. Merck & Co havde isoleret den aktive substans mevinolin fra svampen Aspergillus terreus. Kliniske undersøgelser havde viste en reduktion af LDL-kolesterol på 40%.

 

1988 beskriver AMA, den amerikanske lægeforening, i eget tidsskrift, JAMA, at mindst 44 % af alle hjerte bypass-operationer udføres uden gyldig indikation (JAMA 1988;260:505-509).

 

1988 påbegyndes intravaskulær stent-implantation - øger holdbarheden efter ballonudvidelse.


1989 udviklede englænderen Timothy John Berners-Lee WWW (World Wide Web), der gjorde det muligt bl.a. at udveksle data om medicinske og farmakologiske emner og opdagelser.

 

1989 indføres hjertedødskriteriet i Danmark, hvorefter man kunne udføre transplantation af hjerte, lunge og lever, da disse organer ikke tåler den iltmangel, der altid indtræffer, dersom hjertedødskriteriet anvendes. 1967 udførtes første hjertetransplantation i verden.

 

1990 udføres den første hjertetransplantation i Danmark.


1990 påbegyndes the Human Genome Project med det formål at kortlægge mennesket arvemasse.


1992 fremstilles den første vaccine mod hepatitis A.

 

1993 erstattes Universitetsstyrelsesloven af Universitetsloven, der medførte en styrelse på alle niveauer med involvering af ansatte og studerende.

 

1993, 30. april. I Børsens Nyhedsmagasin oplyses det, at der hvert år opereres omkring 1500 danskere for blodprop i hjertet og at der hvert år dør 16-17.000 af blodprop i hjertet. Hertil kommer der næsten 10.000, der dør af hjertestop eller hjerneblødning. 3000 af blodprop-dødsfaldene rammer personer under 65 år. Til sammenligning dør omkring 5000 af kræft. Hjerteforeningen informationschef Steen M. Andersen oplyser, at blodårerne hos ca. en tredjedel af de ballon-opererede er lukket igen efter et halvt år. De gennemsnitlige ventetider til hjerteoperation ligger på 8-16 måneder.

 

1993. Direktøren for den farmaceutiske afdeling i det italienske sundhedsministerium, lægen Duilio  Poggiolini, arresteres anklaget for forfalskning og bestikkelse, der tilskyndede  godkendelsen af ubrugelige lægemidler. I 2012 idømtes han en bøde på 5.164.569 euro. Skandalen involverede den daværende sundhedsminister,  lægen Francesco De Lorenzo, der sørgede for, at lægemiddelfirmaerne betalte bestikkelse for at få deres medicin godkendt og solgt til "passende " priser.


1994. Alle karkirurgiske indgreb i Danmark foretages nu på karkirurgisk specialafdelinger mod tidligere på kirurgisk-karkirurgisk afdelinger.

 

1994. I en undersøgelse med 2649 patienter, hvor halvdelen gennemgik en bypass-operation og den anden halvdel fik medicinsk behandling for angina pectoris forårsaget af koronar hjertesygdom konstaterede man en dødelighed på 3-5 % som umiddelbar følgevirkning af bypass-operation. Kirurgi nedsatte ikke risikoen for at dø før efter det andet år. Efter 5. år var 15,5 % af de medicinsk behandlede patienter døde mod 10,2 % af de bypass-opererede. Efter 12 år var dødeligheden ens i de to grupper, formentlig pga. tilstoppede eller bristede venegrafter. (Lancet 1994:334:563-570).

 

1995, 31. januar. JyllandsPosten: "Læger snyder med medicinforsøg" af Hjalmar Færch, der bl.a. skrev: "Mange videnskabelige forsøg med nye behandlingsformer er ikke troværdige. Der snydes rask væk med forsøgene, når læger tester nye lægemidler. Problemet skyldes, at forskerne er forudindtagede. Prof. Peter C. Gøtzsche  refererer i en artikel i Ugeskrift for Læger til en engelsk doktordisputats, der bygger på 250 lodtrækningsforsøg, hvor kun 79 havde tilstrækkelig skjult lodtrækning, 21 forsøg var utilstrækkeligt sikrede mod forskernes påvirkning og resten lå i gråzonen. Brud på randomiseringen (lodtrækningen) er velkendt. Der er eksempler på, at forskerne har sprættet lukkede kuverter op eller gennemlyst dem på røntgenafdelingen. Snyderiet opfattes undertiden som en ret uskyldig akademisk leg, men det bliver konsekvenserne ikke mindre af."

 

1995, februar. Artikel i MD Magazine beskriver, at mange bypass-operationer er fuldstændig nyttesløse ifølge adskillige videnskabelige undersøgelser. Kun i tilfælde af aflukning af venstre kranspulsåre ledsaget af hjertesvigt redder bypass liv eller eller har livsforlængende effekt. Patienter med kranspulsårelidelse behandlet uden kirurgi har samme overlevelsesgrad som opererede med bypass.

 

1995, JyllandsPosten 12. november: Sundhedsstyrelsen standser akutte hjerte-bypass-operationer på Bispebjerg Hospital fordi mere end en fjerdedel af de opererede  døde. Tidligere havde Sundhedsstyrelsen stoppet samtlige hjerteoperationer på privathospitalet Hamlet i København, fordi 5 procent af de opererede døde, og 10 patienter havde alvorlige komplikationer efter operationen.


1998 fandt James Thomson den første humane ES celle (fosterstamcelle). Gennembruddet førte til heftig debat, fordi teknologien involverede destruktion af fosteret. 

 

1999. F. Hoffmann-La Roche Ltd blev dømt skyldig i ulovlig karteldannelse og idømt en bøde på 500 millioner dollars, datidens største bøde. Ved samme lejlighed blev BASF idømt en bøde på 225 millioner dollars.


2001. Den russiske patolog Yury Bandazhevsky blev I 2001 idømt 8 års fængsel som følge af hans videnskabelige forskning af Chernobyl-katastrofen, officielt fordi han havde taget imod bestikkelse fra studerendes forældre.  

 

2001, 10. september. The Guardian.  Lancet, New England Journal of Medicine, Journal of the American Medical Association og 10 andre store tidsskrifter anklager druggiganterne for at bruge deres penge eller true med at fjerne dem for at binde akademiske forskere med kontrakter, så de er ude af stand til at rapportere frit og sandfærdigt om resultaterne af de videnskabelige undersøgelser, de selv deltager i. Resultaterne kan blive begravet i stedet for offentliggjorte, hvis de ikke svarer til sponsorernes forventninger. Det er også forræderi mod patienter, der accepterede at deltage i hvad de troede var forskning for at finde ny og bedre behandling for sygdom.

 

2001, 11. september, Information: Verdens mest ansete lægetidsskrifter går nu i aktion mod medicinalfirmaer, der manipulerer med forskningsresultater. Misinformation og hemmeligholdelse af resultater kan skade patienterne, mener tidsskriftsredaktørerne. Specielt forskningsresultater fremlagt efter multicenter-studier – dvs. forskning, der er foretaget flere steder på samme tid – er problematiske.


Det er et fremragende initiativ, som redaktørerne for de internationalt mest respekterede lægetidsskrifter, herunder også vort hjemlige Ugeskrift for Læger, her har taget, siger forskningschef Jørgen Videbæk, Hjerteforeningen. Manipulation af forskningsresultater er umoralsk, til skade for forskningens seriøsitet og anseelse, og værst af alt også skadelig for patienterne, fordi uredelig forskning nødvendigvis må forringe standarden af den behandling, der er til rådighed for patienten.


2005 rapporterede sundhedsudvalget i det britiske underhus om medicinalindustriens indflydelse på baggrund af udtalelser fra 50 vidner, fire medicinalbesøg og 160 indsendte rapporter. Konklusionen var klar: Medicinalindustriens indflydelse er enorm og ude af kontrol, og ikke som tidligere rettet mod sundhedspersonale, men i dag rettet bredt mod patienter, sundhedsafdelinger, administratorer, forskere og videre til akademikere, pressen, skolebørn og politikere.

 

Ikke uventet var den britiske regerings reaktion på rapporten absolut fraværende. Medicinalindustrien i England er efter turisme og finans den mest indbringende aktivitet. Trods entydig og omfattende dokumentation erklærede regeringens embedsmænd, at der ikke var ført bevis for medicinalindustriens usunde indflydelse på folkesundheden.


2005. Patientforeninger har de samme problemer som de fleste læger, der får informationer fra læger, der er sponsoreret af medicinalindustrien og derfor mere støtter industriens økonomiske mål frem for patienternes interesser. Hjerteforeningen meddelte i 2005, at 30.000 mennesker ville dø inden for 10 år, hvis ikke yderligere 900.000 blev behandlet med kolesterolsænkende lægemidler [Rathje M TV2 News 20. april 2012].  Forud for lanceringen af HPV-kampagnen ”Vidunderlivet” med anbefaling af HPV-vaccinen Gardasil modtog Kræftens Bekæmpelse 675.000 kroner fra producenten af vaccinen Gardasil, Sanofi Pasteur MSD.


2005. Vejledning om autorisation af læger uddannet i udlandet.


2006 godkender FDA Gardasil som den første HPV-vaccine,

 

2007. Medicinalfirmaet Merck betalte 670 millioner dollar på grund af bedrageri mod Medicaid og andre sundhedsprogrammer. Merck havde også betalt returkommission til læger og hospitaler for at få dem til at ordinere udvalgte lægemidler. [Silvermaan E. Merck to pay $670 million over Medicaid fraud. Pharmalot 7. februar 2008].

 

2008. Til fest med hjertelægerne. Den 29. marts 2008 købte den 61-årige Jan Kyst Madsen, der var ledende overlæge på hjerteafdelingen indtil 2012 . f.eks. en kulfarvet Montana-reol med indbygget køleskab til 13.000 kr. i designbutikken Bo-Tikken i Hellerup, hvor han selv bor. Det usædvanlige hospitalsudstyr blev betalt med penge fra den forskningskonto, som han selv havde ansvaret for.  I april 2008 havde Jan Kyst Madsen betalt 3.217,50 kr. for mad og drikke i forbindelse med ansattes deltagelse i Berlin Marathon. Fra Jan Kyst Madsens forskningskonto blev der i juni 2009 overført penge til maratonløbet og ekviperingen af sygeplejersker fra hjerteafdelingen på Gentofte Hospital. Et Pioneer-anlæg købt hos AV-Connection i Skanderborg til 3.009 kr. inklusive forsendelse blev ligeledes betalt med midler fra Jan Kyst Madsens forskningskonto. Jan Kyst Madsen anviste desuden forskningsmidler til en kollegas private forbrug, som det fremgik af Jyllands-Postens afsløringer af hjertelægers misbrug af forskningsmidler.


2008. Psykiatri-professoren Joseph L. Biederman, der er hovedansvarlig for, at børn ned til 2-årsalderen bliver diagnosticeret med bi-polar lidelse og behandlet med en coktail af stærk medicin, hvoraf flere ikke er godkendt af den amerikanske sundhedsstyrelse FDA til det formål og ingen er godkendt til behandling af børn under 10 år, blev ved en kongres-undersøgelse fundet skyldig i at have modtaget 1.6 millioner dollar fra 2000-2007 fra medicinalindustrien.

 

2009. Medicinalfirmaet Pfizer betaler 2,3 milliarder dollar, det største forlig inden for sundhedssektoren på den tid.

Et datterselskab havde forfalsket varebetegnelser med det formål at vildlede eller bedrage, og samme firma havde markedsført fire lægemidler ulovligt. (Evans D. Big Pharma's Crime Spree. Bloomberg Markets 2009:december: 72-86).

 

2009 accepterer medicinalfirmaet Sanofi-Aventis at betale 95 millioner dollar i et forlig om bedrageri, hvor firmaet havde overfaktureret sundhedsmyndighederne for medicin til fattige patienter. (https://www.grglaw.com/news-publications-resources/aventis-settles-fca-suit-for-95-5-million).


2010.Marcia Angell, tidligere redaktør på det ansete lægetidsskrift New England Journal of Medicine, skrev: "Det er simpelt hen ikke længere muligt at tro på ret meget af den kliniske forskning, der offentliggøres eller at stole på betroede lægers vurderinger eller autoriative medicinske retningslinier.  Jeg finder ingen glæde ved denne konklusion, som jeg nåede langsomt og modstræbende gennem mine to årtier som redaktør".

 

2010. Statens Serum Institut tjener millioner på at anbefale og sælge vaccinationer.

 

2010 betaler AstraZeneca 520 millioner dollar i forlig om bedrageri, idet firmaet ulovligt markedsførte et af sine lægemidler til tilstande som ADHD, aggression, angst, demens, depression, posttraumatisk stress og søvnløshed. Stoffet indbragte firmaet 4,9 milliarder dollar alene i 2009. [https://www.bloomberg.com/news/articles/2010-04-27/astrazeneca-will-pay-520-million-to-settle-u-s-probe-over-drug-marketing].

 

2010. Medicinalfirmaet Novartis betaler 423 millioner dollar efter et forlig indgået efter anklager om at firmaet betalte returkommission til sundhedspersonalet for at få dem til at ordinerer 6 lægemidler til ikke-godkendt behandling af forskellige lidelser. [https://www.pharma.us.novartis.com/corporate-responsibility/corporate-integrity-agreement].

 

2011 accepterer GlaxoSmithKline at betale 3 milliarder dollar, hvilket går det til det største forlig i en bedragerisag i

sundhedssektoren. Firmaet erklærede sig skyldig i at have markedsført en række lægemidler ulovligt, og anklager om at have bedraget sygesikringen ved at snyde med priserne blev også dækket af forliget. [https://www.nytimes.com/2012/07/03/business/glaxosmithkline-agrees-to-pay-3-billion-in-fraud-settlement.html]. 

 

2011. Tobaksindustrien skjulte i mange år de vanedannende og dødelige følgevirkninger ved rygning og kompenserede det faldende salg i de vestlige lande ved at øge salget i Afrika, Mellemøsten og Asien, hvilket i tidsskriftet Lancet blev beskrevet som salg af vanedannende og dødelige produkter, utvivlsomt den mest grusomme og korrupte forretningsmodel menneskeheden kunne have opfundet.

 

2012. En Cochrane-oversigt, som i alt omfattede tusindvis af individuelle forsøg fandt, at industrisponsorerede sammenlignet med ikke-industrisponsorerede forsøg alt for ofte var gunstigere, både med hensyn til gavnlige og skadelige virkninger og selve konklusionen.

 

2012, 4. april. Ugeskrift for Læger. EU-Kommissionen vil tillade medicinalindustrien at henvende sig direkte til forbrugerne med information om receptpligtige lægemidler med mulighed for medicinalindustrien at øge presset for, at det bliver tilladt at reklamere for receptpligtig medicin. Reklamepåvirkningen kan derfor blive afgørende for samtalen mellem læge og patient, men ofte er den bedste behandling ikke medicin, og er medicin nødvendigt, er det ikke sikkert, at det netop er det lægemiddel, der omtales i reklamen. Endelig kan direkte henvendelser til borgerne føre til sygeliggørelse af raske mennesker, og øge efterspørgslen af bestemte (nye og dyrere) præparater, som patienterne ikke har brug for.

 

2012 blev Nobelprisen i medicin tildelt John B. Gordon fra Storbritannien og Shinya Yamanaka fra Japan for deres forskning i stamceller 

 

2012 får medicinalfirmaet Johnson & Johnson en bøde på mere end 1,1 milliard dollar, idet retten fandt at firmaet og et datterfirma, Janssen, havde skjult livstruende risici forbundet med et antipsykotisk lægemiddel. Mere end en fjerdedel af lægemiddelforbruget var til børn og unge, herunder til ikke godkendte lidelser. [https://www.reuters.com/article/us-genmab-johnson/genmab-johnson-johnson-agree-1-1-billion-cancer-deal-idUSBRE87T08420120830].

 

2013, december. Hjerteforeningens tidligere formand gennem mange år, Peter Clemmensen, fyres efter at have svindlet med ½ million kroner i forskningsmidler.

 

2013-2015. Novo-Nordisk har i denne periode udbetalt 55,8 millioner dollars til 90.754 læger.


2015. Else Smith fyres som administrerende direktør i Sundhedsstyrelsen efter en lang periode, hvor Sundhedsstyrelsen har været ramt af en lang række alvorlige sager, bl.a. sagen om en hjerneskadet psykiater, der fik lov til at praktisere, selvom Sundhedsstyrelsen havde modtaget alvorlige anklager mod ham siden 2004. [DR 12. marts 2015].


2015. Dødsfald i medicinsk forskningsprojekt blev ignoreret.


2015. I flere år har Sygehus Thy-Mors i Thisted givet en læge lov til at udføre opgaver på hospitalets kirurgiske afdeling på trods af flere advarsler. Mens lægen var ansat på afdelingen, blev flere patienter fejlbehandlet og skadet af lægen. [DR 10. maj 2015].

 

2016, 16. juni. Ældre propper sig med potentielt farlig eller virkningsløs medicin. DR Nyheder.

Medicinalindustrien skal fra 2018 registrere deres resultater fra menneskeforsøg i en samlet EU-database, men mange forskere er bekymrede for, at medicinalindustrien vil bryde loven uden sanktioner. Det er nemlig tilfældet i USA, hvor en undersøgelse viser, at den amerikanske version af loven kun bliver overholdt i 13 procent af tilfældene.


Mange læger bliver finansieret af medicinalindustrien  med heraf følgende interessekonflikter i forhold til patientbehandling. Læger, der modtager honorar fra et medicinalfirma, har tendens til at udskrive flere lægemidler fra dette firma.  Det kan have konsekvenser for patienters helbred, for patienter, der skal betale mere for deres medicin, er mindre tilbøjelige til at fortsætte behandlingen. Hver tiende indlæggelse skyldes forkert håndtering af medicin.


2017. Neurologisk afdeling på Slagelse Sygehus får forbud mod at modtage og behandle akutte patienter hovedsaglig pga. udenlandske speciallægers manglende kompetence. [DR 30. juni 2017].


2018. 5. december. Lægeforeningen indbringer sag ved Voldgiftsretten mod læge Svend Lings med påstand om eksklusion. Svend Ling har medvirket til at offentliggøre en vejledning i, hvordan patienter kan begå selvmord og har tilvejebragt medicin til patienter med det formål at gøre dem i stand til at begå selvmord.


2019. Flere end hver tredje læge indberetter ikke samarbejde med industrien efter reglerne.


2019, 11. februar. Lægeforeningen:  Skærp sprogkravene til EU-læger. Der bør stilles sprogkrav fra myndighederne til læger fra EU-lande for at sikre, at læge og patient altid kan forstå og tale med hinanden. Siden 2000 er antallet af udenlandske speciallæger næsten 10-doblet. Ca. hver tiende læge i det danske sundhedssystem er uddannet i udlandet. 13 ud af de 15 speciallæger på neurologisk afdeling i Sønderborg har en udenlandsk grunduddannelse. De har blandt andet læst medicin i Afghanistan, Litauen, Pakistan, Somalia og Sri Lanka. [DR 10. februar 2019].