Vigtige begivenheder i moderne medicin

 

1757 blev Danmarks første hospital, Det Kongelige Frederiks Hospital, bygget, hvor kunstindustrimuseet i Bredgade i dag ligger. Hospitalet blev bygget på en opfyldt losseplads, og gulvet blev lagt direkte på jorden, så plankerne begyndte at rådne allerede inden byggeriet var færdigt. Det blev så brækket op, og lagt på et dybere lag af ler. Grunden var fugtig, så man lavede huller i muren, hvilket dog gjorde, at overfladevandet løb ind. Arkitekten ville grave en kælder, men Frederik V sagde, det var der ikke råd til. Der blev så lagt et dobbelt gulv, der holdt i 10 år. Der var ingen operationsstue og intet auditorium til undervisning. Toiletter var anbragt i gården eller sygestuernes forrum, og bestod af store, gravede latringruber, der lugtede i hele hospitalet. For at få vand, gravede man et par brønde på grunden med vand af meget dårlig kvalitet. Frederiks Hospital blev hurtig en succes med voldsom overbelægning. Få år senere blev Almindelig Hospital bygget lige overfor i Amaliegade. Der blev hurtigt brug for et, nyt moderne hospital, Kommunehospitalet, der stod færdigt i 1867. (Ugeskrift for Læger).

1772 blev dinitrogenoxid N2O (lattergas) første gang beskrevet af Joseph Priestly. I løbet af 1790'erne beskriver den engelske kemiker og opfinder Humphry Davy hvordan lattergas har anæstetiske (bedøvende) egenskaber. Han menes at være blevet afhængig af lattergas.

1785 oprettes Det Kirurgiske Akademi adskilt fra universitetet for at kunne levere praktisk duelige læger til hær og flåde, og hvor de kirurgiske håndværkere kunne blive inkluderet i den lægelige profession. Læger uddannet på Det kirurgiske Akademi måtte behandle alle sygdomme, mens de universitetsuddannede skulle holde sig til de medicinske.

1788 indførtes den medicinske embedseksamen.  

1790 blev det første hospital, der hed "Byens og Distriktets Sygehus", bygget i Aarhus på adressen Rosensgade 11 på initiativ af stiftsamtmand Ove Høegh-Guldberg (1731-1808). I 1829 flyttede dette sygehus til Vestergade 51. I 1920'erne lå "Fru Ottows Pensionat" på adressen.

1796 beskriver den engelske læge Edward Jenner kokoppeinokulation, verdens første vaccination. Ordet vaccination er afledt af den betegnelse for kokopper, Variolae vaccinae, som han anvendte. Mennesker, der havde været smittet med kokopper, havde beskyttelse mod den langt farligere sygdom kopper, der bl.a. dræbte en fjerdel af den islandske befolkning i 1707.

 

1802 oprettes en kongelig kokoppeindpodningsanstalt efter at Danmark var blevet ramt af flere koppeepidemier med en dødelighed på 10-25%, og i 1810 blev vaccination gjort obligatorisk. 

1804 isolerede den tyske farmakolog Friedrich Sertüner morfin fra opium. Han kaldte det isolerede alkaloid for Morphium efter den græske gud for drømme, Morpheus. Det var den første isolering af en aktiv substans fra en plante. Merck påbegyndte markedsføring af morfin i 1927.

1815 indførte professor Johan Daniel Herholdt (1764-1836) lægeløftet, der var en opdateret og forkortet version af den hippokratiske ed. Lægen forpligter sig blandt andet til at ”bære lige samvittighedsfuld omsorg for den fattige som for den rige uden persons anseelse”.

 

1816 udvikler den franske læge Rene Laennec stetoskopet til anvendelse i diagnosticeringen af lungesygdomme.

1818 beskrives den første menneske-til-menneske blodtransfusion på en patient, der havde kraftig blødning, foretaget af den engelske fødselslæge James Blundell. Efter flere blodtransfusioner døde patienten imidlertid på trediedagen. Denne transfusion ansporede Blundell til at foretage flere, men først i 1928 opnåede han at gennem den første succesfulde blodtransfusion på en kvinde med blodstyrtning efter hendes tredie fødsel.

1820 lykkedes det for de franske forskere Pierre Joseph Pelletier og Joseph Bienaimé Caventou at isolere cinchona-barkens aktive substans, quinin eller kinin, med mulighed for fremstilling i stor skala. Kinin virker ikke helbredende på malaria, men nedsætter temperaturen, der kan blive meget høj med risiko for hjerneskade.

1829 isolerede den franske kemiker Charles Henri Leroux mirakelstoffet salicylsyre, der i 1853 blev forbedret med en ekstra acetyl-gruppe til aspirin. Salicylater fra barken af forskellige træer, bl.a. piletræet, har været anvendt i op mod 4.000 år af sumererne.

Omkring tre fjerdele af landets godt 500 autoriserede læger var indtil 1838 kirurger, uddannet ved Akademiet, men efter langvarige diskussioner blev den medicinske og kirurgiske uddannelse samlet i én embedseksamen.

I 1841 indgik Det kirurgiske Akademi i, hvad der senere kom til at hedde  Det lægevidenskabelige Fakultet.

1844 bruger den amerikanske tandlæge Horace Wells kvælstofilte (lattergas) som anæsthesi. Wells delte kortvarigt praksis med T W G Morton, der to år senere foretog en smertefri tandudtrækning med anvendelse af æter.

1845 beskriver den engelske læge John Hughes Bennett leukæmi, kendt som leucocythaemia, som en lidelse i blodsystemet. 

1845-1849 udfører den amerikanske læge J. Marion Sims, kendt som “faderen af gynækologi” adskillige eksperimentelle kirurgiske indgreb på afrikanske, kvindelige slaver uden brug af anæsthesi. Mange døde efter ubeskrivelige smerter og infektion. En kvinde måtte gennemgå 34 eksperimentelle operationer for nedsunken livmoder. Sims blev 1876 valgt som præsiden for den amerikanske lægeforening AMA.

1847 forsøgte den første danske kirurg sig med æterbedøvelse. Det var Søren Eskildsen Larsen på Almindeligt Hospital i Amaliegade i København. I februar 1847 – fire måneder efter den første operation i Amerika under æterbedøvelse – bedøvede han »et Fruentimmer med en Tumor albus i Knæet, der blev kauteriseret med gloende Jern i den bedøvede Tilstand uden at føle Smerte«. I Ugeskrift for Læger kunne man læse følgende: »Endelig har Sagen ogsaa upaatvivlelig en moralsk Side; ligesom der synes at være noget uhyggeligt ved at foretage Operation paa et Individ, der … er bragt i en Cadaver lignende eller beruset Tilstand«. Ugeskrift for Lægers forfatter slutter med at konstatere, at forsøgene med æter er »ved at udarte til Charlataneri« – men hvis der skulle fremkomme mere pålidelige resultater, vil Ugeskrift for Læger naturligvis ikke tøve med at viderebringe dem.

1847 påviste den ungarske læge Ignaz Semmelweis, at barselsfeber kunne reduceres betydeligt, hvis læger, jordmødre og sygeplejersker desinficerede deres hænder med carbolsyre inden fødslen. Mellem 10 og 35% af de smittede mødre døde. Da man på den tid opfattede sygdom som en ubalance i kroppens livsvæsker, og Semmelweis ikke havde en konkret forklaring på årsagen til barselsfeber, vandt han aldrig stor tilslutning til sine ideer.

Det havde umiddelbart været let at efterprøve Semmelweis' påstand ved at få læger og lægestuderende til at vaske hænder som beskrevet af Semmelweis og så konstatere, om dødeligheden faldt. En af Semmelweis' mest fremtrædende modstander var dansker og chef for fødselsstiftelsen i København, professor Carl Edvard Frederik Levy. Da han ved årsskiftet 1847-48 fik tilsendt en artikel om Semmelweis' opdagelse, satte han sig for at skrive en tilintetgørende videnskabelig redegørelse i et tidsskrift han netop selv havde grundlagt. Levy fandt som mange andre på den tid at det var latterligt at tro, at et smitstof, som var så lille at man ikke kunne se det, kunne forårsage så voldsom og dødelig sygdom. 17 år senere med hærgen af barselsfeber på fødselsstiftelsen holder Levy fast i sin nedgørelse af Semmelweis. Under påberåbelse af videnskabelighed hævder Levy, at sygdommen er afhængig af atmosfærisk indvirkning.

På samme tid var den udstødte og latterliggjorte Semmelweis på vej ud i alkoholisme og muligvis begyndende demens. I juli 1865 blev han mod sin vilje indlagt på et sindssygeasyl, hvor vagterne gennempryglede ham og lagde ham i spændetrøje, da han modsatte sig. Han blev anbragt i mørkecelle og behandlet med kolde afskylninger og amerikansk olie. To uger senere døde han af sepsis – muligvis fra sår, han fik ved indlæggelsen.

Takket være akademisk hovmod hos Semmelweis’ kritikere fortsatte barselsfeber med at slå tusinder af kvinder unødigt ihjel. I København fortsatte barselsdøden indtil 1870’erne, hvor Joseph Listers og Louis Pasteurs anti- og aseptiske principper slog igennem. [Ugeskrift for Læger, 11. juli 2018].

1853, 11. juni bryder koleraepidemien ud i København og varede frem til oktober.

Der boede 220.000 mennesker i indre by (inden for voldene). Gaderne flød med affald og ekskrementer, og byen havde ingen egentlige kloakker. Drikkevandet var urent overfladevand tilført gennem udhulede træstammer fra de omkringliggende søer, og renovationen("natmændene") var helt utilstrækkelig. Der blev anmeldt 7.219 tilfælde, hvoraf 4.737 (65,6%) havde dødelig udgang. Lægerne var magtesløse med de sædvanlige behandlinger som åreladning, opkastninger og lavement.

 

1854 bliver Vibrio cholerae første gang isoleret som årsagen til kolera af italienske Filippo Pacini og spanske Joaquim Balcells i Pasqual, men deres opdagelse blev først kendt, da Robert Koch 30 år senere publicerer artikel om kolera.

1854. Det første officielle sygeplejeundervisningsprogram, the Nightingale School for Nurses, blev etableret i 1860 ved St. Thomas Hospital, London, med det formål at træne sygeplejersker i at arbejde på hospitaler, tage sig af de fattige og undervise.

1861 fremkommer den franske kemiker og mikrobiolog Louis Pasteur med teorien om sygdomsfremkaldende mikroorganismer.

 

1863 grundlægges det tyske kemikaliefirma Hoechst AG, der i 1916 blev en integreret del af det senere gigantiske medicinalkonglomerat IG Farben med det formål af opnå en industriel magtposition under og efter 1. verdenskrig.

 

1866 døde 4.290 københavnere ud af en befolkning på ca. 160.000. Næsten 40 procent af dem døde af sygdomme, som der i dag findes vacciner for. [UfL 22. februar 2021].

 

1867 introducerede den engelske kirurg Joseph Lister karbolsyre til rensning af sår og til sterilisation af kirurgiske instrumenter, hvilket førte til en betydelig reduktion af postoperative infektioner.

1875 indvides epidemihospitalet i Aarhus i Ny Munkegade. Området lå et stykke uden for byen, men blev efterhånden bebygget med beboelsesejendomme. Bekymrede beboere henvendte sig i 1907 til byrådet, som imidlertid allerede havde planlagt en udflytning til det planlagte Marselisborg hospital.

 

1879 producerer Louis Pasteur den første laboratorie-fremstillede vaccine.

 

1881 udviklede Louis Pasteur miltbrand-vaccinen. Hans offentlige demonstration af vaccinen på får, hvor alle 25 ikke-vaccinerede får døde, mens kun 1 får i den vaccinerede gruppe døde (formentlig på grund af anden årsag), førte til hurtig udbredelse af miltbrand-vaccinen.

 

1882 forhindrede Louis Pasteur en 9-årig dreng i at få rabies ved at vaccinere ham efter udsættelsen for smitte.

1884 opdager den tyske bakteriolog Friedrich Löffler bakterien, der forårsager difteritis, Corynebacterium diphtheriae.

1884 opdager den tysk-jødiske læge Arthur Nicolaier bakterien Clostridium tetani, der forårsager stivkrampe. Begik selvmord i 1942 for at undgå at blive sendt til koncentrationslejren Theresienstadt.

1887 opfinder den hollandske læge Willem Eindthoven elektrokardiografen (EKG).

1890 opdager den tyske fysiolog Emil von Behring antitoxiner til udvikling af tetanus- og difterivacciner.

 

1892 udviklede russeren Waldemar Haffkine (født Vladimir Aaronovich Mordecai Wolf Chavkin) den første vaccine mod kolera og testede den på sig selv som den første. Ved de første kolera-pandemier i Indien 1817-1860 døde omkring 15 millioner og ved de næste pandemier 1865-1917 var dødstallet 23 millioner.

1893 blev Aarhus Kommunehospital indviet. Ved bygningens åbning var der i hovedbygningen plads til 140 medicinske og kirurgiske patienter og yderligere 60 patienter i to andre bygninger. Personalet bestod af en overlæge, to reservelæger, fire sygeplejersker, en elev, 14 piger og tre karle. I 1931 blev der udskrevet en arkitektkonkurrence om en udvidelse af Kommunehospitalet. Konkurrencen blev vundet af C.F. Møller og Kay Fisker. Det var flere etaper med forskellige bygninger, hvor den første afdeling, der stod færdig, var radiologisk afdeling, som blev påbegyndt i 1933 og stod færdig i 1935. Herefter er hospitalet blevet udvidet med flere bygninger i takt med, at byen voksede og ny teknologi vandt frem.

 

1895 markedsførte medicinalfirmaet Bayer diacetylmorfin som håndkøbsmedicin under handelsnavnet Heroin. Det blev udviklet primært som erstatning for morfin som hostestillende medicin uden morfins vanedannende bivirkninger. Men modsat Bayers markedsføring blev Heroin hurtigt det mest vanedannende medicin.

1895 opdager den tyske fysiker Wilhelm Conrad Röntgen den medicinske anvendelse af elektromagnetiske stråler. Han kaldte strålingen for "X" for at vise at den var af ukendt art.

 

1897 producerer Bayer AG en syntetisk version af salicin, der blev udvundet af birkebark. Produktet blev kaldt Aspirin og blev i løbet af 2 år anvendt som smertestillende middel over det meste af verden.

 

Emil Adolf von Behring (1854 – 1917) var en tysk bakteriolog, der opdagede, hvordan kroppen danner modgifte imod bakteriers toksiner. Hans opdagelser blev grundlaget for immunologien. Fik som den første Nobelprisen i medicin i 1901.

1901 er gennemsnitslevealderen for mænd 48 år og for kvinder 51 år. I løbet af de næste 80 år steg tallene for mænd til 71 og for kvinder til 77.

 

1901 får Wilhelm Conrad Röntgen nobelprisen for opdagelsen af elektromagnetisk stråling, som vi i dag kalder røntgenstråler.

 

1901 stiftes Rockefeller Institute for Medical Research, der i 1904 fik sin egen bygning og i 1910 sit eget hospital i New York. Rockefeller Institute and Foundation får sammen med Carnegie Foundation senere afgørende betydning for kommercialiseringen af moderne medicin.

 

1901 opdager den østrigske læge Karl Landsteiner de forskellige blodtyper (AB0), og udviklede et system til klassificering af dem. Modtog Nobelprisen i 1930.

 

1901 identificeres det første tilfælde af Alzheimers sygdom af den tyske psykiater Alois Alzheimer, der selv kaldte tilstanden præsenil demens. Hans kollega, Emil Kraepelin, kaldte senere tilstanden Alzheimers sygdom.

1902 får Ronald Ross nobelprisen for sit arbejde med malaria og påvisningen af dens indtrængen i kroppen.

1903 Niels Ryberg Finsen (15. december1860 til 24. september 1904) studerede lysets virkning på huden, og blev verdensberømt ved at indføre lysbehandling af forskellige hudlidelser, først og fremmest hudtuberkulose. Finsens medicinske Lysinstitut blev opført 1896 i en beskeden træbarak ved Kommunehospitalet i København. Modtog nobelprisen i medicin 1903.

 

1903 får Pierre og Marie Curie nobelprisen for deres videre forskning af radioaktiv stråling først påvist af Henri Becquerel.

1904 beskriver de to engelske læger Bayliss og Starling hormoners virkemåde som kemiske budbringere gennem hvilke organer regulerer de kropslige funktioner.

 

1904 danner den amerikanske lægeforening AMA the Council on Medical Education (CME), hvis formål var at rekonstruere den amerikanske medicinske uddannelse. På flere medicinske skoler kunne man blive læge på to år uden undervisning i anatomi eller andre basale, medicinske fag.

 

1904 fremstilles giftgassen Lewisit af kemikeren Julius Arthur Nieuwland i forbindelse med hans PhD. Lewisit er en arsen-forbindelse og opkaldt efter kemikeren Winford Lee Lewis. USA fremstillede 20.000 tons lewisit, som stort set ikke kom i brug, idet det senere blev erstattet af sennepsgasser.

1904 får Ivan Pavlov nobelprisen for sit arbejde med fordøjelsens fysiologi.

1905 introducerer den engelske fysiolog Ernest Starling begrebet hormon som indledning til endocrinologien, der et system af kirtler, der gennem hormoner via blodbanen sender besked til andre organer

1905 får Robert Koch nobelprisen for hans undersøgelser og opdagelser vedrørende tuberkulose.

1906 studerede den tyske læge og professor Eugen Fischer børn født af afrikanske kvinder fra det tyske Sydafrika, nu Nanibia, og tyske mænd eller mandlige boer. Hans konklusion af undersøgelse var, at man skulle forhindre produktionen af "en blandet race". Fra 1912 blev blandede ægteskaber forbudt i alle tyske kolonier. Hans ideer blev senere inspiration for Adolf Hitler's Mein Kampf.

 

1906 introducerer August von Wasserman diagnostisk test for syfilis og Paul Ehrlich udvikler kemoterapeutisk kur mod sovesyge.

 

1906 opdager biokemikeren Frederick Hopkins vitaminer og foreslår senere, at skørbug og engelsk syge skyldes vitaminmangel.

 

1906 smittede professor Ricahrd Strong ved Harvard University 24 filippinske fanger med kolera, som på en eller anden måde var blevet forurenet med pest. Han gjorde det uden fangernes tilladelse og uden at informere dem om eksperimentets art. Alle fanger blev syge og 13 døde. [Hornblum AM. They were cheap and available: Prisoners as research subjects in twentieth century America. BMJ 1997;315:1437-1441].

 

1906 får Camillo Golgi og Santiago Cajal nobelprisen for deres arbejde med nervesystemets struktur.

1907 blev Sankt Joseph Hospital ved Tietgens Plads i Aarhus indvidet og blev frem til 1971 drevet af den katolske Sankt Josephs Orden. I slutningen af 1800-tallet kom de første katolske nonner til Danmark siden reformationen. De første år plejede nonnerne deres patienter i deres private hjem. I december 1900 anmodede kommunelæge Ralff på søstrenes vegne byrådet om støtte til en polioklinik forbeholdt ubemidlede. April 1902 henvendte søstrene sig igen til byrådet med ønske om at købe en grund på 2 tdr. land til en favorabel pris med planer om at bygge et hospital med 80 senge. 1957 arbejdede arbejdede der i alt 18 sygeplejeruddannede søstre på hospitalet, der i 1971 blev solgt til Aarhus Amt.

1907 udviklede den tyske læge Paul Ehrlich en kemoterapeutisk kur mod sovesyge og senere den første effektive behandling mod syfilis (Arsfenamin).

1907 får Alphonse Laveran nobelprisen for sit arbejde med protozoers rolle i opståen af sygdomme.

1908 modtager Paul Ehrlich og Elie Metchnikoff nobelprisen for opdagelsen af bestemte hvide blodlegemer, der kunne optage fremmedlegemer som f.eks. bakterier, et fænomen der kaldes fagocytose, og som er et vigtigt led i kroppens forsvarssystem.

I 1908 inficerer tre forskere (uden forældrenes accept) snesevis af børn med tuberculin, opdaget i 1890 af Robert Koch, på St. Vincent's House børnehjemmet i Philadelphia, hvilet forårsagede permanent blindhed hos nogle af børnene og smertefulde betændelser og læsioner hos andre. [Roger Cooter (1992). In the Name of the Child. Routledge. pp.104–105.ISBN978-0-203-41223-7].

1908 producerer Albert Calmette, der var elev af Pasteur, en svækket udgave af tuberkelbacillen. 13 år senere introduceres vaccination af børn mod tuberkulose i Skandinavien og Frankrig.

 

1908 opfinder Horsley og Clarke den stereotaktiske metode, der muliggjorde kirurgiske indgreb i hjernens dybtliggende dele.

 

I 1908 henvendte CME sig til the Carnegie Foundation for the Advancement of Teaching, hvis præsident anbefaler skolemanden Abraham Flexner, hvis bror, Simon Flexner, var den første direktør i Rockefeller Foundation.

 

1909 får Theodor Kocher nobelprisen for sit arbejde med skjoldbruskkirtlen.

1910 publiceres Flexner-rapporten (også kaldet Carnegie Foundation Bulletin Number Four) skrevet af Abraham Flexner med støtte af Carnegie Foundation og Rockefeller Foundation. Flexner-rapporten var oprindeligt udarbejdet for at højne standarden i de medicinske skoler og begrænse forskning og undervisning til videnskabelige protokoller. Flexners arbejde tog afstand fra alle former for behandling som urtemedicin, kiropraktik, naturopati, homøopati og elektroterapi, der ikke var baseret på videnskabelige undersøgelser (forløber for evidensbaseret medicin), og som inden 1910 var de mest fremtrædende behandlingsformer. Rapporten medførte, at flertallet af de amerikanske medicinske skoler lukkede pga. svigtende økonomisk grundlag.

 

Det lykkedes Flexner gennem overbevisende fundraising at skaffe mellem 600 og 700 millioner dollar fra hovedsaglig Rockefeller og Carnegie Foundation, men også JP Morgan og mange andre. Flere medicinske skoler som John Hopkins, Washington University, Chicago University, Vanderbilt, Yale, Howard og Rochester University modtog disse fonde til at forbedre de fysiske faciliteter og laboratorier og ansætte fuldtids medarbejder.

 

1910 etableres den danske sundhedsstyrelse som organ udenfor centraladministrationen.

 

1910 udføres den første laparoskopi (kikkertundersøgelse via lille hul i bugvæggen) på et menneske af den svenske læge Christian Jacobaeus, der senere blev medlem af Nobelpris-komiteen.

1910 får Albrecht Kossel nobelprisen for at øge kendskabet til cellernes kemi gennem sit arbejde med proteiner inklusiv substanser i cellekernen.

 

I 1911 injicerer dr. Hideyo Noguchi fra Rockefeller Institute 146 hospitalspatienter (heraf nogle børn) med syfilis. Han blev senere sagsøgt af forældrene til nogle af de børn, som senere fik syfilis som følge af eksperimentet. [Reviews and Notes: History of Medicine: Subjected to Science: Human Experimentation in America before the Second World War, Annals of Internal Medicine, American College of Physicians, July 15, 1995 vol. 123 no. 2 159].

1911. Som led i datidens åndsvageforsorg blev Livø i Limfjorden erhvervet af bestyrelsen for den “Kellerske Aandssvageanstalt”, der med overlæge Christian Keller som initiativtager var oprettet i 1897. Til formålet blev de gamle bygninger anvendt til et mandehjem for såkaldte “antisociale åndssvage.”

1911 får Allvar Gullstrand nobelprisen for sit arbejde med lysets brydning i øjets linse.

1912 får Alexis Carrel nobelprisen for sit arbejde med transplantation af kar og organer.

1913 blev Marselisborg Hospital i Aarhus indvidet først som et epidemihospital efter overflytning af patienter fra det mindre epidemihospital i Ny Munkegade. Der blev oprette en afdeling for difteri og skarlagensfeber og en afdeling for hud- og kønssygdomme. Der var i sygehusvæsenet kommet fokus på hygiejne og smittefare, hvorfor der blev bygget 10 forskellige pavilloner, hvoraf en blev indrettet som desinfektionsafdeling med eget badehus. En tilbygning med kapeller og obduktionsværelser blev opdelt efter patienter, som døde af pestagtige sygdomme og patienter, som døde af epidemiske sygdomme. Og endeligt havde hospitalet også en staldbygning, hvor der var indrettet et værelse til kusken.

1913 til 1951 foretog chefkirurgen ved San Quentin Prison mange forskellige eksperimenter på hundredevis indsatte i San Quentin. Mange af eksperimenterne omfattede implantering af testikler fra henrettede fanger til levende fanger. Andre eksperimenter omfattede implantering af testikler fra væddere, geder og vildsvin ligeledes til levende fanger. Stanley foretog også forskellige racehygiejniske eksperimenter og tvangssteriliserede fanger i San Quentin. Stanley var overbevist om, at hans eksperimenter ville forynge gamle mænd, kontrollere kriminalitet og forhindre laverestående individer i at reproducere. [Blue Ethan, 2009. The Strange Career of Leo Stanley: Remaking Manhood and Medicine at San Quentin State Penitentiary. 1913-1951].

Tuberkulose-behandling blev også testet på fanger mod mildnet straf. 400 indsatte i Stateville Correctional Center, Illinois, blev udsat for malaria med håb om at finde en kur. Frem til 1960’erne blev omkring 90 procent af farmaceutisk forskning foretaget på fanger pga medicinalindustriens store behov for forsøgspersoner. Forsøg på fanger stoppede først i løbet af 1970’erne.

1913  får Charles Richer nobelprisen for sit arbejde med anaphylaksi.

1914 kunne man i det anerkende lægetidsskrift Lancet (3. okt. 1914, s. 857)

læse: ”Vi kan trygt feje mange af fordommene mod tobaksbrug til side i betragtning af den støtte og opmuntring, den giver til sømanden eller soldaten under en nerveopslidende militæroperation … tobak må være en virkelig trøst og glæde, når han kan finde tid til denne velfortjente nydelse”. Ingen på det tidspunkt overvejede, om cigaretter kunne være sundhedsskadelige. Under 1. verdenskrig blev cigaretter associeret med militær maskulinitet og tapperhed. Fire måneder inde i første verdenskrig var 96 procent af de britiske soldater cigaretrygere og mange, der før krigen havde været ikke-rygere, blev hjemsendt som storrygere. Fra begyndelsen af 1900-tallet og frem til 1950’erne blev læger i hvide kitler brugt som blikfang i reklamer for cigarer og cigaretter. American Tobacco Company sendte gratis kartoner ”Luckies” til alle 150.000 amerikanske læger. Cigaretkompagniet

Philip Morris hævdede i annoncer i 1930’erne, at lægevidenskaben nu var nået frem til, at deres cigaretmærker – til forskel fra konkurrenternes – var gavnlige for helbredet. I 1929 fastslog en videnskabelig artikel for første gang, at lungekræftpatienter sandsynligvis også var rygere. Lungekræft, som før 1900 havde været en meget sjælden sygdom, begyndte fra 1930’erne at blive almindelig. I 1972 fastslog et flerårigt studie (Cancer Prevention Study) af en million mænd og kvinder, at den voldsofårmme vækst i forekomsten af lungekræft var relateret til tobaksrygning, men først fra midten af 1960’erne begyndte sundhedsmyndighederne at fraråde rygning. [Ugeskrift for Læger].

1914 får Robert Bárány nobelprisen for sit arbejde med det vestibulære system (balance- og bevægelsessans).

1917 opdager den østrigske læge Julius Wagner-Jauregg chokterapi udløst af malariafeber som behandling af syfilis. Fik nobelprisen i 1927.

 

1918 Den spanske syge var en influenzaepidemi og pandemi, der rasede 1918-1920 med over 50 millioner døde, heraf 14.000 danskere. Sygdommen spredtes til store dele af verden som Europa, Asien, Nordamerika og visse stillehavsøer. Epidemien fik navnet "den spanske syge", fordi Spanien ikke deltog i 1. verdenskrig og af den grund ikke havde skærpet pressecensur. Sandsynligvis opstod epidemien blandt amerikanske soldater i militærlejren Funston, Kansas. Få uger senere blev en halv million amerikanske soldater sendt over Atlanterhavet til vestfronten efter USA's krigserklæring mod Tyskland, Østrig-Ungarn og Tyrkiet. De første europæiske influenzalignende tilfælde opstod i april 1918 i Bordeaux og Brest, Frankrig. Kong Alfons 13. af Spanien var en af de første smittede, og det gav anledning til den første offentlige omtale af sygdommen, som derefter blev kaldt den spanske syge. Verdenskrigen havde da varet i fire år med omkring 20 millioner døde. Den spanske syge tog livet af mindst 50 millioner mennesker. At influenza skyldtes en virus vidste man ikke på det tidspunkt. Soldaterne og troppebevægelser fik influenzaen til at sprede sig hurtigt og fremskyndte formentlig mutationer, der kan have øget dødeligheden af virusinfektionen. Samtidig var soldaternes immunsystem svækket af underernæring og stress som følge af kampe og kemisk krigsførsel. Man forsøgte at begrænse udbredelsen gennem lukning af offentlige institutioner og brug af masker. Nyere forskning har påvist, at den spanske syge skyldtes influenzavirus H1N1, der ligner den fugleinfluenza, der spredte sig i Asien i begyndelsen af 2000-tallet.

1919 får Jules Bordet nobelprisen for sine opdagelser vedrørende immunsystemet.

1920 redegjorde socialdemokraten K.K. Steincke i Fremtidens Forsørgelsesvæsen 1920 for sammenhængen mellem eugenik (arvehygiejne) og socialreform. Den sidste skulle sikre, at antallet af forsorgskrævende personer blev holdt nede.

1920 får August Krogh nobelprisen for opdagelsen af kapillærernes regulerende mekanismer.

1921 får Albert Einstein nobelprisen i fysik for sit arbejde inden for teoretisk fysik og specielt for opdagelsen af loven for den fotoelektriske effekt.

1921 opdager den engelske biokemiker Edward Mellenby sammenhængen mellem rakitis (engelsk syge) og mangel på D-vitamin.

 

1921 opdagede canadierne Frederick Banting (1891-1941) og Charles Best (1899-1978) insulin. Der var flere ulemper ved insulinen, der måtte fremstilles fra dyrebugspytkirtler, da syntesisk fremstilling var vanskelig på det tidspunkt, og insulinen måtte altid gives som injektion. Man søgte derfor efter stoffer med insulinstimulerende virkning, der kunne gives oralt.

 

1921 udvikles teknikken til epidural anæsthesi (rygmarvsbedøvelse) af den spanske militærkirurg Fidel Pages.

 

1921 Deep Sleep Therapy (DST) blev introduceret af den sweiziske psykiater Jakob Klaesi (1883-1980), til behandling af psykiske lidelser, hvor patienterne blev holdt bevidstløse af barbiturater, natriumbromid og andre stoffer fra dage til uger. Behandlingen blev i løbet af 30'erene og 40'erne udbredt på psykiatriske hospitaler. I de følgende årtier blev DST kombineret med elektrochok terapi (ECT). [Shorter E. A History of Psychiatry: From the Era of the Asylum to the Age of Prozac, New York: Wiley, 1997,ISBN 978-0-471-15749-6].

 

1922 Niels Bohr (7. oktober 1885 til 18. november 1962) får Nobelprisen i fysik for kortlæggelsen af brintatomet.

1922 får Archibald V. Hill nobelprisen for opdagelsen af musklens varmeproduktion og Otto Meyerhof for opdagelsen af sammenhængen mellem iltoptagelsen og mælkesyreomsætningen i musklerne.

1923 udfører Eliot Cutler verdens første succesfulde hjerteklapsoperation ved Peter Bent Brigham Hospital.

 

1923 får Frederick Grant Banting og John Maccleod nobelprisen for opdagelsen af insulin. Samme år oprettes Nordisk Insulinlaboratorium, senere Nordisk Gentofte A/S og efter fusion med Novo Industri A/S opstod Novo Nordisk A/S, der blev verdens største insulinproducent med 41.000 ansatte og en årlig omsætning på 127 milliarder kroner.

 

1923 fremstilles den første vaccine mod difteri.

 

1924 får Willem Einthoven nobelprisen for udviklingen af det første praktisk anvendelige EKG-apparat i 1903.

1924 udvikler den tyske psykiater Hans Berger elektroencephalografen (EEG) til måling af hjernens elektriske bølgeaktivitet.

 

1926 konstruerer Marc C. Lidwell og Edgar H. Booth fra University of Sydney verdens første bærbare pacemaker. Den første pacemaker blev indopereret i en patient i Stockholm i 1958 ved åbning af brystkassen. Siden 1960'erne indopereres ledningerne gennem en blodåre. Hvert år får mere end 2500 danskere implanteret en pacemaker.

 

1926 fremstilles den første vaccine mod pertussis (kighoste).

1926 får den danske patalogiprofessor Johannes Fibiger nobelprisen for opdagelsen af rundormen Spiroptera carcinoma carcinoma, som han mente kunne give mavekræft hos rotter og mus. Hans eksperimenter blev senere afvist.

1927 opfinder Philip Drinker jernlungen til afhjælpning af vejrtrækningen for polio-lammede patienter. 

 

1927 fremstilles de første vacciner mod tuberkulose og stivkrampe.

 

1927 får psykiateren Julius Wagner-Jauregg nobelprisen for udviklingen af malariaterapi som behandling af neurosyfilis.

1928 opdages penicillin ved et tilfælde af den skotske læge Alexander Fleming. Behandling med masseproduceret penicillin af sårede soldater under 2. verdenskrig var medvirkende til, at penicillin hurtigere kom i anvendelse. Fleming modtog Nobelprisen i 1945.

 

1928 grundlægges Århus Universitet.

Folketinget gennemførtes 1929-1938 en række love med eugenisk orientering: sterilisationslovgivning (1929, 1934 og 1935), lovgivning om svangerskabs-afbrydelse (1937) og ægteskabslovgivning (1938).

1928 får Charles Nicolle nobelprisen for sit arbejde med tyfus.

1929 indføres sterilisation og kastration på Livø. Sterilisation eller kastration var ofte en betingelse for, at mændene kunne udskrives til et liv i frihed. Loven blev afskaffet i 1967. Omkring 11.000 danskere blev steriliseret efter lovene.

 

  1929. I det såkaldte Tuskegee eksperiment 1932-1972 udført af U. S. Public Health Service blev 399 mænd med afrikansk herkomst tilbudt “behandling” af forskerne, der ikke fortalte forsøgspersonerne, at de havde syfilis og ikke gav dem behandling, men bare fulgte udviklingen af sygdommen. I 1947 blev penicillin tilgængelig som behandling, men lederne af eksperimentet forhindrede forsøgspersonerne i at få behandling andetsteds ved at lyve om deres tilstand. Ved slutningen af eksperimentet 1972 var kun 72 testpersoner i live. 28 var døde af syfilis, 100 var døde af relaterede komplikationer, 40 ægtefæller var blevet smittet og 19 børn var født med syfilis. Eksperimentet blev stoppet i 1972 efter at være blevet lækket til pressen.

1929 får Christian Eijkman nobelprisen for opdagelse af årsagen til beriberi og Frederick G. Hopkins får nobelprisen for opdagelsen af vækststimulerende vitaminer.

1930 foretog man i Dresden i Tyskland den den første kønsskifteoperation på den danske transkønnede maler Lili Elbe, oprindeligt Einar Wegener.

1930 får Karl Landsteiner nobelprisen for opdagelsen af menneskets forskellige blodtyper.

1930-1940 står den amerikanske læge Fuller Albright for adskillige medicinske opdagelser som bl.a. hyperparathyroidisme (øget produktion af biskjoldbruskkirtelhormon), mekanismen bag Cushings syndrom, renal tubulær acidose og menopausens betydning for osteoporose.

 

1931 får Otto Warburg nobelprisen for opdagelsen af virkningsmekanismerne for de respiratoriske enzymer.

1932 udvikler den tyske bakteriolog Gerhard Domagk en kemoterapeutisk kur (sulfonamidokrysoidin) mod streptokokker, der var det første antibiotika på markedet under navnet Prontosil. Han fik Nobelprisen i 1939.

1932 får Charles Sherrington og Edgar Adrian nobelprisen for deres opdagelse vedrørende neuronernes funktion.

1933 isolerer C. Andrews, W. Smith og P. Laidlaw det første humane virus.

 

1933 beskriver den østriske psykiater Manfred Sakel insulin-koma-terapi (IKT). Flytter 1936 til New York, hvor han promoverer IKT. Ved slutningen af 1940'erne benyttede hovedparten af de amerikanske psykiatriske hospitaler denne terapiform. Der eksisterede ingen standard-protokoller for IKT; hvert hospital havde sine egne retningslinjer. Den daglige dosis blev gradvist øget til 100-150 enheder; i nogle tilfælde blev der givet op til 450 enheder dagligt. Terapien fortsatte indtil psykiateren mente at kunne spore en bedring i forløbet, der kunne vare op til 2 år. Sakel og nogle få andre psykiatere mente at kunne påvise en succesrate på schizophreni på 80 %. Deborah Doroshow skrev i 2006, at IKT ikke sikrede sin plads i psykiatrien på grund af videnskabelige beviser, men som følge af de indtryk behandlingen gjorde på de behandlende psykiatere.

 

1933 får lægen Thomas Hunt Morgan nobelprisen for påvisning af kromosomets rolle i arvelighed.

1934 får George H. Whipple, George R. Minot og William P. Murphy nobelprisen for deres opdagelse af leverterapi ved blodmangel.

 

1935 fremstiller den sydafrikanske mikrobiolog Max Theiler den første vaccine mod gul feber. Fik Nobelprisen i 1951.

 

1935 skrev nobelprisvinderen Alexis Carrel, der var ansat ved Rockefeller-instituttet, som støttede forskning i racehygiejne, at sindsyge eller kriminelle skulle elimineres på en human og økonomisk måde i mindre eutanasi-institutioner ved hjælp af gas. [Whitaker R. Mad in America. Cambridge: Perseus Books Group, 2002]. Fem år senere begyndte nazisterne at gasse psykiatriske patienter.

 

1935 udvikler den portugisiske neurolog Egas Moniz præfrontal leucotomi ("det hvide snit") som en behandling for psykiatriske lidelser. Han havde observeret ændringer i karakteren og personligheden hos soldater, der havde fået skadet frontallapperne. Den første patient var en 63-årig kvinde, der led af depression, angst, paranoia, hallucinationer og søvnmangel. Efterfølgende konstaterede man en signifikant bedring i disse symptomer. Efter de første 40 leucotomier erklærede han resultaterne for acceptable. Han fik tildelt nobelprisen i 1949. I 1939 blev Moniz skudt adskillige gange af en skizofren patient, og fortsatte i privat praksis til sin død 1955.

Lobiz' metode vandt hurtigt frem i Danmark, der blev det land i verden, der udførte de fleste indgreb per indbygger. I Danmark var der stort set ingen kritik af indgrebet, der fortsatte op gennem 1970'erne. Bivirkninger som apati, kvalme, vandladningsproblemer og desorientering blev fortiet. I Sverige døde op mod hver sjette i forbindelse med indgrebet. 

 

1935 får Hans Spemann nobelprisen for opdagelsen af udviklingen af embryo i dag kend som "embryonic induction".

1936 opdager Tabern og Volwiller bedøvelsesmidlet pentothal.

1936 blev afgiftsfritagelsen på spiritus for patienter med specielle sygdomme som bl.a. diabets afskaffet. 1917 blev afgiften på spiritus tidoblet. Samme år og tidligere år var antallet af indlæggelser med delirium tremens over 1000, men i 1918 blev der indlagt 51 patienter med delirium tremens.

 

1936 får Hery Dale og Otto Loewi nobelprisen for opdagelser vedrørende den kemiske overførsel af nerveimpulser.

1937 fremstilles den første vaccine mod tyfus.

 

Frem til 1937 kunne lægemidlet sulfanilamid kun fås i pille-form, men medicinalfirmaet S. E. Massengill Co. mente at kunne sælge mere af midlet som hostesaft. Kemikeren Harold Cole blev sat på opgaven, og hans løsning var at opløse sulfanilamid i dietylenglykol, der imidlertid er giftigt for mennesker. Flere end 100 mennesker døde før det giftige middel blev trukket tilbage.

1937 får Albert Szent-Györgyi nobelprisen for opdagelser i forbindelse med de biologiske forbrændingsprocesser med speciel reference til vitamin C.

1938 kommer den første vaccine mod gul feber i produktion udviklet af den sydafrikansk-fødte mikrobiolog Max Theiler.

1938 udfører Robert Gross den første succesfulde operation for åbentstående ductus arteriosus som begyndelsen til en æra af korrigerende hjerteoperationer hos børn.

 

1938 udvikler Ugo Cerletti og Lucio Bini elektrochok-behandlingen (ECT). Ugo Cerletti fik oprindeligt ideen ved at iagttage grise, der blev bedøvet med elektrochok inden slagtningen. Man har siden 1940'erne vidst, at ECT virker, fordi det forårsager hjerneskader og hukommelsessvigt. Ved obduktioner kunne man direkte påvise hjerneskader og celledød. [Medication Madness]. For at reducere hukommelsesvigt og forvirring indførte man senere brug af unilateral elektrode og pulserende strøm. En anden alvorlig bivirkning var følger efter den udløste krampetilstand så som lange knogler, der gik af led eller brækkede. Man eksperimenterede derfor med curare, et muskel-lammende stof, der kunne hindre bivirkninger ved kramper. I begyndelsen blev ECT givet uden bedøvelse, hvilket førte til negativ presseomtale af indgrebet. 

1938 får Corneille Heymann nobelprisen for opdagelsen af de roller, som- sinus og aorta-mekanismer spiller ved regulering af åndedrættet.

1939. 77 dage før 2. verdenskrig begyndte annoncerede det neurologi-psykiatriske tidsskrift Zentralblatt en ny, revolutionerende metode indenfor chok-behandling, der kom fra Rom, som overgik den "krampeterapi" for skizofreni, der var blevet introduceret af Ladislas Meduna (1896–1964) i 1934 og var baseret på epileptiske anfald fremkaldt af kamfer eller Cardiazol. Samme år blev behandlingen introduceret i mange lande godt hjulpet på vej af Nationalsocialismen. 21. august 1939 åbnede en kongres på Københavns Universitet med forskere fra 25 forskellige lande, bl.a. Ugo Cerletti og Lucio Bini som foredragsholdere. En af tilhørerne var den danske 1. reservelæge Arild Fauerbye, der kort tid efter kongressen satte en civilingeniør til at konstruere et elektrochokapparat efter italiensk forbillede. Den første elektrochokbehandling blev foretaget på Bispebjerg Hospital 15. november 1940 og i løbet af to måneder blev der givet 200 elektrochok fordelt på 26 personer. Filmen Gøgereden fra 1975 styrkede opfattelsen af elektrochok som en behandling for at styrke disciplinen på psykiatriske afdelinger.

 

1939-1945. 2. verdenskrig tvang den medicinske verden til at fremskynde hastigheden af nye landvindinger. Specielt var effektive behandlinger af infektioner særdeles mangelfulde, og tempoet af udviklingen af både sulfa- og penicillinpræparater blev nu øget betydeligt. 1945-versionen af penicillin var 20 gange mere potent end 1939-versionen. Ved slutningen og efter 2. verdenskrig blev penicillin brugt i udstrakt grad ved behandling af bl.a. koldbrand, hvor det viste sig at være særdeles effektivt til at hæmme infektion inden operation, hvortil der ofte var mange timers ventetid. Ligeledes blev stivkrampe-vaccinationen systematiseret. Af 17.000 sårede og immuniserede soldater ved Dunkirk i 1940 udviklede ingen stivkrampe.

1939 får Gerhard Domagk nobelprisen for opdagelsen af Prontosils antibakterielle virkninger.

 

1940 udvikler Howard Florey og Ernst Chain en metode til at producere en brugbar form for penicillin. Året efter viser videnskabelige undersøgelser, at penicillin har en bemærkelsesværdig evne til at helbrede livstruende infektioner.

 

1942 til 1956 blev eksperimentel elektrochok-behandling (ECT) brugt på over 500 børn ved Bellevue Hospital i New York.

1943. Josef Mengele, 1911-1979, var den mest berygtede nazilæge, der fra 1943 arbejde i Auschwitz-Birkenau med udvælgelse af bl.a. uarbejdsdygtige fanger, der skulle dræbes i gaskamre, og udførte talrige eksperimentelle indgreb på kz-fanger, ofte med dødelig udgang. Hans specielle interesse var enæggede tvillinger og fanger med dværgvækst med det formål at finde nøglen til at kontrollere menneskets arveanlæg. Mengele foretog kirurgiske indgreb uden bedøvelse, kønsskifte-operationer,  fjernelse af raske organer, blodtransfusioner, indsprøjtning af bakterier, tvangssterilisationer og amputation af raske lemmer. Man har senere anslået, at omkring 900 tvillinger har været udsat for Mengeles eksperimentelle indgreb. Ved krigens slutning lykkedes det Mengele at gå under jorden og derved unddrage sig retsforfølgelse. Fra 1945-1985 var han eftersøgt for krigsforbrydelser. I 1949 flygtede han til Argentina og senere Brasilien, hvor han levede under skiftende navne indtil han i 1979 omkom ved en drukneulykke, der blev hemmeligholdt frem til 1985. Først i 1992 blev hans identitet endelig fastlagt ved DNA-analyse.

 

1943 bygger den hollandske læge Wilhelm J. Kolff verdens første dialysemaskine.

 

1943 opdager mikrobiologen Seiman A. Walksman antibiotikaet streptomycin, der senere viste sig at være effektivt til behandling af tuberkulose.

 

1943 får den danske biokemiker Henrik Dam sammen med Edward Doisy Nobelprisen i medicin for opdagelsen af K-vitamin.

1944 opdager den ukrainsk-fødte mikrobiolog Selman Waksmann Streptomycin, det første effektive antibiotikum mod tuberkulose. Fik Nobel-prisen i 1952.

 

1944 og de følgende 29 år foretog Department of Medicine ved Chicago Universitet sammen med den amerikanske hær en kontrolleret undersøgelse af effekten af malaria på fanger i Stateville-fængslet. [Stateville Penitentiary Malaria Study].

 

1944 til 1946 inficerer dr. Alf Alving, professor ved Chicago Universitet, psykiatriske patienter ved Illinois State Hospital med malaria for at teste eksperimentelle behandlinger på dem. [Clinical Treatment of Malaria. Alf S. Alving. M.D.].

 

1944 får Joseph Erlanger og Herbert S. Gasser nobelprisen for opdagelser vedrørende de højt differentierede funktioner af enkle nervefibre.

1945 får Alexander Fleming, Ernest B. Chain og Howard Florey nobelprisen for opdagelsen af penicillin og dets kurative effekt ved forskellige infektioner.

1945 udvikles den første influenza-vaccine.

 

1945 introduceres internal mammary artery implantation proceduren af den canadiske kirurg Arthur Vineberg, en forløber for den 22 år senere bypass-operation. Internal mammary artery implantation er dog stadig en vigtig del af bypass-proceduren i dag.

 

Edward Kendall og Phillip Hench demonstrerede den terapeutiske anvendelse af kortison til gigtsygdomme og andre inflammatoriske lidelser. Det skulle senere vise sig, at der var betydelige ulemper og bivirkninger ved langtidsbehandling. Kendall og Hench modtog nobelprisen 1950 i sammen med Tadeus Reishstein.

 

1945, 25. marts blev nok det mørkeste kapitel i Den danske Lægeforenings historie. Ledelsen i Lægeforeningen holdt et møde i København, hvor det blev enstemmigt (fraset formanden) besluttet ikke at give lægehjælp til de tyske flygtninge, der på dette tidspunkt begyndte at strømme til Danmark som følge af flugten fra den røde hærs brutale fremmarch. I alt kom der ca. 250.000 tyske flygtninge til Danmark, hvoraf 70.000 var børn og af disse var mellem 5.000 og 10.000 uledsagede. I alt døde ca. 13.000 af voksne flygtninge og 7.ooo af børnene. Mange af børnene døde som følge af underernæring i flygtningelejrene, hvor Oksbøl-lejren med 36.000 flygtninge var den største. Sammenlignet med England fik tyske flygtning her samme status som andre krigsflygtninge. [Kirsten Lylloff, ph.d.-afhandling forsvaret 6. april 2005].

1945 blev 25 læger ekskluderet af Lægeforeningen fordi de støttede eller hjalp nazisterne og yderlig 33 fik såkaldt misbilligelse. Bogen dokumenterer, at danske læger enten medvirkede til eller havde viden om nazistiske grusomheder, bl.a. forsøg på jøder eller homoseksuelle i KZ-lejre eller SS-lazaretter. [Danske læger under nazismen. A. C. Johanssen. Gyldendal 2016].

1945 var der ca. 3.500 læger i Danmark, hvoraf mindst hver ottende vides at have deltaget i aktioner mod tyskerne. Mange blev fængslet og mishandlet og 29 blev dræbt derhjemme eller i KZ-lejre. I juni 1945 viste en Gallupundersøgelse. at et stort flertal var for dødsstraf over landsvigerne. I tilfældet med landsforræderne var forbrydelserne så grove, at der måtte være tale om psykopati – og psykopater ville kun blive forhærdede, og de ville komme ud optændt af had mod samfundet. Derfor måtte psykiatere "frasortere psykopater og andre upåvirkelige til særlige strafformer". Ved henrettelserne, der foregik ved skydning, skulle der være to læger tilstede. Det lykkedes med besvær at få 13 læger til at medvirke ved de i alt 46 henrettelser.

 

1945 til 1947 fik 18 personer injiceret plutonium af læger, der deltog i Manhattan Project, der var et forskningsprogram til udvikling af atomvåben.

1946 beskriver Louis Diamond Rhesus-sygdommen, en tilstand der skyldes uforligelighed mellem den nyfødtes blod og moderens rhesus-negative blod, og udviklede en transfusionsmetode til erstatning af den nyfødtes blod.

 

1946 opdagede de amerikanske farmakologer Alfred G. Gilman og Louis S. Goodman, at blod fra soldater, der havde været udsat for sennepsgas, havde meget lave niveauer af hvide blodlegemer. Udviklede på den baggrund den første effektive kemoterapi mod cancer.

1946 får Hermann J. Muller nobelprisen for opdagelsen af dannelsen af mutationer som følge af røntgenstråler.

 

1946 til 1948 brugte amerikanske forskere prostituerede til at smitte fængselsindsatte, sindsyge patienter og soldater fra Guetemalas hær med syfilis og andre seksuelt overførte sygdomme for at teste effektiviteten af penicillin. Senere forsøgte forskerne med direkte smitte bl.a. gennem spinalpunktur. Studiet blev finansieret af the Public Health Service, the National Institute of Health og Guetamalas regering. Studiets leder var John Charles Cutler, som senere deltog i the Tuskegee syphilis experiment, 1932-1972. John Hopkins University, medicinalgiganten Bristol-Myers Squibb og Rockefeller Foundation blev senere sagsøgt for deres deltagelse i studiet, der involverede flere end 700 personer. [CBS Baltimore April 1, 2015].

 

1947, 22. august. Ugeskrift for Læger: Carl P. Værnet blev anklaget for at have udført hormonforsøg på fanger i koncentrationslejren Buchenwald. Skiftede i 1921 navnet Jensen ud med Værnet. I årene 1932-34 studerede han videre i Tyskland og Paris, hvor han specialiserede sig i ultralyds-behandlinger. Hans lægestudier endte med praktik på Kommunehospitalet og Øresundshospitalet. Frem til 1939 etablerede han sig som en af Københavns mest kendte modelæger på Platanvej. Solgte sin klinik til den tyske besættelsesmagt, men den blev kort efter sprunget i luften af sabotører. Værnet rejste til Tyskland sammen med sin familie og stillede sig til rådighed for den tyske værnemagt. Værnet påstod, at han var i stand til at gøre homoseksuelle til heteroseksuelle ved operative indgreb og hormonbehandling. Heinrich Himmler troede på Værnets teorier og så en mulighed for en "Entlössung" på problemet med de homoseksuelle. I 1944 beordrede SS-rigsføreren kz-lejren Buchenwald til at stille homoseksuelle fanger til rådighed for Værnet. Værnets kunstige kirtel bestod af en stav med et depot at hårdt sammenpressede medikamenter indpakket i guldfolie. Staven blev indopereret i kroppen og frigav medikamenter over en lang tidshorisont. Forsøgene blev foretaget på 17 personer, hvoraf 4 døde som følge af indgrebet. Som engelsk krigsfange blev han interneret i København, hvorfra det lykkedes ham at rejse til Sverige. Værnet døde i 1963 efter at være flygtet til Argentina.

 

1947 til 1953 udførte neuropsykiateren Lauretta Bender ved Bellevue Hospital i New York elektrochok-eksperimenter på mindst 100 børn i alderen 2 til 12 år. Bendner gav sommetider el-chok til børn 2 gange dagligt 20 dage i træk. Adskillige af børnene udviklede voldelig adfærd og tendens til selvmord som følge af behandlingen.

1947 får Carl Cori og Gerty Cori nobelprisen for deres opdagelse af den katalytiske omdannelse af glycogen.

1947 udviklede den amerikanske hjertekirurg Claude Beck defibrillatoren til behandling af livstruende hjertearrytmier. Modtog nobelprisen i 1952.

1948 udfører Peter Bent Brigham de første succesfulde operationer for mitral-stenose.

1948 får Paul Müller nobelprisen for sin opdagelse af DDTs effektivitet som kontaktgift mod adskille arthropoder (leddyr).

1948 udvikler biokemikeren Julius Axelrod og kemikeren Bernard Brodie acetaminophen (paracetamol).

1948 til 1954 anbragte forskere ved John Hopkins Hospital radium-stave i næsen på 582 skolebørn som et alternativ til kirurgisk fjernelse af polypper. Tilsvarende eksperimenter blev udført på over 7.000 ansatte i den amerikanske hær og marine under 2. verdenskrig.

1949 beskriver Philip Hench, at en substans isoleret fra binyrebarken har en dramatisk effekt på gigtlidelser. Kortison undertrykker immunforsvaret, og virker hæmmende på inflammation, hævelse og smerter.

1949 indsætter Harold Ridley den første intraokulære linse.

1949 spredte U.S. Atomic Energy Commission (AEC) jod-131 og xenon-133 i luften ved Hanford, Washington, der forurenede et areal på 2.000 kvadratkilometer med 3 mindre byer.

1949 får Walter Hess nobelprisen for sin opdagelse af Diencephalons (midthjernen) betydning for koordinering af de indre organers aktivitet.

1949 til 1980 foretog psykiateren Robert Heath eksperimenter på 42 patienter med skizofreni og fanger fra Louisiana State Penitentiary. Patienter og fanger fik LSD og bulbocapnin og fik implanteret elektroder i midthjernen til stimulation og EEG-målinger.

1950 udføres den første vellykkede nyre-transplantation på Little Company of Mary Hospital, Illinois, USA. Nyren blev afstødt efter 10 måneder, da man først flere år senere havde udviklet effektiv behandling mod afstødning. Patientens anden nyre kom sig delvist og gav patienten fem år mere at leve i.

1950 fremstiller John Hopps den første eksterne hjerte-pacemaker.

1950 spredte U.S. Navy store mængder af bakterien Serrata marcescens over San Francisco i et projekt kaldet Operation Sea-Spray. Talrige indbyggere fik lungebetændelseslignende sygdomme og mindst en døde. Test med Serrata marcescens fortsatte til 1969.

1950 inficerer lægen Joseph Stokes ved Pennsylvania Universitet 200 kvindelige fængselsfanger med virus hepatitis.

Fra 1950'erne til 1972 blev mentalt tilbagestående børn ved Willesbrook State School, Staten Island, New York, inficeret med hepatit-virus i forsøg på at fremstille en vaccine. [Paola FA, Walker R, Nixon LL. 2009. Medical Ethics and Humanities, pp. 185-86.]

1950 får  Edward C. Kendall, Tadeus Reichstein og Philip S. Hench nobelprisen for deres opdagelser vedrørende binyrebarkens hormoner, deres opbygning og biologisk virkninger.

1950 fremstilles Chlorpromazin i Frankrig som det første antipsykotiske middel, hvilet revolutionerede farmakologisk-psykiatrisk behandling af forskellige psykiatriske lidelser som bl.a. skizofreni og psykoser.

1951  får Max Thieler nobelprisen for hans opdagelser vedrørende gul feber og bekæmpelsen af den.

1952 iværksættes Project Artichoke, der var CIA’s hemmelige kodeord for et mind-control program, hvor man eksperimenterede med brug af LSD, hypnose og total isolation i forbindelse med specielle afhøringer. Forsøgs-data blev delt med militæret og FBI. I begyndelsen blev LSD i stigende grad givet til CIA agenter uden deres viden i op til 77 dage. Forskerne undersøgte også potentialet for denguefeber og andre sygdomme.

1952 udvikler den amerikanske virolog Jonas Salk polio-vaccine, der blev taget i anvendelse 1955.

1952 kloner Robert Briggs og Thomas King en frø med cellekerneoverførsel, samme teknik som blev anvendt til kloning af fåret Dolly i 1996.

1952 injicerede Chester M. Southam, forsker ved Sloan-Kettering Institute, levende kræftceller ind i fanger ved Ohio State Penitentiary. 300 raske kvinder ligeledes ved Sloan-Kettering blev injiceret med levende kræftceller uden at blive oplyst om det. 1963 injicerede Southam 22 ældre patienter ved Jewish Chronic Disease Hospital i Brooklyn, New York, med levende kræftceller "for at påvise hvordan raske kroppe bekæmper invasion af kræftceller". Southam blev senere valgt som vicepræsident for American Association of Cancer Research og blev professor ved Thomas Jefferson University. 1963 injicerer Southam 22 ældre patienter ved Jewish Chronic Disease Hospital, Brooklyn, med levende cancerceller. Hospitalsadministrationen forsøgte at dække over studiet.

1952 får Selman Abraham Waksman Nobelprisen i medicin for opdagelsen af streptomycin, det første antibiotikum effektivt mod tuberkulose.

1953 oprettes verdens første intensivafdeling på Kommunehospitalet i København, hvor sygeplejeeleverne tidligere havde haft undervisningslokaler. Man antog på det tidspunkt almindeligvis, at poliopatienter bukkede under, når virusmængden i hjernen blev for stor og at respiratorbehandling var nyttesløs, og at den endda kunne være skadelig. Denne antagelse blev bekræftet, da 27 af 31 patienter døde i løbet af de tre første uger i august trods respiratorbehandling. En narkoselæge, Bjørn Ibsen, antog, at patienterne døde af kultveilte-retention og sekretophobning under respiratorbehandlingen. Den første patient behandlet efter Ibsens principper var en 12-årig bevidstløs, højfebril pige, der blev manuelt overtryksventileret med et system med kultveilteabsorber. Under behandlingen vågnede pigen op, og målinger viste øget iltindhold i blodet og nedsat kultveilte i lungerne. Skiftet til Ibsens principper betød et fald i dødeligheden fra 90% til 25% imod slutningen af polioepidemien. Rigshospitalet afviste Ibsens ønske om at blive (landets første) narkoseoverlæge og han blev i stedet ansat som kirurgisk reservelæge på Kommunehospitalets 1. afdeling. [UfL 1946;108:1341-8].

1953 Under den kolde krig iværksatte CIA en række eksperimenter med det formål at kunne beherske ”mind control”. Fremtrædende psykiatere arbejdede under hemmelige kontrakter med CIA. Psykiatriske patienter, fængsels-fanger og endda uvidende, almindelige mennesker blev udsat for en vifte af eksperimenter, der skulle gøre afhøringer mere effektive, fremkalde hukommelsestab og ny adfærd. Hypnose, elektrochok og dødelige blandinger af medicin blev brugt. National Geographics video-dokumentarer viser, hvordan tophemmelige regeringsprojekter, bragt til offentlighedens kendskab gennem Freedom of Information Act, arbejdede stort set uafbrudt i København for at perfektionere kontrollen over det menneskelige sind. Ansatte i CIA, militærfolk og agenter fik uden deres viden LSD og afhørt i andre eksperimenter, hvilket førte til flere dødsfald. Se MKUltra.

1953 lykkedes det for den amerikanske læge og virolog Jonas Salk fra University of Pittsburgh at udvikle en vaccine mod polio, som i løbet af få år blev sat i masseproduktion. Fra 1955 blev der gennemført en omfattende poliovaccination i Danmark. Det sidste tilfælde af polio i Danmark opstod i 1976.

1953 beskrives DNAs struktur af James D. Watson og Francis Crick, der modtog Nobelprisen i 1963.

1953 udfører AEC adskillige forsøg vedrørende sundhedseffekten af radioaktivt jod på nyfødte og gravide. I et forsøg gav forskerne mellem 100 og 200 mikrocurie jod-131 for at undersøge kvindernes aborterede fostre i et forsøg på at finde ud af i hvilken grad radioaktivt jod trængte igennem placenta-barrieren. I et andet forsøg gav de 25 nyfødte babier jod-131 for at kunne måle mængden af jod, der blev optaget i skjoldbruskkirtlen.

1953 udvikler den amerikanske kirurg John Heysham Gibbon hjerte-lunge-maskinen og udfører den første åbne hjertekirurgi med aflukning af defekt i skillevæggen mellem hjertets forkamre.

1953 udvikler den svenske læge Inge Edler echocardiografi (ultralydsundersøgelse af hjertet).

1953 får Hans Krebs nobelprisen for opdagelsen af citronsyrecyklussen og Fritz Lipmann for opdagelsen af coenzym A og dets betydning for det intermediære stofskifte.

1953 udfører Joseph Murray den første nyretransplantation på et menneske. Donor var enægget tvilling.

1954 modtager Linus Pauling nobelprisen i kemi for hans forskning i kemiske bindinger og belysning af komplekse substansers struktur. 1949 have Pauling publiceret en artikel i Science "Sickle Cell Anemia, a Molecular Disease" som gav det første eksempel på en sygdom forårsaget af et abnormt protein. 1951 holdt Pauling en forelæsning med titlen "Molecular Medicine", og de følgende år undersøgte han muligheden for, at mentale lidelser var forårsaget af dysfungerende enzymer. I begyndelsen af 1960'erne koblede Pauling betegnelsen orthomolekylær sammen med konceptet "de rette molekyler i de rette mængder".

1954 får John F. Enders, Thomas H. Weller og Frederick C. Robbins nobelprisen for deres opdagelse af poliovirus' evne til at gro i forskellige væksttyper.

1954 udføres den første kliniske undersøgelse af orale kontraceptiva ved Boston Lying-In Hospital.

1954-73 udførte United States Army i Operation Whitecoat biodefensiv forskning på 2.300 soldater, der efter samtykke fik injiceret bakterier, der blev vurderet til at blive anvendt ved et biologisk angreb. Soldaterne blev efterfølgende behandlet med antibiotika. Eksperimentelle vacciner indgik også i programmet.

1955 bliver Henrietta Lacks uvidende kilde til celler, der blev dyrket som led i medicinsk forskning. Man havde tidligere forsøgt at dyrke celler, men Henriettas celler (kendt som HeLa-celler) var de første, der kunne holdes i live i længere tid og klones. HeLa-celler har været brugt i udviklingen af polio-vaccinen, i AIDS forskning, kortlægning af gener og talrige andre medicinske landvindinger. HeLa-celler anvendes fortsat inden for forskning.

1955 fremstiller den amerikanske kemiker Lloyd Conover Tetracyklin, der i løbet af de følgende år blev det mest populære bredspektret antibiotika. Conover udtog næsten 300 patenter.

1955 til 1960 fungerede Sonoma State Hospital i det nordlige Californien som drop-off location for børn med spastiske lammelser. Børnene gennemgik smertefulde eksperimentelle indgreb uden accept fra voksne. Mange fik foretaget lumbal-punktur. Ifølge journalister fra programmet 60 Minutes fik hver eneste barn, der døde, fjernet og undersøgt hjernen ligeledes uden accept fra voksne. 1400 patienter døde på klinikken. [Rebecca Leung. "A Dark Chapter in Medical History". CBS News, 11. februar 2009].

1955 får Hugo Theorell nobelprisen for sine opdagelser vedrørende antioksidantenzymer.

1956 fremsættes teorier om frie radikaler og cross-linking for første gang.

1956 får André F. Cournand, Werner Fossmann og Dickinson W. Richards nobelprisen for deres opdagelser vedrørende hjertekateterisation og patologiske forandringer i det cirkulatoriske system.

1957 påbegyndte psykiateren Donald Ewen Cameron med økonomisk støtte fra CIA sine eksperimenter, der var designet til at slette hukommelsen på individer og reducere deres mentale evner til et barns for derefter at genopbygge deres personlighed efter Camerons valg. For at opnå dette brugte han sine egne patienter, der blev bragt i en medicin-fremkaldt koma i op til 88 dage samtidig med anvendelse af høj-volts elektrochok, der blev givet op til 360 gange per person. Han udførte herefter "psykisk driving", hvor indspillede erklæringer eller kommandoer blev afspillet 16-20 timer i døgnet flere uger i træk. Cameron brugte også insulin-koma i op til 2 måneder ad gangen.

1957-58 forårsager den asiatiske influenza det 20. århundredes anden pandemi. H2N2-virus var årsagen og pandemien startede i Kina og dræbte en million mennesker verden over.

1957 udvikler Rachell Fuller Brown og Elizabeth Lee Hazen verdens første brugbare anti-svampemiddel - nystatin.

1957 får Daniel Bovet for opdagelser vedrørende syntetiske stoffer, der hæmmer virkningen af bestemte kropslige substanser og specielt deres virkning på det vaskulære system og skeletmuskulaturen.

1957 Thalidomid blev først markedsført i Vesttyskland under navnet Contergan og blev fremstillet af medicinalfirmaet Chemie Grünenthal som et beroligende middel. Senere blev det markedsført som et middel mod graviditetskvalme. Fra 1. oktober 1957 blev det solgt som håndkøbsmedicin. Året efter blev mellem 5.000 og 7.000 børn født med misdannede ekstremiteter og kun omkring 40 % overlevede. På verdensplan er der anslået mellem 10.000 og 100.000 tilfælde med misdannede lemmer efter Thalidomid, der blev fjernet fra markedet november 1961. Thalidomid-skandalen førte til strengere regulering af afprøvning og markedsføring af nye medikamenter i adskillige lande.

Thalidomid blev allerede fremstillet under anden verdenskrig af Otto Ambros, der arbejdede for I G Farben. Ambros testede stoffet på fanger i koncentrationslejrene, hvor børn blev født med misdannelser. Ambros blev i 1948 under Nürnberg-processen dømt til otte års fængsel for massemord og slaveri. Chemie Grünenthal blev oprettet af de to brødre Hermann og Alfred Wirtz efter anden verdenskrig, hvor brødrene, der begge var glødende nazister, havde arvet sæbefirmaet Maurer & Wirtz. I løbet af krigen overtog de to jødisk-ejede firmaer. Til Chemie Grünewald hentede de flere tidligere medlemmer af nazipartiet, der var blevet løsladt efter domme for krigsforbrydelser, heriblandt Otto Ambros.

1958 fremstiller den svenske læge Rune Elmqvist den første implanterbare hjerte-pacemaker.

1958 får George Beadle og Edward Tatum nobelprisen for der opdagelse af, at gener regulerer bestemte kemiske begivenheder og Joshua Lederberg for opdagelser vedrørende genetisk rekombination og organiseringen af bakteriers genetiske materiale.

1959 foretager den kinesisk-amerikanske biolog Min Chuch Chang en in vitro befrugtning, der førte til den første reagensglas-baby. Medvirkede senere til udvikling af p-pillen.

1959 får Severo Ochoa og Arthur Kornberg nobelprisen for deres opdagelse af mekanismen i den biologiske syntese af ribonukleinsyre (RNA) og deoxyribonukleinsyre (DNA).

1960 - 1974 fik omkring 400 psykiatriske patienter eksperimentel behandling med LSD. Foregangsmanden bag var psykiateren Einar Geert-Jørgensen ved Frederiksberg Hospital. Man havde en idé om, at LSD kunne forkorte forløbet af psykoanalytisk behandling. At den kemiske virkning på hjernen ville gavne patienten på længere sigt. LSD blev brugt i behandling af anoreksi, depression, homoseksualitet, personlighedsforstyrrelser, stammen og tvangshandlinger. Konsekvensen af behandlingerne var ofte årelange, tilbagevendende hallucinationer og flashback af oplevelser under behandlingen. Nogle mistede arbejdsevnen, blev misbrugere eller begik selvmord. Behandlingerne i Danmark stoppede efter flere udenlandske rapporter beskrev de alvorlige og nogle gange livsfarlige konsekvenser. 154 patienter blev efterfølgende tilkendt erstatning.

1960 udvikler amerikanerne James Jude, Gury Knickerbocker, Peter Safar William Kouwenhoven og Josph Redding kardiopulmonal genoplivning (CPR).

1960 godkender FDA den første kombinerede P-pille bestående af østrogen og progesteron.

1960 oprettes Dansk Cardiologisk Selskab efter at kardiologi var blevet udskilt fra intern medicin nogle år tidligere.

1960 får Frank Macfarlane Burnet og Peter Medrawar nobelprisen for opdagelsen af erhvervet immunologisk tolerance.

1960 kom der afgørende gennembrud i behandlingen af hydrocephalus ("vand i hovedet"). Lidelsen har været beskrevet af Hippocrates, Galen og andre læger, der mente at den skyldtes ophobning af vand udenfor hjernen. Tilbage til 1744 blev der beskrevet punktur af hjernens ventrikler, men forudsætningen for et vellykket resultat krævede både kendskab til den sygdomsfremkaldende mekanisme (afløbshindring mellem ventriklerne og rygmarvsvæsken) og aseptisk kirurgi. Opfindelsen af kunstige ventiler og silikone i 1960'erne førte til et gennembrud i behandlingen på verdensplan. Omkring 3 ud af 1000 børn fødes med hydrocephalus, hvilket ofte er konstateret ved ultralydsundersøgelse inden fødslen. Behandlingen består i anlæggelse af en shunt mellem ventrikel og bughulen

1961 får Georg von Békésy for sin opdagelse af den fysiske stimulationsmekanisme i cochlea (øresneglen).

1962 udførte immunologen Chester M. Southham klinisk forskning på patienter uden informeret samtykke, hvor han injicerede cancerceller (HeLa-celler) i huden på dem for at se, om deres immunsystem ville afstøde cancercellerne eller om de ville vokse. Han blev af universitetet fundet skyldig i snyd, svindel og uprofessionel adfærd. Southam blev senere præsident for the American Association for Cancer Research.

1962 dannes Hjerteforeningen, der i dag har godt 137.000 medlemmer.

1962 udvikler James W. Black den første betablokker, Propranolol. Black udvikler også Cimetidin til behandling af mavesår. 

1962 får Francis Crick, James Watson og Maurice Wilkins nobelprisen for deres opdagelser vedrørende den molekylære struktur af nukleinsyre og dens betydning for overførsel af information i levende materiale.

1962 startede et hemmeligt forskningsprojekt støttet af CIA. På Kommunehospitalet i København blev 311 danske børn, hvoraf mange var anbragt på børnehjem, brugt i en række forskningsforsøg. 207 havde skizofrene mødre. Formålet med forsøgene var at undersøge sammenhængen mellem skizofreni og arv og milieu. En af testene skulle afsløre, om personen havde psykopatiske træk. Børnene skulle sidde på en stol med hovedtelefoner på og lytte til høje lyde, skrig og skræmmende sætninger. Elektroder på kroppen skulle registrere hjertebanken, hudtemperaturen og svedtendens. Et amerikansk fond, The Human Ecology Fond, støttede med 21.000 dollar sv.t. 1.2 millioner nutidskroner. Fonden opererede i 60'erne for CIA. Projektet mundede i 1977 ud i en doktordisputats af den danske psykiater Fini Schulsinger med titlen 'Nogle undersøgelser til belysning af sammenhæng mellem arv og miljø i psykiatrien'. Ideen til forskningsprojektet kom fra den amerikanske psykolog Zarnoff A. Mednick, der ikke havde mulighed for at følge forsøgspersonerne, som man kunne i Danmark gennem Folkeregistret. Det førte til et årelangt samarbejde med Fini Schulsinger, der blev professor ved Københavns Universitet 1971 frem til 1993.

1962-66 testede 33 medicinalfirmaer 153 forskellige eksperimentel medicin ved Holmesburg-fængslet. Hudlægen Albert Kligman påførte de indsatte for omfattende eksperimenter, hvor de blev udsat for herpes, staphylococcer, kosmetica, kemikalier, radioaktive isotoper, psykoaktive medikamenter og kræftfremkaldende stoffer. Ved de mere grusomme eksperimenter blev kropsdele fra afdøde syet fast på ryggen af indsatte med det formål at se, om kropsdele kunne vokse ud som et levende organ.

1963 bestrålede forskere ved Washington University testiklerne på 232 fanger med det formål af fastlægge testiklernes funktion efter bestråling. Efter løsladelse fik mindst 4 af fangerne børn med medfødte defekter. Det nøjagtige antal kendes ikke, da forskerne ikke fulgte op på det efterfølgende forløb.

1963 foretager den amerikanske læge Thomas Starzl den første levertransplantation på et menneske og James Hardy foretager samme år den første lungetransplantation på et menneske.

1963 får John Eccles, Alan Hodgkin og Andrew Huxley nobelprisen for deres opdagelser vedrørende ion-mekanismer i nervecellemembranen.

1963 til 1969 udførte U.S. Army forskellige test som led i Project Shipboard Hazard and Defense, der omfattede maling af adskillige flådefartøjer med forskellige biologiske og kemiske ingredienser til krigsbrug (nervegas, zink-kadmium-sulfit, svovl-dioxid og forskellige biologiske emner), mens tusindvis militærpersoner var ombord og uden at oplyse personalet om testene.

1963 fremstilles diazapam (Stesolid) af den polske kemiker Leo H. Sternbach.

1964 udsender World Medical Association Helsinki-deklarationen, der er en række etiske principper vedrørende human forskning. De fundamentale principper er respekten for individet, deres ret til selvbestemmelse og retten til informeret samtykke. Revideret 1975 og 1983.

1964 får Konrad Bloch og Feodor Lynen nobelprisen for deres opdagelser vedrørende mekanismen og reguleringen af kolesterol- og fedtsyrestofskiftet.

1964 udvikler den amerikanske mikrobiolog Maurice Hilleman den første mæslinge-vaccine. Hilleman udvikler over 36 vacciner.

1964 til 1968 betaler U.S. Army professorerne Albert Kligman og Herbert W. Copelan $386.486 for at udføre eksperimenter med psykoaktive medicamenter på 320 indsatte ved Holmesburg fængslet. Formålet med eksperimenterne var at bestemme den mindst effektive dosis af hvert medikament som var nødvendigt for at sætte 50 % af en population ud af spillet.

1965 udvikler den amerikanske børnelæge-virolog Harry M. Meyer vaccine mod røde hunde.

1965 vedtager den amerikanske kongres en lov, der påbyder mærkning af cigaretpakker med advarsel mod rygning.

1965 får Francois Jacob, André Lwoff og Jacques Monod nobelprisen for deres opdagelser vedrørende den genetiske kontrol af enzym og virus syntesen.

I årene 1966 - 1975 får grønlandske kvinder opsat 4.500 spiraler, nogle helt ned til 12-13 års alderen, som led i danske myndigheders strategi om at reducere den grønlandske befolkningsvækst. Flere af kvinderne har fortalt, at spiralerne var påtvunget og at de oplevede det som et overgreb. Naalakkersuisut og den danske regering blev i september 2022 enige om at igangsætte en udredning af spiralsagen, der forventes afsluttet i 2025. Grønland overtog sundhedsområdet i 1992, og efterfølgende har mindst 14 kvinder fået oplagt spiral uden informeret samtykke.

1966 udfører C. W. Lillehei den første bugspytkirtel-transplantation på et menneske.

1966 får Peyton Rous nobelprisen for opdagelsen af tumorfremkaldende virus.

1966 sendte U.S. Army Bacillus globigii ind i New Yorks undergrundssystem som led i et eksperiment kaldet "A Study of the Vulnerability of Subway Passengers in New York City to Covert Attack with Biological Agents". Et lignende eksperiment blev udført i Chicagos undergrundssystem. [Blum, William 2005- Rogue State: A Guide to the World's Only Superpower. Zed Books, pp. 150-151].

1967 udfører den sydafrikanske hjertekirurg Christiaan Bernard den første hjerte-transplantation. Patienten døde 18 dage senere af en lungebetændelse, der formentlig var forårsaget af den immunterapi han modtog for at undgå afstødning af hjertet

1967 får Ragnar Granit, Keffer Hartline og George Wald nobelprisen for  deres opdagelser vedrørende den primære fysiologiske og kemiske visuelle proces i øjet.

1967 udvikler elektroingeniøren Godfrey N. Hounsfield CAT-skanneren, der frembringer et 3-dimensionalt billede af de indre organer.

1967 fremstilles første vaccine mod fåresyge.

1968-69 forårsager Hong-Kong-influenzaen den tredie pandemi, der skyldtes en H3N2-virus og dræbte op mod fire millioner mennesker på verdensplan.

1968 får Robert W. Holley, H. G. Khorana og Marshall W. Nirenberg nobelprisen for deres fortolkning af den genetiske kode og dens funktion i proteinsyntesen.

1969 konstrueres ballon-katederet af Thomas Fogarty.

1969 får Max Delbrück, Alfred D. Hersley og Salvador E. Luria nobelprisen for deres opdagelser vedrørende replikationsmekanismen og virus' genetiske struktur.

1969 indsætter den amerikanske ørelæge William House det første cochleaimplantat.

1970-1980'erne udførte den sydafrikanskfødte psykiater Aubrey Levin i et projekt for the South African Defence Force, hvor man påtvang militære homoseksuelle af begge køn at undergå kønsskifteoperation. Dette var led i et hemmeligt program til udryddelse af homoseksualitet i hæren. Programmet omfattede også kemisk kastration, elektrochok og andre uetiske behandlinger.

1970 kommer vaccine mod røde hunde på markedet.

1970 får Bernard Katz, Ulf von Euler og Julius Axelrod nobelprisen for deres opdagelser vedrørende humorale signalstoffer i nerveenderne og mekanismen for deres lagring, frigørelse og inaktivering.

1970 vedtog Folketinget Universitetsstyrelsesloven, der var et radikalt brud på fortidens styreform. Indflydelse og kompetencer blev decentraliseret og fordelt på styrende organer på institutter og fakulteter.

1970 bruges det første, effektive immunosuppressive stof, Cyclosporin, i forbindelse med organtransplantation for at hindre afstødning af det transplanterede organ.

1971 konstrueres både den første kommercielle CT-skanner og den første MR-skanner.

1971 får Earl W. Sutherland, Jr. nobelprisen for opdagelsen af hormoners virkningsmekanisme.

1972 udvikler den amerikanske entreprenør Dean Kamen insulinpumpen.

for 

1972 får Gerald M. Edelman og Rodney R. Porter nobelprisen for opdagelsen af antistoffers opbygning.

1973 udfører den indisk fødte amerikanske læge Mani Lai Bhaumik den første laser-øjen-operation (LASIK), der med tiden overflødiggjorde brugen af linser og briller.

1973 fremstilles en teknik til DNA-kloning.

1973 får Karl von Frisch, Konrad Lorenz og Nikolas Tinbergen nobelprisen  for deres opdagelser vedrørende organisering og frembringelse af individuelle og sociale  adfærdsmønstre.

1973 beskrev Demopoulos fri radikal patologi i udviklingen af kroniske sygdomme i Federation Proceedings 32;1859-1861. Opdagelsen af fri radikalers betydning for udviklingen af kroniske lidelser som åreforkalkning, kræft- og gigtlidelse m.fl. skulle efterhånden vise sig at være dette århundredes vigtigste og mest betydningsfulde opdagelse indenfor lægevidenskaben. Gennem frie radikaler har man i dag opnået en indsigt i udviklingen af vor tids mest almindelige og udbredte sygdomme og dermed mulighed for forebyggende behandling af selve sygdommen og ikke kun dens symptomer.

1974 fremstilles den første skoldkoppe-vaccine.

1974 får Albert Claude, Christian de Duve og George E. Palade for deres opdagelser vedrørende cellens struktur og funktionelle organisation.

1974 udvikler den italienske gynækolog Giogio Fischer en teknik til fedtsugning.

1975 får David Baltimore, Renato Dulbecco og Howard M. Temin nobelprisen for deres opdagelser vedrørende interaktion mellem tumor-virus og cellens genetiske materiale.

Sidst i juni 1976 konstateredes et tilfælde af hæmorrhagisk feber i byen Nzara, Sudan. Smitten spredte sig til pårørende og kollegaer. I november isoleredes ebola-virus i prøver sendt til England. I alt blev 284 personer smittet, hvoraf 151 døde. Sidst i september 1976 konstateredes et udbrud af hæmorrhagisk feber på Yambuku Missions Hospital i et regnskovsområde med ca. 275.ooo indbyggere. De følgende uger blev yderlig ni personer indlagt og alle blev behandlet for anden sygdom. 13 af hospitalets 17 ansatte blev smittet og 11 døde efterfølgende. Under denne epidemi blev i alt 318 personer inficeret og 280 døde.

1976 introducerede det franske medicinalfirma Servier det appetitdæmpende middel Mediator til overvægtige personer med sukkersyge. Det aktive stof i Mediator, benfluorex, blev sat i forbindelse med livstruende bivirkninger som højt blodtryk i lungerne og hjerteklapsygdom. Det er blevet anslået, at omkring 3.100 mennesker måtte indlægges på hospital og flere end 1.300 døde som følge af Mediator, der først blev trukket af markedet i 2009. [The Lancet].

1976 får Baruch S. Blumberg og D. Carleton Gajdusek nobelprisen for deres opdagelser vedrørende nye mekanismer for opståen og spredning af infektionssygdomme.

1977 fastlægger Stephen C. Harrison som den første strukturen af en virus-partikel, hvilket fører til en forståelse af den måde, hvorpå vira invaderer celler.

1977 udføres den første koronare ballonoperation af den schweiziske røntgenlæge Andreas Grüntzig.

1977 får Roger Guillemin og Andrew V. Schally nobelprisen for deres opdagelser vedrørende hjernens  peptid-hormon produktion.

1978 registreres det sidst kendte dødsfald efter smitte med kopper.

1978, september, fastslår en rapport fra OTA (Office of Technology Assessment, Congress of United States), at kun 10-20 % af alle medicinske procedurer og behandlinger er dokumenterede gennem kontrollerede forsøg. Næsten 75 % af de analyserede offentliggjorte artikler fremkom med forkerte eller ubegrundede konklusioner alene som følge af statistiske molekylær-genetiske problemer.

1978 vinder Ray Evers en retssag vedrørende en læges lovlige ret til at bruge et medikament godkendt af FDA (den amerikanske sundhedsstyrelsen) til brug ved en specifik tilstand til også at kunne bruges til en anden tilstand.

1978 får Werner Arber, Daniel Nathan og Hamilton O. Smith nobelprisen for opdagelsen af restriktionsenzymer og deres funktion ved molekylær-genetiske problemer.

1978 fødes det første reagensglasbarn i England.

1979 udvikles ultralydsskanning af Ian Donald.

1979 får Allan M. Cormack og Godfrey N. Hounsfield nobelprisen for udviklingen af computer-assisteret tomografi.

1980 konstrueres den første kommercielle MRI-skanner.

1980 får Barni Benacerraf, Jan Dausset og George D. Snell nobelprisen for deres opdagelser vedrørende genetisk bestemte strukturer på celleoverfladen, der regulerer de immunologiske reaktioner.

I 1981 var risikoen for at få mavesår ca. 10%. Indtil da var mavesår en alvorlig sygdom med risiko for dødelig udgang forårsaget af pludselig blødning og åbning gennem mavesækken til bughulen. Behandlingen bestod i diæt og langvarigt sengeleje. Sygdommen fra kronisk med gentagne tilbagefald og langvarig medicinsk behandling. I de alvorligste tilfælde måtte man gribe til kirurgisk behandling, som bestod i fjernelse af en del af mavesækken og senere overskæring af den syrestimulerende vagusnerve. I 1981 kom det syrehæmmende middel Tagamet på markedet Opfinderen, James Black, fik nobelprisen i 1988. 1990 kom protonpumpehæmmeren Losec (omeprazol) i brug med en langt kraftigere effekt. 1983 skriver Berry Marshall den første artikel om bakterien H. pylori, der af bedømmerne (peer review) blev lagt i bunken med de nederste 10% af artikler for det år. Marshall fik nobelprisen i 2005. (Ugeskrift for Læger).

1981 fremstilles den første vaccine mod hepatitis B.

1981 postulerede JL Sullivan, at forøgede mængder jern i kroppen medvirker til øget dannelse af frie radikaler og atherosklerose, hvilket forklarer den forskel i forekomst og dødelighed mellem kvinder (der mister blod og dermed jern under menstruation) og mænd i samme alder. Dette er bekræftet ved senere undersøgelser.

1981 får Roger W. Sperry nobelprisen for opdagelsen af hjernens funktionelle specialisering og David H. Hubel og Torsten N. Wiesel for deres opdagelse af bearbejdningen af information i det visuelle system.

1981 udføres den første kombinerede hjerte-lunge-transplantation.

1981 begynder AIDS-epidemien i Danmark og varer frem til 1996. AIDS (acquired immunodeficiency syndrome) var forårsaget af infektion med HIV (human immunodeficiency virus). Gennemsnits-levealderen med HIV-smitte var 11 år. På verdensplan skønnes AIDS at have forårsaget mindst 40 millioner dødsfald. I 2021 døde 650.000 af AIDS og ca. 38 millioner levede med HIV. 20.6 millioner af de døde levede i det østlige og sydlige Afrika. Der findes fortsat ingen helbredende behandling eller effektiv HIV vaccination. Behandling er en højest aktiv antiretroviralbehandling (ART), der består af en cocktail af mindst 3 typer antiretrovirale komponenter. Der er i alt 8 klasser af antiretrovirale midler og over 30 individuelle stoffer. Behandlingen hindrer HIV i at udvikle sig til AIDS.

1982 opdager genetik-professoren Jack Szostak telomererne, der beskytter kromosomernes ende og forkortes hver gang en celle deles. Opdagelsen fik senere stor betydning for studier af cancer, aldring og kræft. Modtog Nobelprisen i 2009.

1982 får Sune K. Bergström, Bengt I. Samuelsson og John R. Vane nobelprisen for deres opdagelser vedrørende prostaglandiner og relaterede aktive substanser.

1983 bliver HIV, der forårsager AIDS, identificeret.

1983 bliver karkirurgien i Danmark et selvstændigt grenspeciale og kun udført af karkirurgiske speciallæger.

1983 får Barbara McClintock nobelprisen for opdagelsen af mobile genetiske elementer.

1983-1989 benyttede vestlige lægemiddelkoncerner som Bayer, Hoechst, Novartis og Roche DDR-borgere som forsøgspersoner – uden at de var blevet informeret eller havde givet samtykke. I alt 50 klinikker fik i årene 1983-1989 angiveligt udført 165 kliniske afprøvninger af forskellige slags hjerte- og kredsløbsmedicin samt antidepressiva. Virksomhederne betalte op til 860.000 D-Mark (440.000 Euro) for studierne. Der Spiegel.

1984 får Niels K. Jerne, Georges J. F. Köhler og César Milstein nobelprisen for deres teorier vedrørende kolesterol-stofskiftet.

1984 viser en 10-års efterundersøgelse af bypass-opererede patienter, at ud af 132 venegrafter, der var åbne et år efter operation, var kun 50 åbne efter 10 år. Resten var enten lukkede (39) eller forsnævrede (43). I normale kranspulsårer uden grafter var 15 ud af 32 med karsygdom. 15 patienter udviklede ikke nye læsioner mod 67, der gjorde. (N Engl J Med 331:1329-1332, 1984).

1985 får Michael S. Brown og Joseph L. Goldstein nobelprisen for deres opdagelse af reguleringen af kolesterol-stofskiftet. Goldstein og Browns arbejder fik fundamental betydning for forståelsen af sygdomme forårsaget af åreforkalkning. Godt 600.000 danskere tager dagligt kolesterolsænkende medicin. Det anslås, at op mod 28.000 danskere har familiær hyperkolesterolæmi. Kun få procent af disse har fået stillet diagnosen.

1985 fremstiller den kinesisk-amerikanske bioingeniør Yik San Kwoh den første kirurgiske robot.

1986 markedsfører Eli Lilly Prozac (fluoxetin), en selektiv serotonin reuptake inhibitor (SSRI), populært kaldt lykkepiller, til behandling af depression, bulimi, OCD og andre tilstande. 24 år senere var fluoxetin det tredje mest ordinerede antidepressionsmiddel.

1986 får Stanley Cohen og Rita Levi-Montalcini nobelprisen for opdagelsen af vækst-faktorer.

I 1987 påbegyndte Novo Nordisk produktion af humant insulin, som var nøjagtig mage til menneskes eget ved hjælp af gensplejsede mikroorganismer.

1987, 28. august, afsiger dommer Susan Getzendanner dom over AMAs forsøg på at ødelægge den kiropraktiske profession gennem ”en systematisk, langvarig forseelse med den hensigt at ødelægge en autoriseret profession”.

1987 viser sammenligning mellem medicinsk og kirurgisk behandling (koronar bypass) for ustabil angina pectoris på 468 mænd undersøgt med røntgen-kontrast ingen forskel ved 2-års follow-up. Dog havde gruppen af patienter med nedsat hjerte-pumpekraft en signifikant bedre 2-års overlevelse. (N Engl J Med 1987;316(16):977-984).

1987 får Susumu Tonegawa nobelprisen for opdagelsen af de genetiske principper for dannelsen af de forskellige antistoffer (antistof diversitet).

1987 blev det første statinpræparat Lovastatin eller Mevacor godkendt af FDA. Merck & Co havde isoleret den aktive substans mevinolin fra svampen Aspergillus terreus. Kliniske undersøgelser havde vist en reduktion af LDL-kolesterol på 40%.

1988 beskriver AMA, den amerikanske lægeforening, i eget tidsskrift, JAMA, at mindst 44 % af alle hjerte bypass-operationer udføres uden gyldig indikation (JAMA 1988;260:505-509).

1988 påbegyndes intravaskulær stent-implantation - der holder karret åbent længere efter ballonudvidelse.

1988 får James W. Black, Gertrude B. Elion og George H. Hitchings nobelprisen for opdagelsen af vigtige principper i behandlingen med medicinske præparater.

1989 udviklede englænderen Timothy John Berners-Lee WWW (World Wide Web kendt som Nettet eller Internettet), der gjorde det muligt bl.a. at udveksle data om medicinske og farmakologiske emner og opdagelser uden forsinkelser.

1989 indføres hjertedødskriteriet i Danmark, hvorefter man kunne udføre transplantation af hjerte, lunge og lever, da disse organer ikke tåler den iltmangel, der altid indtræffer, dersom hjertedødskriteriet ikke anvendes. 1967 udførtes første hjertetransplantation i verden.

1989 får J. Michael Bishop og Harold E. Vamus nobelprisen for opdagelsen af den cellulære oprindelse til retroviral oncogenese.

1990 udføres den første hjertetransplantation i Danmark.

1990 får Joseph E. Murray og E. Donald Thomas nobelprisen for deres opdagelser vedrørende organ- og celletransplantation i behandlingen af humane sygdomme.

1990 påbegyndes "the Human Genome Project" med det formål at kortlægge menneskets arvemasse. Færdiggøres 2003.

1990 påvises det første bryst-cancer-gen (BRCA) ved Berkley Universitetet, Californien, hvilket fik stor betydning for valg af behandling.

1991 blev 294 på hinanden følgende indlæggelser på geriatrisk afdeling evalueret for at være forårsaget af medicin. I 39 tilfælde (13.3%) fandtes det overvejende sandsynligt at være betinget af bivirkninger eller fejlmedicinering.

1991 får Erwin Neher og Bert Sakmann nobelrprisen for deres opdagelse af enkelt-ion kanaler i cellerne.

1991 starter den franske skandale om inficeret blod efter udgivelsen af en artikel af journalisten Anne-Marie Casteret, der beviste at Centre National de Transfusion Sanguine bevidst havde omdelt blodprodukter forurenet med HIV til patienter med hæmofili i 1984-1985. [Casteret A-M, 1992. L'affaire du sang. Editions La Découverte].

1992 får Edmond H. Fischer og Edwin G, Krebs nobelprisen for deres opdagelser vedrørende reversibel protein-fosforylering som en biologisk regulerende mekanisme.

1992 fremstilles den første vaccine mod hepatitis A.

1993 erstattes Universitetsstyrelsesloven af Universitetsloven, der medførte en styrelse på alle niveauer med involvering af ansatte og studerende.

1993 får Richard J. Roberts og Phillip A. Sharp nobelprisen for deres opdagelser vedrørende split genes og RNA splicing.

1993, 30. april. I Børsens Nyhedsmagasin oplyses det, at der hvert år opereres omkring 1500 danskere for blodprop i hjertet og at der hvert år dør 16-17.000 af blodprop i hjertet. Hertil kommer der næsten 10.000, der dør af hjertestop eller hjerneblødning. 3000 af blodprop-dødsfaldene rammer personer under 65 år. Til sammenligning dør omkring 5000 af kræft. Hjerteforeningen informationschef Steen M. Andersen oplyser, at blodårerne hos ca. en tredjedel af de ballon-opererede er lukket igen efter et halvt år. De gennemsnitlige ventetider til hjerteoperation ligger på 8-16 måneder.

1993. Direktøren for den farmaceutiske afdeling i det italienske sundhedsministerium, lægen Duilio Poggiolini, arresteres anklaget for forfalskning og bestikkelse, der tilskyndede godkendelsen af ubrugelige lægemidler. I 2012 idømtes han en bøde på 5.164.569 euro. Skandalen involverede den daværende sundhedsminister, lægen Francesco De Lorenzo, der sørgede for, at lægemiddelfirmaerne betalte bestikkelse for at få deres medicin godkendt og solgt til "passende " priser.

1993. Alle karkirurgiske indgreb i Danmark foretages nu på karkirurgiske specialafdelinger mod tidligere på kirurgisk-karkirurgiske afdelinger.

1994. I en undersøgelse med 2649 patienter, hvor halvdelen gennemgik en bypass-operation og den anden halvdel fik medicinsk behandling for angina pectoris forårsaget af koronar hjertesygdom konstaterede man en dødelighed på 3-5 % som umiddelbar følgevirkning af bypass-operation. Kirurgi nedsatte ikke risikoen for at dø før efter det andet år. Efter 5. år var 15,5 % af de medicinsk behandlede patienter døde mod 10,2 % af de bypass-opererede. Efter 12 år var dødeligheden ens i de to grupper, formentlig pga. tilstoppede eller bristede venegrafter. (Lancet 1994:334:563-570).

1994 får Alfred G. Gilman og Martin Rodbell nobelprisen for deres opdagelser af G-proteiner og deres rolle ved signaloverførsel i cellerne.

1995, 31. januar. JyllandsPosten: "Læger snyder med medicinforsøg" af Hjalmar Færch, der bl.a. skrev: "Mange videnskabelige forsøg med nye behandlingsformer er ikke troværdige. Der snydes rask væk med forsøgene, når læger tester nye lægemidler. Problemet skyldes, at forskerne er forudindtagede. Prof. Peter C. Gøtzsche refererer i en artikel i Ugeskrift for Læger til en engelsk doktordisputats, der bygger på 250 lodtrækningsforsøg, hvor kun 79 havde tilstrækkelig skjult lodtrækning, 21 forsøg var utilstrækkeligt sikrede mod forskernes påvirkning og resten lå i gråzonen. Brud på randomiseringen (lodtrækningen) er velkendt. Der er eksempler på, at forskerne har sprættet lukkede kuverter op eller gennemlyst dem på røntgenafdelingen. Snyderiet opfattes undertiden som en ret uskyldig akademisk leg, men det bliver konsekvenserne ikke mindre af."

1995, februar. Artikel i MD Magazine beskriver, at mange bypass-operationer er fuldstændig nyttesløse ifølge adskillige videnskabelige undersøgelser. Kun i tilfælde af aflukning af venstre kranspulsåre ledsaget af hjertesvigt redder bypass liv eller har livsforlængende effekt. Patienter med kranspulsårelidelse behandlet uden kirurgi har samme overlevelsesgrad som opererede med bypass.

1995, JyllandsPosten 12. november: Sundhedsstyrelsen standser akutte hjerte-bypass-operationer på Bispebjerg Hospital fordi mere end en fjerdedel af de opererede døde. Tidligere havde Sundhedsstyrelsen stoppet samtlige hjerteoperationer på privathospitalet Hamlet i København, fordi 5 procent af de opererede døde, og 10 patienter havde alvorlige komplikationer efter operationen.

1995 får  Edward B. Lewis, Christian Nüsslein-Vollhard og Eric F. Wieschaus nobelprisen for deres opdagelser vedrørende genetisk kontrol af den tidlige udvikling af embryoet.

1996 foretog medicinalgiganten Pfizer et ulovligt forsøg med Trovan i Kano, Nigeria. 11 børn døde, 5 efter at have fået Trovan og 6 efter at have fået et ældre antibiotikum (intravenøs ceftriaxone) som kontrol i forsøget. Andre børn blev blinde, døve og fik andre hjerneskader. Forsøget var ikke autoruiseret af den nigerianske regerning eller blevet godkendt af børnenes forældre.

1996 får Peter C. Doherty og Rolf M. Zinkernagel nobelprisen for deres opdagelser vedrørende specificiteten af det celle-formidlede immunforsvar.

1997 får fysiologi-professor ved Aarhus Universitet Jens Chr. Schou (1918-2018) nobelprisen i kemi for opdagelsen af natrium-kalium-pumpen. Hans første artikel om Na-K-pumpen blev offentliggjort i 1957.

1997 får  Stanley B. Prusiner nobelprisen for opdagelsen af prioner. En prion er en infektiøs partikel, der udelukkende består af protein og er resistent overfor inaktivering. Forårsager bl.a. Creutzfeldt-Jakobs sygdom.

1997 klones "Dolly the Sheep" af Ian Wilmut og kollegaer ved Roslin Instituttet, Skotland.

1998 får Robert F. Furchgott, Louis J. Ignarro og Ferid Murad nobelprisen for påvisning af kvælstofilte (NO) som signalmolekyle i det cardiovaskulære system. NO beskytter pulsårernes inderside mod tilhæftning af bl.a. kolesterol og blodplader.

1998 offentliggjorde den engelske forsker Andrew Wakefield en undersøgelse i The Lancet om sammenhængen mellem MFR-vaccinen og autisme, hvilket efterfølgende førte til mytedannelse omkring MFR-vaccinen og at færre børn og unge blev vaccineret med MFR-vaccinen. Først 12 år senere trak The Lancet artiklen tilbage i erkendelsen af, at flere elementer i undersøgelsen var ukorrekte og i modstrid med en tidligere undersøgelse. Wakefields forskning var delvist finansieret af advokater for forældre, der havde anlagt sag an mod firmaer, der havde produceret vaccinen.

1998 fandt James Thomson den første humane ES celle (fosterstamcelle). Gennembruddet førte til heftig debat, fordi teknologien involverede destruktion af fosteret.

1998, august 20. I Information udtaler Tom Skyhøj Olsen, overlæge ved neurologisk afdeling, Bispebjerg Hospital, at 400 danske, der lider af rytmeforstyrrelser i hjertet,  dør hver år af blodprop i hjernen, fordi de ikke får den rigtige behandling på sygehusene. Yderligere 600 får svære handicap som kunne være undgået. Omkring 4.000 af de 10.000 danskere, der rammes af blodprop i hjernen, dør inden for et år. 80 procent af de overlevende får en lammelse i den ene side af kroppen. Ca. 2.000 af tilfældene med blodprop i hjernen skyldes atrieflimmer.

1999. F. Hoffmann-La Roche Ltd blev dømt skyldig i ulovlig karteldannelse og idømt en bøde på 500 millioner dollar, datidens største medicinal-bøde. Ved samme lejlighed blev BASF idømt en bøde på 225 millioner dollar.

1999 får Günter Blobel nobelprisen for opdagelsen af, at proteiner har indre signaler, der styrer deres transport og lokalisering i cellen.

2000. Efter 3 års kamp med den europæiske lægemiddelstyrelse, EMA, er det lykkes for forskere fra det danske Cochrane Center at få adgang til upublicerede undersøgelser, der hidtil har været skjult for at beskytte medicinalfirmaernes kommercielle interesser. Oftest drejer det sig om forsøg med negativt resultat eller udtalte bivirkninger.

2000 færdiggøres udkastet til The Human Genome Project.

2000 får Arvid Carlsson, Paul Greengaard og Eroc Kandel nobelprisen for opdagelser vedrørende transduktion i nervesystemet.

2000 sættes udsættelse for Radon i forbindelse med lungekræft.