Medicinske nyheder          Historisk gennemgang af EDTA

 

 

        Vigtige begivenheder i moderne medicin

 

1757 blev Danmarks første hospital, Det Kongelige Frederiks Hospital, bygget, hvor kunstindustrimuseet i Bredgade i dag ligger. Hospitalet blev bygget på en opfyldt losseplads, og gulvet blev lagt direkte på jorden, så plankerne begyndte at rådne allerede inden byggeriet var færdigt. Det blev så brækket op, og lagt på et dybere lag af ler. Grunden var fugtig, så man lavede huller i muren, hvilket dog gjorde, at overfladevandet løb ind. Arkitekten ville grave en kælder, men Frederik V sagde, det var der ikke råd til. Der blev så lagt et dobbelt gulv, der holdt i 10 år. Der var ingen operationsstue og intet auditorium til undervisning. Toiletter var anbragt i gården eller sygestuernes forrum, og bestod af store, gravede latringruber, der lugtede i hele hospitalet. For at få vand, gravede man et par brønde på grunden med vand af meget dårlig kvalitet. Frederiks Hospital blev hurtig en succes med voldsom overbelægning. Få år senere blev Almindelig Hospital bygget lige overfor i Amaliegade. Der blev hurtigt brug for et, nyt moderne hospital, Kommunehospitalet, der stod færdigt i 1867. (Ugeskrift for Læger).

 

1796 beskriver den engelske læge Edward Jenner kokoppeinokulation, verdens første vaccination. Ordet vaccination er afledt af den betegnelse for kokopper, Variolae vaccinae, som han anvendte. Mennesker, der havde været smittet med kokopper, havde beskyttelse mod den langt farligere sygdom kopper, der bl.a. dræbte en fjerdel af den islandske befolkning i 1707.

 

1800 beskriver den engelske kemiker og opfinder Humphry Davy hvordan kvælstofilte (lattergas) har anæstetiske (bedøvende) egenskaber. Han menes at være blevet afhængig af lattergas.

 

1802 oprettes en kongelig kokoppeindpodningsanstalt efter at Danmark var blevet ramt af flere koppeepidemier med en dødelighed på 10-25%, og i 1810 blev vaccination gjort obligatorisk. 

1804 isolerede den tyske farmakolog Friedrich Sertüner morfin fra opium. Han kaldte det isolerede alkaloid for Morphium efter den græske gud for drømme, Morpheus. Det var den første isolering af en aktiv substans fra en plante. Merck påbegyndte markedsføring af morfin i 1927.

 

1816 udvikler den franske læge Rene Laennec stetoskopet til anvendelse i diagnosticeringen af lungesygdomme.

 

1818 beskrives den første menneske-til-menneske blodtransfusion på en patient, der havde kraftig blødning, foretaget af den engelske fødselslæge James Blundell. Efter flere blodtransfusioner døde patienten imidlertid på trediedagen. Denne transfusion ansporede Blundell til at foretage flere, men først i 1928 opnåede han at gennem den første succesfulde blodtransfusion på en kvinde med blodstyrtning efter hendes tredie fødsel.

 

1844 bruger den amerikanske tandlæge Horace Wells kvælstofilte (lattergas) som anæsthesi. Wells delte kortvarigt praksis med T W G Morton, der to år senere foretog en smertefri tandudtrækning med anvendelse af æter.

1845 beskriver den engelske læge John Hughes Bennett leukæmi, kendt som leucocythaemia, som en lidelse i blodsystemet. 

1845-1849 udfører den amerikanske læge J. Marion Sims, kendt som “faderen af gynækologi” adskillige eksperimentelle kirurgiske indgreb på afrikanske, kvindelige slaver uden brug af anæsthesi. Mange døde efter ubeskrivelige smerter og infektion. En kvinde måtte gennemgå 34 eksperimentelle operationer for nedsunken livmoder. Sims blev 1876 valgt som præsiden for den amerikanske lægeforening AMA.

1847 påviste den ungarske læge Ignaz Semmelweis, at barselsfeber kunne reduceres betydeligt, hvis læger, jordmødre og sygeplejersker desinficerede deres hænder med carbolsyre inden fødslen. Mellem 10 og 35% af de smittede mødre døde. Da man på den tid opfattede sygdom som en ubalance i kroppens livsvæsker, og Semmelweis ikke havde en konkret forklaring på årsagen til barselsfeber, vandt han aldrig stor tilslutning til sine ideer.

Det havde umiddelbart været let at efterprøve Semmelweis' påstand ved at få læger og lægestuderende til at vaske hænder som beskrevet af Semmelweis og så konstatere, om dødeligheden faldt. En af Semmelweis' mest fremtrædende modstander var dansker og chef for fødselsstiftelsen i København, professor Carl Edvard Frederik Levy. Da han ved årsskiftet 1847-48 fik tilsendt en artikel om Semmelweis' opdagelse, satte han sig for at skrive en tilintetgørende videnskabelig redegørelse i et tidsskrift han netop selv havde grundlagt. Levy fandt som mange andre på den tid at det var latterligt at tro, at et smitstof, som var så lille at man ikke kunne se det, kunne forårsage så voldsom og dødelig sygdom. 17 år senere med hærgen af barselsfeber på fødselsstiftelsen holder Levy fast i sin nedgørelse af Semmelweis. Under påberåbelse af videnskabelighed hævder Levy, at sygdommen er afhængig af atmosfærisk indvirkning.

På samme tid var den udstødte og latterliggjorte Semmelweis på vej ud i alkoholisme og muligvis begyndende demens. I juli 1865 blev han mod sin vilje indlagt på et sindssygeasyl, hvor vagterne gennempryglede ham og lagde ham i spændetrøje, da han modsatte sig. Han blev anbragt i mørkecelle og behandlet med kolde afskylninger og amerikansk olie. To uger senere døde han af sepsis – muligvis fra sår, han fik ved indlæggelsen.

Takket være akademisk hovmod hos Semmelweis’ kritikere fortsatte barselsfeber med at slå tusinder af kvinder unødigt ihjel. I København fortsatte barselsdøden indtil 1870’erne, hvor Joseph Listers og Louis Pasteurs anti- og aseptiske principper slog igennem. [Ugeskrift for Læger, 11. juli 2018].

1853, 11. juni bryder koleraepidemien ud i København og varede frem til oktober.

Der boede 220.000 mennesker i indre by (inden for voldene). Gaderne flød med affald og ekskrementer, og byen havde ingen egentlige kloakker. Drikkevandet var urent overfladevand tilført gennem udhulede træstammer fra de omkringliggende søer, og renovationen("natmændene") var helt utilstrækkelig. Der blev anmeldt 7.219 tilfælde, hvoraf 4.737 (65,6%) havde dødelig udgang. Lægerne var magtesløse med de sædvanlige behandlinger som åreladning, opkastninger og lavement.

 

1854 bliver Vibrio cholerae første gang isoleret som årsagen til kolera af italienske Filippo Pacini og spanske Joaquim Balcells i Pasqual, men deres opdagelse blev først kendt, da Robert Koch 30 år senere publicerer artikel om kolera.

1854. Det første officielle sygeplejeundervisningsprogram, the Nightingale School for Nurses, blev etableret i 1860 ved St. Thomas Hospital, London, med det formål at træne sygeplejersker i at arbejde på hospitaler, tage sig af de fattige og undervise.

1861 fremkommer den franske kemiker og mikrobiolog Louis Pasteur med teorien om sygdomsfremkaldende mikroorgansimer.

 

1863 grundlægges det tyske kemikaliefirma Hoechst AG, der i 1916 blev en integreret del af det senere gigantiske medicinalkonglomerat IG Farben med det formål af opnå en industriel magtposition under og efter 1. verdenskrig.

 

1866 døde 4.290 københavnere ud af en befolkning på ca. 160.000. Næsten 40 procent af dem døde af sygdomme, som der i dag findes vacciner for. [UfL 22. februar 2021].

 

1867 introducerede den engelske kirurg Joseph Lister karbolsyre til rensning af sår og til sterilisation af kirurgiske instrumenter, hvilket førte til en betydelig reduktion af postoperative infektioner.

 

1879 producerer Louis Pasteur den første laboratorie-fremstillede vaccine.

 

1881 udviklede Louis Pasteur miltbrand-vaccinen. Hans offentlige demonstration af vaccinen på får, hvor alle 25 ikke-vaccinerede får døde, mens kun 1 får i den vaccinerede gruppe døde (formentlig på grund af anden årsag), førte til hurtig udbredelse af miltbrand-vaccinen.

 

1882 forhindrede Louis Pasteur en 9-årig dreng i at få rabies ved at vaccinere ham efter udsættelsen for smitte.

1884 opdager den tyske bakteriolog Friedrich Löffler bakterien, der forårsager difteritis, Corynebacterium diphtheriae

1887 opfinder den hollandske læge Willem Eindthoven elektrokardiografen (EKG).

1890 opdager den tyske fysiolog Emil von Behring antitoxiner til udvikling af tetanus- og difterivacciner.

 

1892 udviklede russeren Waldemar Haffkine (født Vladimir Aaronovich Mordecai Wolf Chavkin) den første vaccine mod kolera og testede den på sig selv som den første. Ved de første kolera-pandemier i Indien 1817-1860 døde omkring 15 millioner og ved de næste pandemier 1865-1917 var dødstallet 23 millioner.

 

1895 markedsførte medicinalfirmaet Bayer diacetylmorfin som håndkøbsmedicin under handelsnavnet Heroin. Det blev udviklet primært som erstatning for morfin som hostestillende medicin uden morfins vanedannende bivirkninger. Men modsat Bayers markedsføring blev Heroin hurtigt det mest vanedannende medicin.

1895 opdager den tyske fysiker Wilhelm Conrad Röntgen den medicinske anvendelse af elektromagnetiske stråler.

 

1897 producerer Bayer AG en syntetisk version af salicin, der blev udvundet af birkebark. Produktet blev kaldt Aspirin og blev i løbet af 2 år anvendt som smertestillende middel over det meste af verden.

 

Emil Adolf von Behring (1854 – 1917) var en tysk bakteriolog, der opdagede, hvordan kroppen danner modgifte imod bakteriers toksiner. Hans opdagelser blev grundlaget for immunologien. Fik som den første Nobelprisen i medicin i 1901.

1901 er gennemsnitslevealderen for mænd 48 år og for kvinder 51 år. I løbet af de næste 80 år steg tallene for mænd til 71 og for kvinder til 77.

 

1901 får Wilhelm Conrad Röntgen nobelprisen for opdagelsen af elektromagnetisk stråling, som vi i dag kalder røntgenstråler.

 

1901 stiftes Rockefeller Institute for Medical Research, der i 1904 fik sin egen bygning og i 1910 sit eget hospital i New York. Rockefeller Institute and Foundation får sammen med Carnegie Foundation senere afgørende betydning for kommercialiseringen af moderne medicin.

 

1901 opdager den østrigske læge Karl Landsteiner de forskellige blodtyper (AB0), og udviklede et system til klassificering af dem. Modtog Nobelprisen i 1930.

 

1901 identificeres det første tilfælde af Alzheimers sygdom af den tyske psykiater Alois Alzheimer, der selv kaldte tilstanden præsenil demens. Hans kollega, Emil Kraepelin, kaldte senere tilstanden Alzheimers sygdom.

1903 Niels Ryberg Finsen (15. december1860 til 24. september 1904) studerede lysets virkning på huden, og blev verdensberømt ved at indføre lysbehandling af forskellige hudlidelser, først og fremmest hudtuberkulose. Finsens medicinske Lysinstitut blev opført 1896 i en beskeden træbarak ved Kommunehospitalet i København. Modtog nobelprisen i medicin 1903.

 

1904 beskriver de to engelske læger Bayliss og Starling hormoners virkemåde som kemiske budbringere gennem hvilke organer regulerer de kropslige funktioner.

 

1904 danner den amerikanske lægeforening AMA the Council on Medical Education (CME), hvis formål var at rekonstruere den amerikanske medicinske uddannelse. På flere medicinske skoler kunne man blive læge på to år uden undervisning i anatomi eller andre basale, medicinske fag.

 

1904 fremstilles giftgassen Lewisit af kemikeren Julius Arthur Nieuwland i forbindelse med hans PhD. Lewisit er en arsen-forbindelse og opkaldt efter kemikeren Winford Lee Lewis. USA fremstillede 20.000 tons lewisit, som stort set ikke kom i brug, idet det senere blev erstattet af sennepsgasser.

1905 introducerer den engelske fysiolog Ernest Starling begrebet hormon som indledning til endocrinologien, der et system af kirtler, der gennem hormoner via blodbanen sender besked til andre organer

1906 studerede den tyske læge og professor Eugen Fischer børn født af afrikanske kvinder fra det tyske Sydafrika, nu Namibia, og tyske mænd eller mandlige boer. Hans konklusion af undersøgelse var, at man skulle forhindre produktionen af "en blandet race". Fra 1912 blev blandede ægteskaber forbudt i alle tyske kolonier. Hans ideer blev senere inspiration for Adolf Hitler's Mein Kampf.

 

1906 introducerer August von Wasserman diagnostisk test for syfilis og Paul Ehrlich udvikler kemoterapeutisk kur mod sovesyge.

 

1906 opdager biokemikeren Frederick Hopkins vitaminer og foreslår senere, at skørbug og engelsk syge skyldes vitaminmangel.

 

1906 smittede professor Ricahrd Strong ved Harvard University 24 filipinske fanger med kolera, som på en eller anden måde var blevet forurenet med pest. Han gjorde det uden fangernes tilladelse og uden at informere dem om eksperimentets art. Alle fanger blev syge og 13 døde. [Hornblum AM. They were cheap and available: Prisoners as research subjects in twentieth century America. BMJ 1997;315:1437-1441].

 

1907 udviklede den tyske læge Paul Ehrlich en kemoterapeutisk kur mod sovesyge og senere den første effektive behandling mod syfilis (Arsfenamin).

1908 modtager Ehrlich og Elie Metchnikoff nobelprisen for opdagelsen af bestemte hvide blodlegemer, der kunne optage fremmedlegemer som f.eks. bakterier, et fænomen der kaldes fagocytose, og er et vigtigt led i kroppens forsvarssystem.

I 1908 inficerer tre forskere (uden forældrenes accept) snesevis af børn med tuberculin, opdaget i 1890 af Robert Koch, på St. Vincent's House børnehjemmet i Philadelphia, hvilet forårsagede permanent blindhed hos nogle af børnene og smertefulde betændelser og læsioner hos andre. [Roger Cooter (1992). In the Name of the Child. Routledge. pp.104–105.ISBN978-0-203-41223-7].

1908 producerer Albert Calmette, der var elev af Pasteur, en svækket udgave af tuberkelbacillen. 13 år senere introduceres vaccination af børn mod tuberkulose i Skandinavien og Frankrig.

 

1908 opfinder Horsley og Clarke den stereotaktiske metode, der muliggjorde kirurgiske indgreb i hjernens dybtliggende dele.

 

I 1908 henvendte CME sig til the Carnegie Foundation for the Advancement of Teaching, hvis præsident anbefaler skolemanden Abraham Flexner, hvis bror, Simon Flexner, var den første direktør i Rockefeller Foundation.

 

1910 publiceres Flexner-rapporten (også kaldet Carnegie Foundation Bulletin Number Four) skrevet af Abraham Flexner med støtte af Carnegie Foundation og Rockefeller Foundation. Flexner-rapporten var oprindeligt udarbejdet for at højne standarden i de medicinske skoler og begrænse forskning og undervisning til videnskabelige protokoller. Flexners arbejde tog afstand fra alle former for behandling som urtemedicin, kiropraktik, naturopati, homøopati og elektroterapi, der ikke var baseret på videnskabelige undersøgelser (forløber for evidensbaseret medicin), og som inden 1910 var de mest fremtrædende behandlingsformer. Rapporten medførte, at flertallet af de amerikanske medicinske skoler lukkede pga. svigtende økonomisk grundlag.

 

Det lykkedes Flexner gennem overbevisende fundraising at skaffe mellem 600 og 700 millioner dollar fra hovedsaglig Rockefeller og Carnegie Foundation, men også JP Morgan og mange andre. Flere medicinske skoler som John Hopkins, Washington University, Chicago University, Vanderbilt, Yale, Howard og Rochester University modtog disse fonde til at forbedre de fysiske faciliteter og laboratorier og ansætte fuldtids medarbejder.

 

1910 etableres den danske sundhedsstyrelse som organ udenfor centraladministrationen.

 

1910 udføres den første laparoskopi (kikkertundersøgelse via lille hul i bugvæggen) på et menneske af den svenske læge Christian Jacobaeus, der senere blev medlem af Nobelpris-komiteen.

 

I 1911 injicerer dr. Hideyo Noguchi fra Rockefeller Institute 146 hospitalspatienter (heraf nogle børn) med syfilis. Han blev senere sagsøgt af forældrene til nogle af de børn, som senere fik syfilis som følge af eksperimentet. [Reviews and Notes: History of Medicine: Subjected to Science: Human Experimentation in America before the Second World War, Annals of Internal Medicine, American College of Physicians, July 15, 1995 vol. 123 no. 2 159].

1911. Som led i datidens åndsvageforsorg blev Livø i Limfjorden erhvervet af bestyrelsen for den “Kellerske Aandssvageanstalt”, der med overlæge Christian Keller som initiativtager var oprettet i 1897. Til formålet blev de gamle bygninger anvendt til et mandehjem for såkaldte “antisociale åndssvage.”

1913 til 1951 foretog chefkirurgen ved San Quentin Prison mange forskellige eksperimenter på hundredevis indsatte i San Quentin. Mange af eksperimenterne omfattede implantering af testikler fra henrettede fanger til levende fanger. Andre eksperimenter omfattede implantering af testikler fra væddere, geder og vildsvin ligeledes til levende fanger. Stanley foretog også forskellige racehygiejniske eksperimenter og tvangssteriliserede fanger i San Quentin. Stanley var overbevist om, at hans eksperimenter ville forynge gamle mænd, kontrollere kriminalitet og forhindre laverestående individer i at reproducere. [Blue Ethan, 2009. The Strange Career of Leo Stanley: Remaking Manhood and Medicine at San Quentin State Penitentiary. 1913-1951].

Tuberkulose-behandling blev også testet på fanger mod mildnet straf. 400 indsatte i Stateville Correctional Center, Illinois, blev udsat for malaria med håb om at finde en kur. Frem til 1960’erne blev omkring 90 procent af farmaceutisk forskning foretaget på fanger pga medicinalindustriens store behov for forsøgspersoner. Forsøg på fanger stoppede først i løbet af 1970’erne.

1914 kunne man i det anerkende lægetidsskrift Lancet (3. okt. 1914, s. 857)

læse: ”Vi kan trygt feje mange af fordommene mod tobaksbrug til side i betragtning af den støtte og opmuntring, den giver til sømanden eller soldaten under en nerveopslidende militæroperation … tobak må være en virkelig trøst og glæde, når han kan finde tid til denne velfortjente nydelse”. Ingen på det tidspunkt overvejede, om cigaretter kunne være sundhedsskadelige. Under 1. verdenskrig blev cigaretter associeret med militær maskulinitet og tapperhed. Fire måneder inde i første verdenskrig var 96 procent af de britiske soldater cigaretrygere og mange, der før krigen havde været ikke-rygere, blev hjemsendt som storrygere. Fra begyndelsen af 1900-tallet og frem til 1950’erne blev læger i hvide kitler brugt som blikfang i reklamer for cigarer og cigaretter. American Tobacco Company sendte gratis kartoner ”Luckies” til alle 150.000 amerikanske læger. Cigaretkompagniet

Philip Morris hævdede i annoncer i 1930’erne, at lægevidenskaben nu var nået frem til, at deres cigaretmærker – til forskel fra konkurrenternes – var gavnlige for helbredet. I 1929 fastslog en videnskabelig artikel for første gang, at lungekræftpatienter sandsynligvis også var rygere. Lungekræft, som før 1900 havde været en meget sjælden sygdom, begyndte fra 1930’erne at blive almindelig. I 1972 fastslog et flerårigt studie (Cancer Prevention Study) af en million mænd og kvinder, at den voldsomme vækst i forekomsten af lungekræft var relateret til tobaksrygning, men først fra midten af 1960’erne begyndte sundhedsmyndighederne at fraråde rygning. [Ugeskrift for Læger].

1917 opdager den østrigske læge Julius Wagner-Jauregg chokterapi udløst af malariafeber som behandling af syfilis. Fik nobelprisen i 1927.

 

1918 Den spanske syge var en influenzaepidemi og pandemi, der rasede 1918-1920 med over 50 millioner døde, heraf 14.000 danskere. Sygdommen spredtes til store dele af verden som Europa, Asien, Nordamerika og visse stillehavsøer. Epidemien fik navnet "den spanske syge", fordi Spanien ikke deltog i 1. verdenskrig og af den grund ikke havde skærpet pressecensur. Sandsynligvis opstod epidemien blandt amerikanske soldater i militærlejren Funston, Kansas. Få uger senere blev en halv million amerikanske soldater sendt over Atlanterhavet til vestfronten efter USA's krigserklæring mod Tyskland, Østrig-Ungarn og Tyrkiet. De første europæiske influenzalignende tilfælde opstod i april 1918 i Bordeaux og Brest, Frankrig. Kong Alfons 13. af Spanien var en af de første smittede, og det gav anledning til den første offentlige omtale af sygdommen, som derefter blev kaldt den spanske syge. Verdenskrigen havde da varet i fire år med omkring 20 millioner døde. Den spanske syge tog livet af mindst 50 millioner mennesker. At influenza skyldtes en virus vidste man ikke på det tidspunkt. Soldaterne og troppebevægelser fik influenzaen til at sprede sig hurtigt og fremskyndte formentlig mutationer, der kan have øget dødeligheden af virusinfektionen. Samtidig var soldaternes immunsystem svækket af underernæring og stress som følge af kampe og kemisk krigsførsel. Man forsøgte at begrænse udbredelsen gennem lukning af offentlige institutioner og brug af masker. Nyere forskning har påvist, at den spanske syge skyldtes influenzavirus H1N1, der ligner den fugleinfluenza, der spredte sig i Asien i begyndelsen af 2000-tallet.

1920 redegjorde socialdemokraten K.K. Steincke i Fremtidens Forsørgelsesvæsen 1920 for sammenhængen mellem eugenik (arvehygiejne) og socialreform. Den sidste skulle sikre, at antallet af forsorgskrævende personer blev holdt nede.

1921 opdager den engelske biokemiker Edward Mellenby sammenhængen mellem rakitis (engelsk syge) og mangel på D-vitamin.

 

1921 opdagede canadierne Frederick Banting (1891-1941) og Charles Best (1899-1978) insulin. Der var flere ulemper ved insulinen, der måtte fremstilles fra dyrebugspytkirtler, da syntesisk fremstilling var vanskelig på det tidspunkt, og insulinen måtte altid gives som injektion. Man søgte derfor efter stoffer med insulinstimulerende virkning, der kunne gives oralt.

 

1921 udvikles teknikken til epidural anæsthesi (rygmarvsbedøvelse) af den spanske militærkirurg Fidel Pages.

 

1921 Deep Sleep Therapy (DST) blev introduceret af den sweiziske psykiater Jakob Klaesi (1883-1980), til behandling af psykiske lidelser, hvor patienterne blev holdt bevidstløse af barbiturater, natriumbromid og andre stoffer fra dage til uger. Behandlingen blev i løbet af 30'erene og 40'erne udbredt på psykiatriske hospitaler. I de følgende årtier blev DST kombineret med elektrochok terapi (ECT). [Shorter E. A History of Psychiatry: From the Era of the Asylum to the Age of Prozac, New York: Wiley, 1997,ISBN 978-0-471-15749-6].

 

1922 Niels Bohr (7. oktober 1885 til 18. november 1962) får Nobelprisen i fysik for kortlæggelsen af brintatomet.

1923 udfører Eliot Cutler verdens første succesfulde hjerteklapsoperation ved Peter Bent Brigham Hospital.

 

1923 får Frederick Grant Banting og John Maccleod Nobelprisen for opdagelsen af insulin. Samme år oprettes Nordisk Insulinlaboratorium, senere Nordisk Gentofte A/S og efter fusion med Novo Industri A/S opstod Novo Nordisk A/S, der blev verdens største insulinproducent med 41.000 ansatte og en årlig omsætning på 127 milliarder kroner.

 

1923 fremstilles den første vaccine mod difteri.

 

1924 får Willem Einthoven Nobelprisen for udviklingen af det første praktisk anvendelige EKG-apparat i 1903.

1924 udvikler den tyske psykiater Hans Berger elektroencephalografen (EEG) til måling af hjernens elektriske bølgeaktivitet.

 

1926 konstruerer Marc C. Lidwell og Edgar H. Booth fra University of Sydney verdens første bærbare pacemaker. Den første pacemaker blev indopereret i en patient i Stockholm i 1958 ved åbning af brystkassen. Siden 1960'erne indopereres ledningerne gennem en blodåre. Hvert år får mere end 2500 danskere implanteret en pacemaker.

 

1926 fremstilles den første vaccine mod pertussis (kighoste).

1927 opfinder Philip Drinker jernlungen til afhjælpning af vejrtrækningen for polio-lammede patienter. 

 

1927 fremstilles de første vacciner mod tuberkulose og stivkrampe.

 

1928 opdages penicillin ved et tilfælde af den skotske læge Alexander Fleming. Behandling med masseproduceret penicillin af sårede soldater under 2. verdenskrig var medvirkende til, at penicillin hurtigere kom i anvendelse. Fleming modtog Nobelprisen i 1945.

 

1928 grundlægges Århus Universitet.

Folketinget gennemførtes 1929-1938 en række love med eugenisk orientering: sterilisationslovgivning (1929, 1934 og 1935), lovgivning om svangerskabs-afbrydelse (1937) og ægteskabslovgivning (1938).

1929 indføres sterilisation og kastration på Livø. Sterilisation eller kastration var ofte en betingelse for, at mændene kunne udskrives til et liv i frihed. Loven blev afskaffet i 1967. Omkring 11.000 danskere blev steriliseret efter lovene.

 

  1929. I det såkaldte Tuskegee eksperiment 1932-1972 udført af U. S. Public Health Service blev 399 mænd med afrikansk herkomst tilbudt “behandling” af forskerne, der ikke fortalte forsøgspersonerne, at de havde syfilis og ikke gav dem behandling, men bare fulgte udviklingen af sygdommen. I 1947 blev penicillin tilgængelig som behandling, men lederne af eksperimentet forhindrede forsøgspersonerne i at få behandling andetsteds ved at lyve om deres tilstand. Ved slutningen af eksperimentet 1972 var kun 72 testpersoner i live. 28 var døde af syfilis, 100 var døde af relaterede komplikationer, 40 ægtefæller var blevet smittet og 19 børn var født med syfilis. Eksperimentet blev stoppet i 1972 efter at være blevet lækket til pressen.

1930 foretog man i Dresden i Tyskland den den første kønsskifteoperation på den danske transkønnede maler Lili Elbe, oprindeligt Einar Wegener.

1930-1940 står den amerikanske læge Fuller Albright for adskillige medicinske opdagelser som bl.a. hyperparathyroidisme (øget produktion af biskjoldbruskkirtelhormon), mekanismen bag Cushings syndrom, renal tubulær acidose og menopausens betydning for osteoporose.

 

1932 udvikler den tyske bakteriolog Gerhard Domagk en kemoterapeutisk kur (sulfonamidokrysoidin) mod streptokokker, der var det første antibiotika på markedet under navnet Prontosil. Han fik Nobelprisen i 1939.

1933 isolerer C. Andrews, W. Smith og P. Laidlaw det første humane virus.

 

1933 beskriver den østriske psykiater Manfred Sakel insulin-koma-terapi (IKT). Flytter 1936 til New York, hvor han promoverer IKT. Ved slutningen af 1940'erne benyttede hovedparten af de amerikanske psykiatriske hospitaler denne terapiform. Der eksisterede ingen standard-protokoller for IKT; hvert hospital havde sine egne retningslinier. Den daglige dosis blev gradvist øget til 100-150 enheder; i nogle tilfælde blev der givet op til 450 enheder dagligt. Terapien fortsatte indtil psykiateren mente at kunne spore en bedring i forløbet, der kunne vare op til 2 år. Sakel og nogle få andre psykiatere mente at kunne påvise en succesrate på schizophreni på 80 %. Deborah Doroshow skrev i 2006, at IKT ikke sikrede sin plads i psykiatrien på grund af videnskabelige beviser, men som følge af de indtryk behandlingen gjorde på de behandlende psykiatere.

 

1933 får lægen Thomas Hunt Morgan nobelprisen for påvisning af kromosomets rolle i arvelighed.

 

1935 fremstiller den sydafrikanske mikrobiolog Max Theiler den første vaccine mod gul feber. Fik Nobelprisen i 1951.

 

1935 skrev nobelprisvinderen Alexis Carrel, der var ansat ved Rockefeller-instituttet, som støttede forskning i racehygiejne, at sindsyge eller kriminelle skulle elimineres på en human og økonomisk måde i mindre eutanasi-institutioner ved hjælp af gas. [Whitaker R. Mad in America. Cambridge: Perseus Books Group, 2002]. Fem år senere begyndte nazisterne at gasse psykiatriske patienter.

 

1935 udvikler den portugisiske neurolog Egas Moniz præfrontal leucotomi ("det hvide snit") som en behandling for psykiatriske lidelser. Han havde observeret ændringer i karakteren og personligheden hos soldater, der havde fået skadet frontallapperne. Den første patient var en 63-årig kvinde, der led af depression, angst, paranoia, hallucinationer og søvnmangel. Efterfølgende konstaterede man en signifikant bedring i disse symptomer. Efter de første 40 leucotomier erklærede han resultaterne for acceptable. Han fik tildelt nobelprisen i 1949. I 1939 blev Moniz skudt adskillige gange af en skizofren patient, og fortsatte i privat praksis til sin død 1955.

Lobiz' metode vandt hurtigt frem i Danmark, der blev det land i verden, der udførte de fleste indgreb per indbygger. I Danmark var der stort set ingen kritik af indgrebet, der fortsatte op gennem 1970'erne. Bivirkninger som apati, kvalme, vandladningsproblemer og desorientering blev fortiet. I Sverige døde op mod hver sjette i forbindelse med indgrebet. 

 

1936 opdager Tabern og Volwiller bedøvelsesmidlet pentothal.

1936 blev afgiftsfritagelsen på spiritus for patienter med specielle sygdomme som bl.a. diabets afskaffet. 1917 blev afgiften på spiritus tidoblet. Samme år og tidligere år var antallet af indlæggelser med delirium tremens over 1000, men i 1918 blev der indlagt 51 patienter med delirium tremens.

 

1937 fremstilles den første vaccine mod tyfus.

 

Frem til 1937 kunne lægemidlet sulfanilamid kun fås i pille-form, men medicinalfirmaet S. E. Massengill Co. mente at kunne sælge mere af midlet som hostesaft. Kemikeren Harold Cole blev sat på opgaven, og hans løsning var at opløse sulfanilamid i dietylenglykol, der imidlertid er giftigt for mennesker. Flere end 100 mennesker døde før det giftige middel blev trukket tilbage.

1938 kommer den første vaccine mod gul feber i produktion udviklet af den sydafrikansk-fødte mikrobiolog Max Theiler.

1938 udfører Robert Gross den første succesfulde operation for åbentstående ductus arteriosus som begyndelsen til en æra af korrigerende hjerteoperationer hos børn.

 

1938 udvikler Ugo Cerletti og Lucio Bini elektrochok-behandlingen (ECT). Ugo Cerletti fik oprindeligt ideen ved at iagttage grise, der blev bedøvet med elektrochok inden slagtningen. Man har siden 1940'erne vidst, at ECT virker, fordi det forårsager hjerneskader og hukommelsessvigt. Ved obduktioner kunne man direkte påvise hjerneskader og celledød. [Medication Madness]. For at reducere hukommelsesvigt og forvirring indførte man senere brug af unilateral elektrode og pulserende strøm. En anden alvorlig bivirkning var følger efter den udløste krampetilstand så som lange knogler, der gik af led eller brækkede. Man eksperimenterede derfor med curare, et muskel-lammende stof, der kunne hindre bivirkninger ved kramper. I begyndelsen blev ECT givet uden bedøvelse, hvilket førte til negativ presseomtale af indgrebet.

 

1939-1945. 2. verdenskrig tvang den medicinske verden til at fremskynde hastigheden af nye landvindinger. Specielt var effektive behandlinger af infektioner særdeles mangelfulde, og tempoet af udviklingen af både sulfa- og penicillinpræparater blev nu øget betydeligt. 1945-versionen af penicillin var 20 gange mere potent end 1939-versionen. Ved slutningen og efter 2. verdenskrig blev penicillin brugt i udstrakt grad ved behandling af bl.a. koldbrand, hvor det viste sig at være særdeles effektivt til at hæmme infektion inden operation, hvortil der ofte var mange timers ventetid. Ligeledes blev stivkrampe-vaccinationen systematiseret. Af 17.000 sårede og immuniserede soldater ved Dunkirk i 1940 udviklede ingen stivkrampe.

 

1940 udvikler Howard Florey og Ernst Chain en metode til at producere en brugbar form for penicillin. Året efter viser videnskabelige undersøgelser, at penicillin har en bemærkelsesværdig evne til at helbrede livstruende infektioner.

 

1942 til 1956 blev eksperimentel elektrochok-behandling (ECT) brugt på over 500 børn ved Bellevue Hospital i New York.

1943. Josef Mengele, 1911-1979, var den mest berygtede nazilæge, der fra 1943 arbejde i Auschwitz-Birkenau med udvælgelse af bl.a. uarbejdsdygtige fanger, der skulle dræbes i gaskamre, og udførte talrige eksperimentelle indgreb på kz-fanger, ofte med dødelig udgang. Hans specielle interesse var enæggede tvillinger og fanger med dværgvækst med det formål at finde nøglen til at kontrollere menneskets arveanlæg. Mengele foretog kirurgiske indgreb uden bedøvelse, kønsskifte-operationer,  fjernelse af raske organer, blodtransfusioner, indsprøjtning af bakterier, tvangssterilisationer og amputation af raske lemmer. Man har senere anslået, at omkring 900 tvillinger har været udsat for Mengeles eksperimentelle indgreb. Ved krigens slutning lykkedes det Mengele at gå under jorden og derved unddrage sig retsforfølgelse. Fra 1945-1985 var han eftersøgt for krigsforbrydelser. I 1949 flygtede han til Argentina og senere Brasilien, hvor han levede under skiftende navne indtil han i 1979 omkom ved en drukneulykke, der blev hemmeligholdt frem til 1985. Først i 1992 blev hans identitet endelig fastlagt ved DNA-analyse.

 

1943 bygger den hollandske læge Wilhelm J. Kolff verdens første dialysemaskine.

 

1943 opdager mikrobiologen Seiman A. Walksman antibiotikaet streptomycin, der senere viste sig at være effektivt til behandling af tuberkulose.

 

1943 får den danske biokemiker Henrik Dam sammen med Edward Doisy Nobelprisen i medicin for opdagelsen af K-vitamin.

1944 opdager den ukrainsk-fødte mikrobiolog Selman Waksmann Streptomycin, det første effektive antibiotikum mod tuberkulose. Fik Nobel-prisen i 1952.

 

1944 og de følgende 29 år foretog Department of Medicine ved Chicago Universitet sammen med den amerikanske hær en kontrolleret undersøgelse af effekten af malaria på fanger i Stateville-fængslet. [Stateville Penitentiary Malaria Study].

 

1944 til 1946 inficerer dr. Alf Alving, professor ved Chacago Universitet, psykiatriske patienter ved Illinois State Hospital med malaria for at teste eksperimentelle behandlinger på dem. [Clinical Treatment of Malaria. Alf S. Alving. M.D.].

 

1945 udvikles den første influenza-vaccine.

 

1945 introduceres internal mammary artery implantation proceduren af den canadiske kirurg Arthur Vineberg, en forløber for den 22 år senere bypass-operation. Internal mammary artery implantation er dog stadig en vigtig del af bypass-proceduren i dag.

 

Edward Kendall og Phillip Hench demonstrerede den terapeutiske anvendelse af kortison til gigtsygdomme og andre inflammatoriske lidelser. Det skulle senere vise sig, at der var betydelige ulemper og bivirkninger ved langtidsbrug. Kendall og Hench modtog Nobelprisen 1950 i fysiologi/medicin sammen med Tadeus Reishstein.

 

1945, 25. marts blev nok det mørkeste kapitel i Den danske Lægeforenings historie. Ledelsen i Lægeforeningen holdt et møde i København, hvor det blev enstemmigt (fraset formanden) besluttet ikke at give lægehjælp til de tyske flygtninge, der på dette tidspunkt begyndte at strømme til Danmark som følge af flugten fra den røde hærs brutale fremmarch. I alt kom der ca. 250.000 tyske flygtninge til Danmark, hvoraf 70.000 var børn og af disse var mellem 5.000 og 10.000 uledsagede. I alt døde ca. 13.000 af voksne flygtninge og 7.ooo af børnene. Mange af børnene døde som følge af underernæring i flygtningelejrene, hvor Oksbøl-lejren med 36.000 flygtninge var den største. Sammenlignet med England fik tyske flygtning her samme status som andre krigsflygtninge. [Kirsten Lylloff, ph.d.-afhandling forsvaret 6. april 2005].

1945 blev 25 læger ekskluderet af Lægeforeningen fordi de støttede eller hjalp nazisterne og yderlig 33 fik såkaldt misbilligelse. Bogen dokumenterer, at danske læger enten medvirkede til eller havde viden om nazistiske grusomheder, bl.a. forsøg på jøder eller homoseksuelle i KZ-lejre eller SS-lazaretter. [Danske læger under nazismen. A. C. Johanssen. Gyldendal 2016].

1945 var der ca. 3.500 læger i Danmark, hvoraf mindst hver ottende vides at have deltaget i aktioner mod tyskerne. Mange blev fængslet og mishandlet og 29 blev dræbt derhjemme eller i KZ-lejre. I juni 1945 viste en Gallupundersøgelse. at et stort flertal var for dødsstraf over landsvigerne. I tilfældet med landsforræderne var forbrydelserne så grove, at der måtte være tale om psykopati – og psykopater ville kun blive forhærdede, og de ville komme ud optændt af had mod samfundet. Derfor måtte psykiatere "frasortere psykopater og andre upåvirkelige til særlige strafformer". Ved henrettelserne, der foregik ved skydning, skulle der være to læger tilstede. Det lykkedes med besvær at få 13 læger til at medvirke ved de i alt 46 henrettelser.

 

1945 til 1947 fik 18 personer injiceret plutonium af læger, der deltog i Manhattan Project, der var et forskningsprogram til udvikling af atomvåben.

1946 beskriver Louis Diamond Rhesus-sygdommen, en tilstand der skyldes uforligelighed mellem en nyfødtes blod og moderens rheus-negative blod, og udviklede en transfusionsmetode til erstatning af den nyfødtes blod.

 

1946 opdagede de amerikanske farmakologer Alfred G. Gilman og Louis S. Goodman, at blod fra soldater, der havde været udsat for sennepsgas, havde meget lave niveauer af hvide blodlegemer. Udviklede på den baggrund den første effektive kemoterapi mod cancer.

 

1946 til 1948 brugte amerikanske forskere prostituerede til at smitte fængselsindsatte, sindsyge patienter og soldater fra Guetemalas hær med syfilis og andre seksuelt overførte sygdomme for at teste effektiviteten af penicillin. Senere forsøgte forskerne med direkte smitte bl.a. gennem spinalpunktur. Studiet blev financieret af the Public Health Service, the National Institute of Health og Guetamalas regering. Studiets leder var John Charles Cutler, som senere deltog i the Tuskegee syphilis experiment, 1932-1972. John Hopkins univeritet, medicinalgiganten Bristol-Myers Squibb og Rockefeller Foundation blev senere sagsøgt for deres deltagelse i studiet, der involverede flere end 700 personer. [CBS Baltimore April 1, 2015].

 

1947, 22. august. Ugeskrift for Læger: Carl P. Værnet blev anklaget for at have udført hormonforsøg på fanger i koncentrationslejren Buchenwald. Skiftede i 1921 navnet Jensen ud med Værnet. I årene 1932-34 studerede han videre i Tyskland og Paris, hvor han specialiserede sig i ultralyds-behandlinger. Hans lægestudier endte med praktik på Kommunehospitalet og Øresundshospitalet. Frem til 1939 etablerede han sig som en af Københavns mest kendte modelæger på Platanvej. Solgte sin klinik til den tyske besættelsesmagt, men den blev kort efter sprunget i luften af sabotører. Værnet rejste til Tyskland sammen med sin familie og stillede sig til rådighed for den tyske værnemagt. Værnet påstod, at han var i stand til at gøre homoseksuelle til heteroseksuelle ved operative indgreb og hormonbehandling. Heinrich Himmler troede på Værnets teorier og så en mulighed for en "Entlössung" på problemet med de homoseksuelle. I 1944 beordrede SS-rigsføreren kz-lejren Buchenwald til at stille homoseksuelle fanger til rådighed for Værnet. Værnets kunstige kirtel bestod af en stav med et depot at hårdt sammenpressede medikamenter indpakket i guldfolie. Staven blev indopereret i kroppen og frigav medikamenter over en lang tidshorisont. Forsøgene blev foretaget på 17 personer, hvoraf 4 døde som følge af indgrebet. Som engelsk krigsfange blev han interneret i København, hvorfra det lykkedes ham at rejse til Sverige. Værnet døde i 1963 efter at være flygtet til Argentina.

 

1947 til 1953 udførte neuropsykiateren Lauretta Bender ved Bellevue Hospital i New York elektrochok-eksperimenter på mindst 100 børn i alderen 2 til 12 år. Bendner gav sommetider el-chok til børn 2 gange dagligt 20 dage i træk. Adskillige af børnene udviklede voldelig adfærd og tendens til selvmord som følge af behandlingen.

1947 udviklede den amerikanske hjertekirurg Claude Beck defibrillatoren til behandling af livstruende hjertearrytmier. Modtog nobelprisen i 1952.

1948 udfører Peter Bent Brigham de første succesfulde operationer for mitral-stenose.

 

1948 udvikler biokemikeren Julius Axelrod og kemikeren Bernard Brodie acetaminophen (paracetamol).

 

1948 til 1954 anbragte forskere ved John Hopkins Hospital radium-stave i næsen på 582 skolebørn som et alternativ til kirurgisk fjernelse af polypper. Tilsvarende eksperimenter blev udført på over 7.000 ansatte i den amerikanske hær og marine under 2. verdenskrig.

1949 beskriver Philip Hench, at en substans isoleret fra binyrebarken har en dramatisk effekt på gigtlidelser. Kortison undertrykker immunforsvaret, og virker hæmmende på inflammation, hævelse og smerter.

 

1949 indsætter Harold Ridley den første intraokulære linse.

 

1949 spredte U.S. Atomic Energy Commission (AEC) jod-131 og xenon-133 i luften ved Hanford, Washington, der forurenede et areal på 2.000 kvadratkilometer med 3 mindre byer.

 

1949 til 1980 foretog psykiateren Robert Heath eksperimenter på 42 patienter med skizofreni og fanger fra Louisiana State Penitentiary. Patienter og fanger fik LSD og bulbocapnin og fik implanteret elektroder i midthjernen til stimulation og EEG-målinger.

1950 udføres den første vellykkede nyre-transplantation på Little Company of Mary Hospital, Illinois, USA. Nyren blev afstødt efter 10 måneder, da man først flere år senere havde udviklet effektiv behandling mod afstødning. Patientens anden nyre kom sig delvist og gav patienten fem år mere at leve i.

 

1950 fremstiller John Hopps den første eksterne hjerte-pacemaker.

 

1950 spredte U.S. Navy store mængder af bakterien Serrata marcescens over San Francisco i et projekt kaldet Operation Sea-Spray. Talrige indbyggere fik lungebetændelseslignende sygdomme og mindst en døde. Test med Serrata marcescens fortsatte til 1969.

 

1950 inficerer lægen Joseph Stokes ved Pennsylvania Universitet 200 kvindelige fængselsfanger med virus hepatitis.

 

Fra 1950'erne til 1972 blev mentalt tilbagestående børn ved Willesbrook State School, Staten Island, New York, inficeret med hepatit-virus i forsøg på at fremstille en vaccine. [Paola FA, Walker R, Nixon LL. 2009. Medical Ethics and Humanities, pp. 185-86.]

 

1950 fremstilles Chlorpromazin i Frankrig som det første antipsykotiske middel, hvilet revolutionerede farmakologisk-psykiatrisk behandling af forskellige psykiatriske lidelser som bl.a. skizofreni og psykoser.

1952 iværksættes Project Artichoke, der var CIA’s hemmelige kodeord for et mind-control program, hvor man eksperimenterede med brug af LSD, hypnose og total isolation i forbindelse med specielle afhøringer. Forsøgs-data blev delt med militæret og FBI. I begyndelsen blev LSD i stigende grad givet til CIA agenter uden deres viden i op til 77 dage. Forskerne undersøgte også potentialet for denguefeber og andre sygdomme.

1952 udvikler den amerikanske virolog Jonas Salk polio-vaccine, der blev taget i anvendelse 1955.

1952 kloner Robert Briggs og Thomas King en frø med cellekerneoverførsel, samme teknik som blev anvendt til kloning af fåret Dolly i 1996.

 

1952 injicerede Chester M. Southam, forsker ved Sloan-Kettering Institute, levende kræftceller ind i fanger ved Ohio State Penitentiary. 300 raske kvinder ligeledes ved Sloan-Kettering blev injiceret med levende kræftceller uden at blive oplyst om det. 1963 injicerede Southam 22 ældre patienter ved Jewish Chronic Disease Hospital i Brooklyn, New York, med levende kræftceller "for at påvise hvordan raske kroppe bekæmper invasion af kræftceller". Southam blev senere valgt som vicepræsident for American Association of Cancer Research og blev professor ved Thomas Jefferson University. 1963 injicerer Southam 22 ældre patienter ved Jewish Chronic Disease Hospital, Brooklyn, med levende cancerceller. Hospitalsadministrationen forsøgte at dække over studiet.

 

1952 får Selman Abraham Waksman Nobelprisen i medicin for opdagelsen af streptomycin.

1953 oprettes verdens første intensivafdeling på Kommunehospitalet i København, hvor sygeplejeeleverne tidligere havde haft undervisningslokaler. Man antog på det tidspunkt almindeligvis, at poliopatienter bukkede under, når virusmængden i hjernen blev for stor og at respiratorbehandling var nyttesløs, og at den endda kunne være skadelig. Denne antagelse blev bekræftet, da 27 af 31 patienter døde i løbet af de tre første uger i august trods respiratorbehandling. En narkoselæge, Bjørn Ibsen, antog, at patienterne døde af kultveilte-retention og sekretophobning under respiraorbehandlingen. Den første patient behandlet efter Ibsens principper var en 12-årig bevidstløs, højfebril pige, der blev manuelt overtryksventileret med et system med kultveilteabsorber. Under behandlingen vågnede pigen op, og målinger viste øget iltindhold i blodet og nedsat kultveilte i lungerne. Skiftet til Ibsens principper betød et fald i dødeligheden fra 90% til 25% imod slutningen af polioepidemien. Rigshospitalet afviste Ibsens ønske om at blive (landets første) narkoseoverlæge og han blev i stedet ansat som kirurgisk reservelæge på Kommunehospitalets 1. afdeling. [UfL 1946;108:1341-8].

 

1953 Under den kolde krig iværksatte CIA en række eksperimenter med det formål at kunne beherske ”mind control”. Fremtrædende psykiatere arbejdede under hemmelige kontrakter med CIA. Psykiatriske patienter, fængsels-fanger og endda uvidende, almindelige mennesker blev udsat for en vifte af eksperimenter, der skulle gøre afhøringer mere effektive, fremkalde hukommelsestab og ny adfærd. Hypnose, elektrochok og dødelige blandinger af medicin blev brugt. National Geographics video-dokumentarer viser, hvordan tophemmelige regeringsprojekter, bragt til offentlighedens kendskab gennem Freedom of Information Act, arbejdede stort set uafbrudt i København for at perfektionere kontrollen over det menneskelige sind. Ansatte i CIA, militærfolk og agenter fik uden deres viden LSD og afhørt i andre eksperimenter, hvilket førte til flere dødsfald. Se MKUltra.

 

1953 lykkedes det for den amerikanske læge og virolog Jonas Salk fra University of Pittsburgh at udvikle en vaccine mod polio, som i løbet af få år blev sat i masseproduktion. Fra 1955 blev der gennemført en omfattende poliovaccination i Danmark. Det sidste tilfælde af polio i Danmark opstod i 1976.

 

1953 beskrives DNAs struktur af James D. Watson og Francis Crick, der modtog Nobelprisen i 1963.

 

1953 udfører AEC adskillige forsøg vedrørende sundhedseffekten af radioaktivt jod på nyfødte og gravide. I et forsøg gav forskerne mellem 100 og 200 mikrocurie jod-131 for at undersøge kvindernes aborterede fostre i et forsøg på at finde ud af i hvilken grad radioaktivt jod trængte igennem placenta-barrieren. I et andet forsøg gav de 25 nyfødte babier jod-131 for at kunne måle mængden af jod, der blev optaget i skjoldbruskkirtlen.

 

1953 udvikler den amerikanske kirurg John Heysham Gibbon hjerte-lunge-maskinen og udfører den første åbne hjertekirurgi med aflukning af defekt i skillevæggen mellem hjertets forkamre.

 

1953 udvikler den svenske læge Inge Edler echocardiografi (ultralydsundersøgelse af hjertet).

 

1953 udfører Joseph Murray den første nyretransplantation på et menneske. Donor var enægget tvilling.

 

1954 modtager Linus Pauling nobelprisen i kemi for hans forskning i kemiske bindinger og belysning af komplekse substansers struktur. 1949 have Pauling publiceret en artikel i Science "Sickle Cell Anemia, a Molecular Disease" som gav det første eksempel på en sygdom forårsaget af et abnormt protein. 1951 holdt Pauling en forelæsning med titlen "Molecular Medicine", og de følgende år undersøgte han muligheden for, at mentale lidelser var forårsaget af dysfungerende enzymer. I begyndelsen af 1960'erne koblede Pauling betegnelsen orthomolekylær sammen med konceptet "de rette molekyler i de rette mængder".

1954 udføres den første kliniske undersøgelse af orale kontraceptiva ved Boston Lying-In Hospital.

1954-73 udførte United States Army i Operation Whitecoat biodefensiv forskning på 2.300 soldater, der efter samtykke fik injiceret bakterier, der blev vurderet til at blive anvendt ved et biologisk angreb. Soldaterne blev efterfølgende behandlet med antibiotika. Eksperimentelle vacciner indgik også i programmet.

1955 bliver Henrietta Lacks uvidende kilde til celler, der blev dyrket som led i medicinsk forskning. Man havde tidligere forsøgt at dyrke celler, men Henriettas celler (kendt som HeLa-celler) var de første, der kunne holdes i live i længere tid og klones. HeLa-celler har været brugt i udviklingen af polio-vaccinen, i AIDS forskning, kortlægning af gener og talrige andre medicinske landvindinger. HeLa-celler anvendes fortsat inden for forskning.

 

1955 fremstiller den amerikanske kemiker Lloyd Conover Tetracyklin, der i løbet af de følgende år blev det mest populære bredspektret antibiotika. Conover udtog næsten 300 patenter.

 

1955 til 1960 fungerede Sonoma State Hospital i det nordlige Californien som drop-off location for børn med spastiske lammelser. Børnene gennemgik smertefulde eksperimentelle indgreb uden accept fra voksne. Mange fik foretaget lumbal-punktur. Ifølge journalister fra programmet 60 Minutes fik hver eneste barn, der døde, fjernet og undersøgt hjernen ligeledes uden accept fra voksne. 1400 patienter døde på klinikken. [Rebecca Leung. "A Dark Chapter in Medical History". CBS News, 11. februar 2009].

 

1956 fremsættes teorier om frie radikaler og cross-linking for første gang.

1957 påbegyndte psykiateren Donald Ewen Cameron med økonomisk støtte fra CIA sine eksperimenter, der var designet til at slette hukommelsen på individer og reducere deres mentale evner til et barns for derefter at genopbygge deres personlighed efter Camerons valg. For at opnå dette brugte han sine egne patienter, der blev bragt i en medicin-fremkaldt koma i op til 88 dage samtidig med anvendelse af høj-volts elektrochok, der blev givet op til 360 gange per person. Han udførte herefter "psykisk driving", hvor indspillede erklæringer eller kommandoer blev afspillet 16-20 timer i døgnet flere uger i træk. Cameron brugte også insulin-koma i op til 2 måneder ad gangen.

1957-58 forårsager den asiatiske influenza det 20. århundredes anden pandemi. H2N2-virus var årsagen og pandemien startede i Kina og dræbte en million mennesker verden over.

1957 udvikler Rachell Fuller Brown og Elizabeth Lee Hazen verdens første brugbare anti-svampemiddel - nystatin.

1957 Thalidomid blev først markedsført i Vesttyskland under navnet Contergan og blev fremstillet af medicinalfirmaet Chemie Grünenthal som et beroligende middel. Senere blev det markedsført som et middel mod graviditetskvalme. Fra 1. oktober 1957 blev det solgt som håndkøbsmedicin. Året efter blev mellem 5.000 og 7.000 børn født med misdannede ekstremiteter og kun omkring 40 % overlevede. På verdensplan er der anslået mellem 10.000 og 100.000 tilfælde med misdannede lemmer efter Thalidomid, der blev fjernet fra markedet november 1961. Thalidomid-skandalen førte til strengere regulering af afprøvning og markedsføring af nye medikamenter i adskillige lande.

Thalidomid blev allerede fremstillet under anden verdenskrig af Otto Ambros, der arbejdede for I G Farben. Ambros testede stoffet på fanger i koncentrationslejrene, hvor børn blev født med misdannelser. Ambros blev i 1948 under Nürnberg-processen dømt til otte års fængsel for massemord og slaveri. Chemie Grünenthal blev oprettet af de to brødre Hermann og Alfred Wirtz efter anden verdenskrig, hvor brødrene, der begge var glødende nazister, havde arvet sæbefirmaet Maurer & Wirtz. I løbet af krigen overtog de to jødisk-ejede firmaer. Til Chemie Grünewald hentede de flere tidligere medlemmer af nazipartiet, der var blevet løsladt efter domme for krigsforbrydelser, heriblandt Otto Ambros.

1958 fremstiller den svenske læge Rune Elmqvist den første implanterbare hjerte-pacemaker.

1959 foretager den kinesisk-amerikanske biolog Min Chuch Chang en in vitro befrugtning, der førte til den første reagensglas-baby. Medvirkede senere til udvikling af p-pillen.

1960 - 1974 fik omkring 400 psykiatriske patienter eksperimentel behandling med LSD. Foregangsmanden bag var psykiateren Einar Geert-Jørgensen ved Frederiksberg Hospital. Man havde en idé om, at LSD kunne forkorte forløbet af psykoanalytisk behandling. At den kemiske virkning på hjernen ville gavne patienten på længere sigt. LSD blev brugt i behandling af anoreksi, depression, homoseksualitet, personlighedsforstyrrelser, stammen og tvangshandlinger. Konsekvensen af behandlingerne var ofte årelange, tilbagevendende hallucinationer og flashback af oplevelser under behandlingen. Nogle mistede arbejdsevnen, blev misbrugere eller begik selvmord. Behandlingerne i Danmark stoppede efter flere udenlandske rapporter beskrev de alvorlige og nogle gange livsfarlige konsekvenser. 154 patienter blev efterfølgende tilkendt erstatning.

1960 udvikler amerikanerne James Jude, Gury Knickerbocker, Peter Safar William Kouwenhoven og Josph Redding kardiopulmonal genoplivning (CPR).

1960 godkender FDA den første kombinerede P-pille bestående af østrogen og progesteron.

1960 oprettes Dansk Cardiologisk Selskab efter at kardiologi var blevet udskilt fra intern medicin nogle år tidligere.

1960 kom der afgørende gennembrud i behandlingen af hydrocephalus ("vand i hovedet"). Lidelsen har været beskrevet af Hippocrates, Galen og andre læger, der mente at den skyldtes ophobning af vand udenfor hjernen. Tilbage til 1744 blev der beskrevet punktur af hjernens ventrikler, men forudsætningen for et vellykket resultat krævede både kendskab til den sygdomsfremkaldende mekanisme (afløbshindring mellem ventriklerne og rygmarvsvæsken) og aseptisk kirurgi. Opfindelsen af kunstige ventiler og silikone i 1960'erne førte til et gennembrud i behandlingen på verdensplan. Omkring 3 ud af 1000 børn fødes med hydrocephalus, hvilket ofte er konstateret ved ultralydsundersøgelse inden fødslen. Behandlingen består i anlæggelse af en shunt mellem ventrikel og bughulen

1962 udførte immunologen Chester M. Southham klinisk forskning på patienter uden informeret samtykke, hvor han injicerede cancerceller (HeLa-celler) i huden på dem for at se, om deres immunsystem ville afstøde cancercellerne eller om de ville vokse. Han blev af universitetet fundet skyldig i snyd, svindel og uprofessionel adfærd. Southam blev senere præsident for the American Association for Cancer Research.

1962 dannes Hjerteforeningen, der i dag har godt 137.000 medlemmer.

1962 udvikler James W. Black den første betablokker, Propranolol. Black udvikler også Cimetidin til behandling af mavesår.

1962 startede et hemmeligt forskningsprojekt støttet af CIA. På Kommunehospitalet i København blev 311 danske børn, hvoraf mange var anbragt på børnehjem, brugt i en række forskningsforsøg. 207 havde skizofrene mødre. Formålet med forsøgene var at undersøge sammenhængen mellem skizofreni og arv og milieu. En af testene skulle afsløre, om personen havde psykopatiske træk. Børnene skulle sidde på en stol med hovedtelefoner på og lytte til høje lyde, skrig og skræmmende sætninger. Elektroder på kroppen skulle registrere hjertebanken, hudtemperaturen og svedtendens. Et amerikansk fond, The Human Ecology Fond, støttede med 21.000 dollar sv.t. 1.2 millioner nutidskroner. Fonden opererede i 60'erne for CIA. Projektet mundede i 1977 ud i en doktordisputats af den danske psykiater Fini Schulsinger med titlen 'Nogle undersøgelser til belysning af sammenhæng mellem arv og miljø i psykiatrien'. Ideen til forskningsprojektet kom fra den amerikanske psykolog Zarnoff A. Mednick, der ikke havde mulighed for at følge forsøgspersonerne, som man kunne i Danmark gennem Folkeregistret. Det førte til et årelangt samarbejde med Fini Schulsinger, der blev professor ved Københavns Universitet 1971 frem til 1993.

1962-66 testede 33 medicinalfirmaer 153 forskellige eksperimentel medicin ved Holmesburg-fængslet. Hudlægen Albert Kligman påførte de indsatte for omfattende eksperimenter, hvor de blev udsat for herpes, staphylococcer, kosmetica, kemikalier, radioaktive isotoper, psykoaktive medikamenter og kræftfremkaldende stoffer. Ved de mere grusomme eksperimenter blev kropsdele fra afdøde syet fast på ryggen af indsatte med det formål at se, om kropsdele kunne vokse ud som et levende organ.

1963 bestrålede forskere ved Washington University testiklerne på 232 fanger med det formål af fastlægge testiklernes funktion efter bestråling. Efter løsladelse fik mindst 4 af fangerne børn med medfødte defekter. Det nøjagtige antal kendes ikke, da forskerne ikke fulgte op på det efterfølgende forløb.

1963 foretager den amerikanske læge Thomas Starzl den første levertransplantation på et menneske og James Hardy foretager samme år den første lungetransplantation på et menneske.

1963 til 1969 udførte U.S. Army forskellige test som led i Project Shipboard Hazard and Defense, der omfattede maling af adskillige flådefartøjer med forskellige biologiske og kemiske ingredienser til krigsbrug (nervegas, zink-kadmium-sulfit, svovl-dioxid og forskellige biologiske emner), mens tusindvis militærpersoner var ombord og uden at oplyse personalet om testene.

1963 fremstilles diazapam (Stesolid) af den polske kemiker Leo H. Sternbach.

1964 udsender World Medical Association Helsinki-deklarationen, der er en række etiske principper vedrørende human forskning. De fundamentale principper er respekten for individet, deres ret til selvbestemmelse og retten til informeret samtykke. Revideret 1975 og 1983.

1964 får Konrad Bloch og Feodor Lynen Nobelprisen i medicin for deres arbejde med kolesterol- og fedtsyrestofskiftet.

1964 udvikler den amerikanske mikrobiolog Maurice Hilleman den første mæslinge-vaccine. Hilleman udvikler over 36 vacciner.

1964 til 1968 betaler U.S. Army professorerne Albert Kligman og Herbert W. Copelan $386.486 for at udføre eksperimenter med psykoaktive medicamenter på 320 indsatte ved Holmesburg fængslet. Formålet med eksperimenterne var at bestemme den mindst effektive dosis af hvert medikament som var nødvendigt for at sætte 50 % af en population ud af spillet.

1965 udvikler den amerikanske børnelæge-virolog Harry M. Meyer vaccine mod røde hunde.

1965 vedtager den amerikanske kongres en lov, der påbyder mærkning af cigaretpakker med advarsel mod rygning.

I årene 1966 - 1975 får grønlandske kvinder opsat 4.500 spiraler, nogle helt ned til 12-13 års alderen, som led i danske myndigheders strategi om at reducere den grønlandske befolkningsvækst. Flere af kvinderne har fortalt, at spiralerne var påtvunget og at de oplevede det som et overgreb. Naalakkersuisut og den danske regering blev i september 2022 enige om at igangsætte en udredning af spiralsagen, der forventes afsluttet i 2025. Grønland overtog sundhedsområdet i 1992, og efterfølgende har mindst 14 kvinder fået oplagt spiral uden informeret samtykke.

1966 udfører C. W. Lillehei den første bugspytkirtel-transplantation på et menneske.

1966 sendte U.S. Army Bacillus globigii ind i New Yorks undergrundssystem som led i et eksperiment kaldet "A Study of the Vulnerability of Subway Passengers in New York City to Covert Attack with Biological Agents". Et lignende eksperiment blev udført i Chicagos undergrundssystem. [Blum, William 2005- Rogue State: A Guide to the World's Only Superpower. Zed Books, pp. 150-151].

1967 udfører den sydafrikanske hjertekirurg Christiaan Bernard den første hjerte-transplantation. Patienten døde 18 dage senere af en lungebetændelse, der formentlig var forårsaget af den immunterapi han modtog for at undgå afstødning af hjertet

1967 udvikler elektroingeniøren Godfrey N. Hounsfield CAT-skanneren, der frembringer et 3-dimensionalt billede af de indre organer.

1967 fremstilles første vaccine mod fåresyge.

1968-69 forårsager Hong-Kong-influenzaen den tredie pandemi, der skyldtes en H3N2-virus og dræbte op mod fire millioner mennesker på verdensplan.

1969 konstrueres ballon-katederet af Thomas Fogarty.

1969 indsætter den amerikanske ørelæge William House det første cochleaimplantat.

1970-1980'erne udførte den sydafrikanskfødte psykiater Aubrey Levin i et projekt for the South African Defence Force, hvor man påtvang militære homoseksuelle af begge køn at undergå kønsskifteoperation. Dette var led i et hemmeligt program til udryddelse af homoseksualitet i hæren. Programmet omfattede også kemisk kastration, elektrochok og andre uetiske behandlinger.

1970 kommer vaccine mod røde hunde på markedet.

1970 vedtog Folketinget Universitetsstyrelsesloven, der var et radikalt brud på fortidens styreform. Indflydelse og kompetencer blev decentraliseret og fordelt på styrende organer på institutter og fakulteter.

1970 bruges det første, effektive immunosuppressive stof, Cyclosporin, i forbindelse med organtransplantation for at hindre afstødning af det transplanterede organ.

1971 konstrueres både den første kommercielle CT-skanner og den første MR-skanner.

1972 udvikler den amerikanske entreprenør Dean Kamen insulinpumpen.

1973 udfører den indisk fødte amerikanske læge Mani Lai Bhaumik den første laser-øjen-operation (LASIK), der med tiden overflødiggjorde brugen af linser og briller.

1973 fremstilles en teknik til DNA-kloning.

1973 beskrev Demopoulos fri radikal patologi i udviklingen af kroniske sygdomme i Federation Proceedings 32;1859-1861. Opdagelsen af fri radikalers betydning for udviklingen af kroniske lidelser som åreforkalkning, kræft- og gigtlidelse m.fl. skulle efterhånden vise sig at være dette århundredes vigtigste og mest betydningsfulde opdagelse indenfor lægevidenskaben. Gennem frie radikaler har man i dag opnået en indsigt i udviklingen af vor tids mest almindelige og udbredte sygdomme og dermed mulighed for forebyggende behandling af selve sygdommen og ikke kun dens symptomer.

1974 fremstilles den første skoldkoppe-vaccine.

1974 udvikler den italienske gynækolog Giogio Fischer en teknik til fedtsugning.

Sidst i juni 1976 konstateredes et tilfælde af hæmorrhagisk feber i byen Nzara, Sudan. Smitten spredte sig til pårørende og kollegaer. I november isoleredes ebola-virus i prøver sendt til England. I alt blev 284 personer smittet, hvoraf 151 døde. Sidst i september 1976 konstateredes et udbrud af hæmorrhagisk feber på Yambuku Missions Hospital i et regnskovsområde med ca. 275.ooo indbyggere. De følgende uger blev yderlig ni personer indlagt og alle blev behandlet for anden sygdom. 13 af hospitalets 17 ansatte blev smittet og 11 døde efterfølgende. Under denne epidemi blev i alt 318 personer inficeret og 280 døde.

1976 introducerede det franske medicinalfirma Servier det appetitdæmpende middel Mediator til overvægtige personer med sukkersyge. Det aktive stof i Mediator, benfluorex, blev sat i forbindelse med livstruende bivirkninger som højt blodtryk i lungerne og hjerteklapsygdom. Det er blevet anslået, at omkring 3.100 mennesker måtte indlægges på hospital og flere end 1.300 døde som følge af Mediator, der først blev trukket af markedet i 2009. [The Lancet].

1977 fastlægger Stephen C. Harrison som den første strukturen af en virus-partikel, hvilket fører til en forståelse af den måde, hvorpå vira invaderer celler.

1977 udføres den første koronare ballonoperation af den schweiziske røntgenlæge Andreas Grüntzig.

1978 registreres det sidst kendte dødsfald efter smitte med kopper.

1978, september, fastslår en rapport fra OTA (Office of Technology Assessment, Congress of United States), at kun 10-20 % af alle medicinske procedurer og behandlinger er dokumenterede gennem kontrollerede forsøg. Næsten 75 % af de analyserede offentliggjorte artikler fremkom med forkerte eller ubegrundede konklusioner alene som følge af statistiske problemer.

1978 vinder Ray Evers en retssag vedrørende en læges lovlige ret til at bruge et medikament godkendt af FDA (den amerikanske sundhedsstyrelsen) til brug ved en specifik tilstand til også at kunne bruges til en anden tilstand.

1978 fødes det første reagensglasbarn i England.

1979 udvikles ultralydsskanning af Ian Donald.

1980 konstrueres den første kommercielle MRI-skanner.

I 1981 var risikoen for at få mavesår ca. 10%. Indtil da var mavesår en alvorlig sygdom med risiko for dødelig udgang forårsaget af pludselig blødning og åbning gennem mavesækken til bughulen. Behandlingen bestod i diæt og langvarigt sengeleje. Sygdommen fra kronisk med gentagne tilbagefald og langvarig medicinsk behandling. I de alvorligste tilfælde måtte man gribe til kirurgisk behandling, som bestod i fjernelse af en del af mavesækken og senere overskæring af den syrestimulerende vagusnerve. I 1981 kom det syrehæmmende middel Tagamet på markedet Opfinderen, James Black, fik nobelprisen i 1988. 1990 kom protonpumpehæmmeren Losec (omeprazol) i brug med en langt kraftigere effekt. 1983 skriver Berry Marshall den første artikel om bakterien H. pylori, der af bedømmerne (peer review) blev lagt i den nederste 10% af artikler for det år. Marshall fik nobelprisen i 2005. (Ugeskrift for Læger).

1981 fremstilles den første vaccine mod hepatitis B.

1981 postulerede JL Sullivan, at forøgede mængder jern i kroppen medvirker til øget dannelse af frie radikaler og atherosklerose, hvilket forklarer den forskel i forekomst og dødelighed mellem kvinder (der mister blod og dermed jern under menstruation) og mænd i samme alder. Dette er bekræftet ved senere undersøgelser.

1981 udføres den første kombinerede hjerte-lunge-transplantation.

1981 begynder AIDS-epidemien i Danmark og varer frem til 1996. AIDS (acquired immunodeficiency syndrome) var forårsaget af infektion med HIV (human immunodeficiency virus). Gennemsnits-levealderen med HIV-smitte var 11 år. På verdensplan skønnes AIDS at have forårsaget mindst 40 millioner dødsfald. I 2021 døde 650.000 af AIDS og ca. 38 millioner levede med HIV. 20.6 millioner af de døde levede i det østlige og sydlige Afrika. Der findes fortsat ingen helbredende behandling eller effektiv HIV vaccination. Behandling er en højest aktiv antiretroviralbehandling (ART), der består af en cocktail af mindst 3 typer antiretrovirale komponenter. Der er i alt 8 klasser af antiretrovirale midler og over 30 individuelle stoffer. Behandlingen hindrer HIV i at udvikle sig til AIDS.

1982 opdager genetik-professoren Jack Szostak telomererne, der beskytter kromosomernes ende og forkortes hver gang en celle deles. Opdagelsen fik senere stor betydning for studier af cancer, aldring og kræft. Modtog Nobelprisen i 2009.

1983 bliver HIV, der forårsager AIDS, identificeret.

1983 bliver karkirurgien i Danmark et selvstændigt grenspeciale og kun udført af karkirurgiske speciallæger.

1983-1989 benyttede vestlige lægemiddelkoncerner som Bayer, Hoechst, Novartis og Roche DDR-borgere som forsøgspersoner – uden at de var blevet informeret eller havde givet samtykke. I alt 50 klinikker fik i årene 1983-1989 angiveligt udført 165 kliniske afprøvninger af forskellige slags hjerte- og kredsløbsmedicin samt antidepressiva. Virksomhederne betalte op til 860.000 D-Mark (440.000 Euro) for studierne. Der Spiegel.

1984 viser en 10-års efterundersøgelse af bypass-opererede patienter, at ud af 132 venegrafter, der var åbne et år efter operation, var kun 50 åbne efter 10 år. Resten var enten lukkede (39) eller forsnævrede (43). I normale kranspulsårer uden grafter var 15 ud af 32 med karsygdom. 15 patienter udviklede ikke nye læsioner mod 67, der gjorde. (N Engl J Med 331:1329-1332, 1984).

1985 modtog Michael S. Brown og Joseph L. Goldstein Nobelprisen i Fysiologi og Medicin "for deres opdagelser om regulering af kolesterol-stofskiftet." Goldstein og Browns arbejde har fundamental betydning for forståelsen af sygdomme forårsaget af åreforkalkning. Godt 600.000 danskere tager dagligt kolesterolsænkende medicin. Det anslås, at op mod 28.000 danskere har familiær hyperkolesterolæmi. Kun få procent af disse har fået stillet diagnosen.

1985 fremstiller den kinesisk-amerikanske bioingeniør Yik San Kwoh den første kirurgiske robot.

1986 markedsfører Eli Lilly Prozac (fluoxetin), en selektiv serotonin reuptake inhibitor (SSRI), populært kaldt lykkepiller, til behandling af depression, bulimi, OCD og andre tilstande. 24 år senere var fluoxetin det tredje mest ordinerede antidepressionsmiddel.

I 1987 påbegyndte Novo Nordisk produktion af humant insulin, som var nøjagtig mage til menneskes eget ved hjælp af gensplejsede mikroorganismer.

1987, 28. august, afsiger dommer Susan Getzendanner dom over AMAs forsøg på at ødelægge den kiropraktiske profession gennem ”en systematisk, langvarig forseelse med den hensigt at ødelægge en autoriseret profession”.

1987 viser sammenligning mellem medicinsk og kirurgisk behandling (koronar bypass) for ustabil angina pectoris på 468 mænd undersøgt med røntgen-kontrast ingen forskel ved 2-års follow-up. Dog havde gruppen af patienter med nedsat hjerte-pumpekraft en signifikant bedre 2-års overlevelse. (N Engl J Med 1987;316(16):977-984).

1987 blev det første statinpræparat Lovastatin eller Mevacor godkendt af FDA. Merck & Co havde isoleret den aktive substans mevinolin fra svampen Aspergillus terreus. Kliniske undersøgelser havde vist en reduktion af LDL-kolesterol på 40%.

1988 beskriver AMA, den amerikanske lægeforening, i eget tidsskrift, JAMA, at mindst 44 % af alle hjerte bypass-operationer udføres uden gyldig indikation (JAMA 1988;260:505-509).

1988 påbegyndes intravaskulær stent-implantation - der holder karret åbent længere efter ballonudvidelse.

1989 udviklede englænderen Timothy John Berners-Lee WWW (World Wide Web kendt som Nettet eller Internettet), der gjorde det muligt bl.a. at udveksle data om medicinske og farmakologiske emner og opdagelser uden forsinkelser.

1989 indføres hjertedødskriteriet i Danmark, hvorefter man kunne udføre transplantation af hjerte, lunge og lever, da disse organer ikke tåler den iltmangel, der altid indtræffer, dersom hjertedødskriteriet ikke anvendes. 1967 udførtes første hjertetransplantation i verden.

1990 udføres den første hjertetransplantation i Danmark.

1990 påbegyndes "the Human Genome Project" med det formål at kortlægge menneskets arvemasse. Færdiggøres 2003.

1990 påvises det første bryst-cancer-gen (BRCA) ved Berkley Universitetet, Californien, hvilket fik stor betydning for valg af behandling.

1991 blev 294 på hinanden følgende indlæggelser på geriatrisk afdeling evalueret for at være forårsaget af medicin. I 39 tilfælde (13.3%) fandtes det overvejende sandsynligt at være betinget af bivirkninger eller fejlmedicinering.

1991 starter den franske skandale om inficeret blod efter udgivelsen af en artikel af journalisten Anne-Marie Casteret, der beviste at Centre National de Transfusion Sanguine bevidst havde omdelt blodprodukter forurenet med HIV til patienter med hæmofili i 1984-1985. [Casteret A-M, 1992. L'affaire du sang. Editions La Découverte].

1992 fremstilles den første vaccine mod hepatitis A.

1993 erstattes Universitetsstyrelsesloven af Universitetsloven, der medførte en styrelse på alle niveauer med involvering af ansatte og studerende.

1993, 30. april. I Børsens Nyhedsmagasin oplyses det, at der hvert år opereres omkring 1500 danskere for blodprop i hjertet og at der hvert år dør 16-17.000 af blodprop i hjertet. Hertil kommer der næsten 10.000, der dør af hjertestop eller hjerneblødning. 3000 af blodprop-dødsfaldene rammer personer under 65 år. Til sammenligning dør omkring 5000 af kræft. Hjerteforeningen informationschef Steen M. Andersen oplyser, at blodårerne hos ca. en tredjedel af de ballon-opererede er lukket igen efter et halvt år. De gennemsnitlige ventetider til hjerteoperation ligger på 8-16 måneder.

1993. Direktøren for den farmaceutiske afdeling i det italienske sundhedsministerium, lægen Duilio Poggiolini, arresteres anklaget for forfalskning og bestikkelse, der tilskyndede godkendelsen af ubrugelige lægemidler. I 2012 idømtes han en bøde på 5.164.569 euro. Skandalen involverede den daværende sundhedsminister, lægen Francesco De Lorenzo, der sørgede for, at lægemiddelfirmaerne betalte bestikkelse for at få deres medicin godkendt og solgt til "passende " priser.

1993. Alle karkirurgiske indgreb i Danmark foretages nu på karkirurgisk specialafdelinger mod tidligere på kirurgisk-karkirurgisk afdelinger.

1994. I en undersøgelse med 2649 patienter, hvor halvdelen gennemgik en bypass-operation og den anden halvdel fik medicinsk behandling for angina pectoris forårsaget af koronar hjertesygdom konstaterede man en dødelighed på 3-5 % som umiddelbar følgevirkning af bypass-operation. Kirurgi nedsatte ikke risikoen for at dø før efter det andet år. Efter 5. år var 15,5 % af de medicinsk behandlede patienter døde mod 10,2 % af de bypass-opererede. Efter 12 år var dødeligheden ens i de to grupper, formentlig pga. tilstoppede eller bristede venegrafter. (Lancet 1994:334:563-570).

1995, 31. januar. JyllandsPosten: "Læger snyder med medicinforsøg" af Hjalmar Færch, der bl.a. skrev: "Mange videnskabelige forsøg med nye behandlingsformer er ikke troværdige. Der snydes rask væk med forsøgene, når læger tester nye lægemidler. Problemet skyldes, at forskerne er forudindtagede. Prof. Peter C. Gøtzsche refererer i en artikel i Ugeskrift for Læger til en engelsk doktordisputats, der bygger på 250 lodtrækningsforsøg, hvor kun 79 havde tilstrækkelig skjult lodtrækning, 21 forsøg var utilstrækkeligt sikrede mod forskernes påvirkning og resten lå i gråzonen. Brud på randomiseringen (lodtrækningen) er velkendt. Der er eksempler på, at forskerne har sprættet lukkede kuverter op eller gennemlyst dem på røntgenafdelingen. Snyderiet opfattes undertiden som en ret uskyldig akademisk leg, men det bliver konsekvenserne ikke mindre af."

1995, februar. Artikel i MD Magazine beskriver, at mange bypass-operationer er fuldstændig nyttesløse ifølge adskillige videnskabelige undersøgelser. Kun i tilfælde af aflukning af venstre kranspulsåre ledsaget af hjertesvigt redder bypass liv eller har livsforlængende effekt. Patienter med kranspulsårelidelse behandlet uden kirurgi har samme overlevelsesgrad som opererede med bypass.

1995, JyllandsPosten 12. november: Sundhedsstyrelsen standser akutte hjerte-bypass-operationer på Bispebjerg Hospital fordi mere end en fjerdedel af de opererede døde. Tidligere havde Sundhedsstyrelsen stoppet samtlige hjerteoperationer på privathospitalet Hamlet i København, fordi 5 procent af de opererede døde, og 10 patienter havde alvorlige komplikationer efter operationen.

1996 foretog medicinalgiganten Pfizer et ulovligt forsøg med Trovan i Kano, Nigeria. 11 børn døde, 5 efter at have fået Trovan og 6 efter at have fået et ældre antibiotikum (intravenøs ceftriaxone) som kontrol i forsøget. Andre børn blev blinde, døve og fik andre hjerneskader. Forsøget var ikke autoruiseret af den nigerianske regerning eller blevet godkendt af børnenes forældre.

1997 får fysiologi-professor ved Aarhus Universitet Jens Chr. Schou (1918-2018) Nobelprisen i kemi for opdagelsen af natrium-kalium-pumpen. Hans første artikel om Na-K-pumpen blev offentliggjort i 1957.

1997 klones "Dolly the Sheep" af Ian Wilmut og kollegaer ved Roslin Instituttet, Skotland.

1998 deler Robert F. Furchgott, Louis J. Ignarro og Ferid Murad Nobelprisen for påvisning af kvælstofilte (NO) som signalmolekyle i det cardiovaskulære system. NO beskytter pulsårernes inderside mod tilhæftning af bl.a. kolesterol og blodplader.

1998 offentliggjorde den engelske forsker Andrew Wakefield en undersøgelse i The Lancet om sammenhængen mellem MFR-vaccinen og autisme, hvilket efterfølgende førte til mytedannelse omkring MFR-vaccinen og at færre børn og unge blev vaccineret med MFR-vaccinen. Først 12 år senere trak The Lancet artiklen tilbage i erkendelsen af, at flere elementer i undersøgelsen var ukorrekte og i modstrid med en tidligere undersøgelse. Wakefields forskning var delvist finansieret af advokater for forældre, der havde anlagt sag an mod firmaer, der havde produceret vaccinen.

1998 fandt James Thomson den første humane ES celle (fosterstamcelle). Gennembruddet førte til heftig debat, fordi teknologien involverede destruktion af fosteret.

1998, august 20. I Information siger Tom Skyhøj Olsen, overlæge ved neurologisk afdeling, Bispebjerg Hospital, at 400 danske, der lider af rytmeforstyrrelser i hjertet,  dør hver år af blodprop i hjernen, fordi de ikke får den rigtige behandling på sygehusene. Yderligere 600 får svære handicap som kunne være undgået. Omkring 4.000 af de 10.000 danskere, der rammes af blodprop i hjernen, dør inden for et år. 80 procent af de overlevende får en lammelse i den ene side af kroppen. Ca. 2.000 af tilfældene med blodprop i hjernen skyldes atrieflimmer.

1999. F. Hoffmann-La Roche Ltd blev dømt skyldig i ulovlig karteldannelse og idømt en bøde på 500 millioner dollar, datidens største medicinal-bøde. Ved samme lejlighed blev BASF idømt en bøde på 225 millioner dollar.

2000. Efter 3 års kamp med den europæiske lægemiddelstyrelse, EMA, er det lykkes for forskere fra det danske Cochrane Center at få adgang til upublicerede undersøgelser, der hidtil har været skjult for at beskytte medicinalfirmaernes kommercielle interesser. Oftest drejer det sig om forsøg med negativt resultat eller udtalte bivirkninger.

2000 færdiggøres udkastet til The Human Genome Project.

2000 sættes udsættelse for Radon i forbindelse med lungekræft.

2001. Den russiske patolog Yury Bandazhevsky blev i 2001 idømt 8 års fængsel som følge af hans videnskabelige forskning af Chernobyl-katastrofen, officielt fordi han havde taget imod bestikkelse fra studerendes forældre.

 

2001 betalte TAPPharmaceuticals, et Abbott-Takeda joint venture-firma, 875 millioner dollar efter anklager om bedrageri, hvor læger blev opfordret til at fakturere regeringen(via MediCare) for medicin, firmaet gav dem gratis eller til reduceret pris.

2001 udfører den franske læge Jacques Marescaux den første telekirurgiske operation, der foregik i Strassburg, mens han befandt sig i New York.

2001, 10. september. The Guardian. Lancet, New England Journal of Medicine, Journal of the American Medical Association og 10 andre store tidsskrifter anklager druggiganterne for at bruge deres penge eller true med at fjerne dem for at binde akademiske forskere med kontrakter, så de er ude af stand til at rapportere frit og sandfærdigt om resultaterne af de videnskabelige undersøgelser, de selv deltager i. Resultaterne kan blive begravet i stedet for offentliggjorte, hvis de ikke svarer til sponsorernes forventninger. Det er også forræderi mod patienter, der accepterede at deltage i hvad de troede var forskning for at finde ny og bedre behandling for sygdom.

 

2001, 11. september, Information: Verdens mest ansete lægetidsskrifter går nu i aktion mod medicinalfirmaer, der manipulerer med forskningsresultater. Misinformation og hemmeligholdelse af resultater kan skade patienterne, mener tidsskriftsredaktørerne. Specielt forskningsresultater fremlagt efter multicenter-studier – dvs. forskning, der er foretaget flere steder på samme tid – er problematiske.

"Det er et fremragende initiativ, som redaktørerne for de internationalt mest respekterede lægetidsskrifter, herunder også vort hjemlige Ugeskrift for Læger, her har taget", siger forskningschef Jørgen Videbæk, Hjerteforeningen. Manipulation af forskningsresultater er umoralsk, til skade for forskningens seriøsitet og anseelse, og værst af alt også skadelig for patienterne, fordi uredelig forskning nødvendigvis må forringe standarden af den behandling, der er til rådighed for patienten.

 

2003 deler Paul C. Lauterbur og Peter Mansfield Nobelprisen i medicin for påvisning af magnetisk resonans billeddannelse (MRI).

 

2003 betalte medicinalgiganten Abbott 622 millioner dollar i et forlig om salgsmetoder, hvor Abbott forærede materialer, der kunne levere flydende fødevarer direkte i svært syge patienters fordøjelsessystem mod levering af store mængder væsker. [Peter Yeager. Corporate Crime. New Brunswick: Transaction Publishers, 2006].

 

2004 introducerer medicinalfirmaet Merck en vaccine mod Human Papillomavirus (HPV), der beskytter mod infektion med HPV, der inaktiverer tumor suppressor gener, og dermed beskytter mod cervix cancer (livmoderhalskræft).

 

2005 deler Barry J. Marshall og J. Robin Warren Nobelprisem for opdagelsen af bakterien Helicobacter pylori som årsagen til mavesår, hvilket sammen med antibiotisk og syreneutraliserende behandling afløste operationer for mavesår.

 

2005 idømmer EU kommissionen AstraZeneca en bøde på €50 millioner for at give vildledende oplysninger til forskellige EEA kontorer med det formål at opnå supplerende beskyttelsescertifikater og misbrug af regler og procedurer.

 

2005 rapporterede sundhedsudvalget i det britiske underhus om medicinalindustriens indflydelse på baggrund af udtalelser fra 50 vidner, fire medicinalbesøg og 160 indsendte rapporter. Konklusionen var klar: Medicinalindustriens indflydelse er enorm og ude af kontrol, og ikke som tidligere rettet mod sundhedspersonale, men i dag rettet bredt mod patienter, sundhedsafdelinger, administratorer, forskere og videre til akademikere, pressen, skolebørn og politikere.

 

Ikke uventet var den britiske regerings reaktion på rapporten absolut fraværende. Medicinalindustrien i England er efter turisme og finans den mest indbringende (skattemæssige) aktivitet. Trods entydig og omfattende dokumentation erklærede regeringens embedsmænd, at der ikke var ført bevis for medicinalindustriens usunde indflydelse på folkesundheden.

 

2005. Patientforeninger har de samme problemer som de fleste læger, der får informationer fra læger, der er sponsoreret af medicinalindustrien og derfor mere støtter industriens økonomiske mål frem for patienternes interesser. Hjerteforeningen meddelte i 2005, at 30.000 mennesker ville dø inden for 10 år, hvis ikke yderligere 900.000 blev behandlet med kolesterolsænkende lægemidler [Rathje M TV2 News 20. april 2012]. Forud for lanceringen af HPV-kampagnen ”Vidunderlivet” med anbefaling af HPV-vaccinen Gardasil modtog Kræftens Bekæmpelse 675.000 kroner fra producenten af vaccinen, Sanofi Pasteur MSD.

 

2005. Vejledning om autorisation af læger uddannet i udlandet.

 

2006 godkender FDA Gardasil som den første HPV-vaccine.

 

2006, 27. juni, rystede resultatet fra et lille klinisk forsøg i ti forskellige lægepraksis på Fyn den videnskabelige verden. Et af de førende videnskabelige tidsskrifter JAMA publicerede tre danske forskeres undersøgelse, der for første gang dokumenterede, at læger, der deltager i industrisponsorerede kliniske forsøg, ændrer præparatpræference til fordel for sponsorer. Udelukkende, fordi de deltager i forsøget. Det sponsorerede forsøg handlede ikke nævneværdigt om firmaets præparat, men om hvordan behandlingen gøres bedre. Derfor overraskede konklusionerne alle.[Ugeskrift for Læger, nr. 25/2011].

2007 finder amerikanske forskere et gen, der er involveret i Rheumatoid arthritis (ledegigt), en smertefuld tilstand, der skyldes inflammation i led, der kan ødelægge brusk og knoglevæv.

 

2007 udvikles det bioniske øje (The Argus II Retinal Stimulation System), der giver en vis synsevne til blinde. Første generation implantat bestod af 16 elektroder, der gjorde blinde i stand til at se større strukturer.

2007. Stigende opmærksomhed på relationer mellem læger og medicinalindustrien var baggrunden for en national undersøgelse af 3.167 læger fra 6 forskellige specialer. 94% af lægerne rapporterede en eller anden form for relation. De fleste af disse relationer bestod i at få mad på arbejdspladsen (83%) eller få udleveret lægemiddelprøver (78%). 35% fik tilskud til udgifter i forbindelse med kongresser eller efteruddannelse, og 28% fik honorarer for at holde foredrag eller indrullere patienter i forsøg.

2008. Medicinalfirmaet Merck betalte 670 millioner dollar på grund af bedrageri mod Medicaid og andre sundhedsprogrammer. Merck havde også betalt returkommission til læger og hospitaler for at få dem til at ordinere udvalgte lægemidler. [Silvermaan E. Merck to pay $670 million over Medicaid fraud. Pharmalot 7. februar 2008].

2008. Til fest med hjertelægerne. Den 29. marts 2008 købte den 61-årige Jan Kyst Madsen, der var ledende overlæge på hjerteafdelingen på Gentofte Hospital indtil 2012 f.eks. en kulfarvet Montana-reol med indbygget køleskab til 13.000 kr. i designbutikken Bo-Tikken i Hellerup, hvor han selv bor. Det usædvanlige hospitalsudstyr blev betalt med penge fra den forskningskonto, som han selv havde ansvaret for. I april 2008 havde Jan Kyst Madsen betalt 3.217,50 kr. for mad og drikke i forbindelse med ansattes deltagelse i Berlin Marathon. Fra Jan Kyst Madsens forskningskonto blev der i juni 2009 overført penge til maratonløbet og ekviperingen af sygeplejersker fra hjerteafdelingen på Gentofte Hospital. Et Pioneer-anlæg købt hos AV-Connection i Skanderborg til 3.009 kr. inklusive forsendelse blev ligeledes betalt med midler fra Jan Kyst Madsens forskningskonto. Jan Kyst Madsen anviste desuden forskningsmidler til en kollegas private forbrug, som det fremgik af Jyllands-Postens afsløringer af hjertelægers misbrug af forskningsmidler.

 

2008. Psykiatri-professoren Joseph L. Biederman, der er hovedansvarlig for, at børn ned til 2-årsalderen bliver diagnosticeret med bi-polar lidelse og behandlet med en cocktail af stærk medicin, hvoraf flere ikke er godkendt af den amerikanske sundhedsstyrelse FDA til det formål og ingen er godkendt til behandling af børn under 10 år, blev ved en kongres-undersøgelse fundet skyldig i at have modtaget 1.6 millioner dollar fra 2000-2007 fra medicinalindustrien.

 

2008 blev et omfattende netværk for ulovlige nyretransplantationer i Indien optrevlet af det indiske politi. Hundredvis af indere, overvejende fattige arbejdere, var blevet narret eller tvunget med skydevåben til at opgive den ene nyre, der blev videresolgt til rige aftagere. Flere klinikker og privathospitaler indgik i organ-netværket. 2013 fik de læger, som havde ledet organ-netværket, langvarige fængselsstraffe.

 

2009 deler Elizabeth Blackburn, Carol W. Greider og Jack W. Szostak Nobelprisen i medicin for deres arbejde med kromosomernes telomerstruktur og enzymet telomerase, der beskytter kromosomerne mod nedbrydning.

 

Telomer er den basesekvens, der udgør enden på kromoserne. For hver celledeling forkortes telomererne, og det tyder på at dette forhold er afgørende for en organismes levetid. Kræftceller undgår denne forkortelse ved hjælp af telomerase, der modvirker forkortelsen af kromosomet.

 

2009. Medicinalfirmaet Pfizer betaler 2,3 milliarder dollar, det største forlig inden for sundhedssektoren på den tid. Et datterselskab havde forfalsket varebetegnelser med det formål at vildlede eller bedrage, og samme firma havde markedsført fire lægemidler ulovligt. (Evans D. Big Pharma's Crime Spree. Bloomberg Markets 2009:december: 72-86).

 

2009 accepterer medicinalfirmaet Sanofi-Aventis at betale 95millioner dollar i et forlig om bedrageri, hvor firmaet havde overfaktureret sundhedsmyndighederne for medicin til fattige patienter. (https://www.grglaw.com/news-publications-resources/aventis-settles-fca-suit-for-95-5-million).

 

2009. Marcia Angell, tidligere redaktør på det ansete lægetidsskrift New England Journal of Medicine, skrev: "Det er simpelt hen ikke længere muligt at tro på ret meget af den kliniske forskning, der offentliggøres eller at stole på betroede lægers vurderinger eller autoriative medicinske retningslinier. Jeg finder ingen glæde ved denne konklusion, som jeg nåede langsomt og modstræbende gennem mine to årtier som redaktør".

 

2009. Statens Serum Institut tjener millioner på at anbefale og sælge vaccinationer.

 

2010 betaler AstraZeneca 520 millioner dollar i forlig om bedrageri, idet firmaet ulovligt markedsførte et af sine lægemidler til tilstande som ADHD, aggression, angst, demens, depression, posttraumatisk stress og søvnløshed. Stoffet indbragte firmaet 4,9 milliarder dollar alene i 2009.

 

2010 indgår AstraZeneca forlig på 5 milliarder kroner med det engelske skattevæsen i en sag om transfer pricing.

 

2010. Medicinalfirmaet Novartis betaler 423 millioner dollar efter et forlig indgået efter anklager om at firmaet betalte returkommission til sundhedspersonalet for at få dem til at ordinerer 6 lægemidler til ikke-godkendt behandling af forskellige lidelser. [https://www.pharma.us.novartis.com/corporate-responsibility/corporate-integrity-agreement].

 

2010 var det franske selskab Poly Implant Prothèse (PIP) et af de førende inden for brystimplantater indtil en skandale tvang firmaet til lukning. Et stigende antal sager med bristede implantater dukkede op, og det viste sig, at firmaet havde benyttet en billigere, ikke-godkendt type silikone, som øgede risikoen for at implantaterne ville briste.

 

2011 anbefalede de franske myndigheder alle kvinder med PIP-implantater at få dem fjernet efter flere meldinger om kræft hos kvinder med lækkede implantater. Tusindvis af kvinder verden over skulle efterfølgende tage stilling til at få brystimplantaterne fjernet og nye sat ind. PIP's direktøt Jean-Claude Mas blev i 2013 idømt fire års fængsel for bedrageri.

 

2011 accepterer GlaxoSmithKline at betale 3 milliarder dollar, hvilket gør det til det største forlig i en bedragerisag i sundhedssektoren. Firmaet erklærede sig skyldig i at have markedsført en række lægemidler ulovligt, og anklager om at have bedraget sygesikringen ved at snyde med priserne blev også dækket af forliget.

 

2011. Tobaksindustrien skjulte i mange år de vanedannende og dødelige følgevirkninger ved rygning og kompenserede det faldende salg i de vestlige lande ved at øge salget i Afrika, Mellemøsten og Asien, hvilket i tidsskriftet Lancet blev beskrevet som salg af vanedannende og dødelige produkter, utvivlsomt den mest grusomme og korrupte forretningsmodel menneskeheden kunne have opfundet.

 

2011. Læger skjuler sandheden om farlig medicin. Sygehuse vildleder patienter: Medicinalindustriens vejledninger ’glemmer' de alvorlige bivirkninger. De pjecer, som sygehusene udleverer til patienter om mulige bivirkninger ved behandlinger, er ofte produceret af medicinalindustrien og fortæller kun et minimum af de helt almindelige bivirkninger. På Gentofte Sygehus har en patient f.eks. fået udleveret en brochure med patientinformation for Humira-medicin mod ledddegigt. Her fortæller medicinalfirmaet, at patienter skal være opmærksomme på infektioner, hoste, feber og rødmen ved indstiksstedet. Derimod står der ikke, at en bivirkning hos op til 10 pct. af patienterne kan være hudkræft, blødning i maven, synsforstyrrelser og en lang række andre alvorlige sygdomme. [Ekstra Bladet, 20-09-2011].

 

2011. Læger får penge fra industrien. Læger på offentlige sygehuse i uheldig dobbeltrolle.

 

2011. En Cochrane-oversigt, som i alt omfattede tusindvis af individuelle forsøg fandt, at industrisponsorerede sammenlignet med ikke-industrisponsorerede forsøg alt for ofte var gunstigere, både med hensyn til gavnlige og skadelige virkninger og selve konklusionen.

2011 viser resultatet af en stor klinisk undersøgelse, at årlig skanning med lavdosis spiral CT (LDCT) reducerer risikoen for at dø af lungekræft med 20% sammenlignet med årlig røntgenundersøgelse af lungerne hos rygere og tidligere rygere.

2012 dokumenterer en artikel i British Medical Journal (BMJ), at mindre end halvdelen af lægemiddelforsøg sponsoreret af NIH (National Institutes of Health) blev offentliggjort i et anerkendt lægetidsskrift inden for 2½ år efter afslutning af forsøget og efter 4 år var mere end 1/3 fortsat ikke offentliggjort. I et eksempel nævnes diabetes-midlet Aventis, som i 2007 blev påvist at øget risikoen for hjertetilfælde og dødsfald som følge af hjerte-kar-lidelse selvom producenten GlaxoSmithKline havde kendt disse risici inden godkendelsen. BMJ-studiet viste, at 35 af 42 forsøg med Aventis aldrig var blevet offentliggjort og kun blev opdaget efter en dommerkendelse havde forlangt data fra forsøgene udleveret.

 

2012 indgår medicinalfirmaet Abbott forlig efter anklager om bedrageri mod Medicaid efter ulovlig markedsføring af epilepsimedicinen valproat og accepterer at betale 1.5 milliarder dollar.

 

2012, 4. april. Ugeskrift for Læger. EU-Kommissionen vil tillade medicinalindustrien at henvende sig direkte til forbrugerne med information om receptpligtige lægemidler med mulighed for medicinalindustrien at øge presset for, at det bliver tilladt at reklamere for receptpligtig medicin. Reklamepåvirkningen kan derfor blive afgørende for samtalen mellem læge og patient, men ofte er den bedste behandling ikke medicin, og er medicin nødvendigt, er det ikke sikkert, at det netop er det lægemiddel, der omtales i reklamen. Endelig kan direkte henvendelser til borgerne føre til sygeliggørelse af raske mennesker, og øge efterspørgslen af bestemte (nye og dyrere) præparater, som patienterne ikke har brug for.

 

2012 blev Nobelprisen i medicin tildelt John B. Gordon fra Storbritannien og Shinya Yamanaka fra Japan for deres forskning i stamceller, bl.a. hvordan modne celler kan omdannes til (pluripotente) stamceller.

 

2012 får medicinalfirmaet Johnson & Johnson en bøde på mere end 1,1 milliard dollar, idet retten fandt at firmaet og et datterfirma, Janssen, havde skjult livstruende risici forbundet med et antipsykotisk lægemiddel. Mere end en fjerdedel af lægemiddelforbruget var til børn og unge, herunder til ikke godkendte lidelser. 

 

2012 afslørede FDA, at op mod 14.000 amerikanere havde fået indsprøjtninger med et smertestillende middel, der kunne være inficeret. Et pludseligt udbrud af meningitis forårsaget af svampe blev sporet til lægemidler fremstillet af New England Compounding Center (NECC). Det viste sig, at NECC's laboratorium ikke i tilstrækkelig grad havde steriliseret visse af deres produkter. Laboratoriets generelle tilstand chokerede efterforskerne, der fandt mus og insekter i et lokale, der skulle være sterilt. De inficerede præparater var skyld i 732 tilfælde med meningitis forårsaget af svampe og andre infektioner, hvoraf 64 mennesker døde.

 

2013, december. Hjerteforeningens tidligere formand gennem mange år, professor Peter Clemmensen, fyres efter at have svindlet med ½ million kroner i forskningsmidler.

 

2013 idømmer EU kommissionen Lundbeck en bøde på €93.8 millioner for at forhale frigivelsen af kopimedicinen Citalopram. Andre producenter af kopimedicin idømmes i alt €52.2 millioner.

 

2013-2015. Novo-Nordisk har i denne periode udbetalt 55,8 millioner dollars til 90.754 franske læger.

 

2013. Else Smith fyres som administrerende direktør i Sundhedsstyrelsen efter en lang periode, hvor Sundhedsstyrelsen har været ramt af en lang række alvorlige sager, bl.a. sagen om en hjerneskadet psykiater, der fik lov til at praktisere, selvom Sundhedsstyrelsen havde modtaget alvorlige anklager mod ham siden 2004. [DR 12. marts 2015].

 

2013. Dødsfald i medicinsk forskningsprojekt blev ignoreret.

2013. I flere år har Sygehus Thy-Mors i Thisted givet en læge lov til at udføre opgaver på hospitalets kirurgiske afdeling på trods af flere advarsler. Mens lægen var ansat på afdelingen, blev flere patienter fejlbehandlet og skadet af lægen. [DR 10. maj 2015].

2013 accepterer Johnson & Johnson at betale 2.2 milliarder dollar i et forlig vedrørende det antipsykotiske lægemiddel Risperdal, der uretmæssigt var blevet anbefalet til ældre, børn og personer med medfødt handicap.

2014 udkommer et socialhistorisk forskningsprojekt: Anbragt i historien. Anledningen til udgivelsen var især en række kritiske indslag om hårdhændet behandling af udsatte grupper i årene 1945-1980. For første gangfår psykisk syge, de udviklingshæmmede, de handicappede og børnehjemsbørnene en central plads i historien, som havde været præget af, hvordan man gjorde meget godt for de udsatte gennem blandt andet K. K. Steinckes socialreform i 1933.Danmark var blandt de første i verden til at vedtage en national lov om sterilisering og kastration af blandt andet udviklingshæmmede, og det første til at internere ’moralsk defekte’ mænd og kvinder på ø-anstalterne på Livø og Sprogø. Den danske lovgivning var særdeles vidtgående når det gjaldt indgreb overfor samfundets svageste.Målt pr. indbygger er Danmark det land i verden, der har udført flest lobotomier – også kaldet det hvide snit. I alt 4.500 fra 1939 frem til 1984 – herunder på udviklingshæmmede børn helt ned til seks år.

Eutanasi (aktiv dødshjælp) blev foreslået som mulighed overfor udviklingshæmmede både blandt læger og i pressen. Også efter Anden Verdenskrig. I både 1950’erne og 1960’erne diskuterer man helt åbent, hvorvidt man skal slå de åndssvage ihjel. Man skulle ellers tro, at man havde lært af erfaringer syd for grænsen under krigen,« siger en af forfatterne, Jesper Vaczy Kragh.

2014 godkendes immunterapi til avanceret melanom, der i kke kan opereres efter påvisning af at tumor hos op mod 40% formindskedes.

2014, 29. maj. Skandalen om forfalsket medicin vokser i Europa. Organiserede kriminelle havde held til at stjæle, forfalske og derefter sælge kræftmedicinen Herceptin fra Roche tilbage til hospitaler overalt i Europa. Advarslen fra EMA kom senere til også at gælde medicinen Remicade fra Eli Lilly samt Alimta fra Merck og Johnson & Johnson. Det danske firma Orifarm ompakkede et parti af den forfalskede kræftmedicin Herceptin i Tjekkiet, frigav den fra Danmark og solgte den til Finland, hvor det viste sig, at tre hætteflasker var tydeligt forfalsket med medicin, som i bedste fald var virkningsløs, i værste fald kunne have forværret tilstanden hos dødssyge kræftpatienter.Den italienske mafia, Camorraen i Napoli, skal i samarbejde med et netværk af kriminelle i Østeuropa have bestilt tyverierne, fortyndet medicinen og haft held til at få den ind i den legale forsyningskæde ved hjælp af lyssky mellemmænd og intetanende parallelimportører.

2016. Forfalskede lægemidler koster den europæiske medicinalindustri 10,2 milliarder euro svarende til 76 milliarder kroner om året.

2016, 16. juni. Ældre propper sig med potentielt farlig eller virkningsløs medicin. [DR Nyheder]. Medicinalindustrien skal fra 2018 registrere deres resultater fra menneskeforsøg i en samlet EU-database, men mange forskere er bekymrede for, at medicinalindustrien vil bryde loven uden sanktioner. Det er nemlig tilfældet i USA, hvor en undersøgelse viser, at den amerikanske version af loven kun bliver overholdt i 13 procent af tilfældene.

Mange læger bliver finansieret af medicinalindustrien med heraf følgende interessekonflikter i forhold til patientbehandling. Læger, der modtager honorar fra et medicinalfirma, har tendens til at udskrive flere lægemidler fra dette firma. Det kan have konsekvenser for patienters helbred, for patienter, der skal betale mere for deres medicin, er mindre tilbøjelige til at fortsætte behandlingen. Hver tiende indlæggelse skyldes forkert håndtering af medicin.

2016, 13. maj. Ugeskrift for Læger. De mange usynlige medicindødsfald. Omkring 3.300 dødsfald om året eller 20 gange så mange dødsfald som i trafikken, er forårsaget af medicin, som er den tredie hyppigste dødsårsag efter hjerte-kar-sygdomme og kræft.

2016 giver en hændelse anledning til at tro, at det offentliges omgang med danskernes personfølsomme sundhedsdata er uden tilstrækkelig kontrol. Det blev klart, da 5.282.616 danskeres helbredsoplysninger sammen med CPR-nummer blev afleveret på to CDer til det private firma Chinese Visa Application Center, der arbejder for de kinesiske myndigheder. Sundhedsdatastyrelsen (SDS) anslår, at der årligt foretages 400 udtræk fra de registre, de administrer. Et enkelt udtræk kan, som eksemplet viser, omfatte hele den danske befolkning. Og det er SDS, der uden en videnskabsetisk vurdering på egen hånd tager stilling til, om oplysninger kan udleveres. I 2012 og 2013 udleverede SSI 22 dataudtræk fra CPR-registret, Landspatientregistret og dødsårsagsregistret til internationale medicinalvirksomheder som Astellas Pharma, AstraZeneca og Pfizer. Blandt disse udleveringer var et dataudtræk til det private firma CCBR, som i efteråret 2013 fik udleveret navn og adresse på 84.000 danskere med hjertediagnoser. Disse personer fik herefter en henvendelse fra CCBR med oplysning om, at de havde en hjertesygdom, og om de derfor ville deltage i afprøvning af et nyt kolesterolsænkende middel.

2017 sælges Statens Seruminstituts vaccine-afdeling med aktiver for 155 millioner til Aljomaih Group for 15 millioner. Salget vækker bekymring hos eksperter.

2017 blev der rettet bedragerianklager mod Mylan for bevidst at fejlklassificere allergimidlet EpiPen som et kopimiddel for at omgå et lovkrav om prisnedslag på kendte lægemidler og for at have sat prisen på EpiPen drastisk op fra 90 til 600 dollar med det formål at sikre PMBs (Pharmacy Benefit Managers) store tilskud mod til gengæld at have EpiPen som deres foretrukne middel med mulighed for udelukkelse af andre mærker. PMBs er tredie-part adminstrator af receptpligtig medicin i USA. Firmaet indgik et forlig på 465 millioner dollar.

2017. Neurologisk afdeling på Slagelse Sygehus får forbud mod at modtage og behandle akutte patienter hovedsaglig pga. udenlandske speciallægers manglende kompetence. [DR 30. juni 2017].

2017, 5. december. Lægeforeningen indbringer sag ved Voldgiftsretten mod læge Svend Lings med påstand om eksklusion. Svend Ling har medvirket til at offentliggøre en vejledning i, hvordan patienter kan begå selvmord og har tilvejebragt medicin til patienter med det formål at gøre dem i stand til at begå selvmord.

2017 godkendes kræftbehandling udelukkende baseret på genomforskning i stedet for kræftens lokalisation i kroppen.

2017 dokumenterer et studie i BMJ hvordan lægemiddelindustriens og myndighedernes hurtige godkendelse af kræftlægemidler frem for sikring af tilstrækkelig dokumentation for gavnlige og skadelige virkninger har undergravet kræftbehandlingen. Forfatterne gennemgik de kræftlægemidler, der blev godkendt af European Medicines Agency (EMA) i perioden 2009-2013. Af i alt 48 præparater godkendt til 68 indikationer blev brugen til de otte indikationer godkendt, uden at der var udført forsøg med en kontrolgruppe. Nivauet for godkendelse er løbende blevet sænket som følge af pres fra industrien og industrifinansierede patientforeninger.

2018 viser opgørelse fra Hjerteforeningen at 524.000 danskere lever med hjerte-kar-sygdom, hvilket er en stigning på 31% siden 2004. I samme periode er antallet af danskere, der bruger hjerte-kar-medicin steget med 38%. Hver år rammes ca. 56.400 danskere af hjerte-kar-sygdom. Omtrent 21% af hjerte-kar-patienter genindlægges inden for 30 dage efter indlæggelse med hjerte-kar-sygdom. Hvert år dør ca. 12.000 danskere af hjerte-kar-sygdom, hvilket er en halvering siden 1995.

2018. 9.212 læger skriver under på et mistillidsvotum i en protestskrivelse rettet mod Styrelsen for Patientsikkerhed som følge af styrelsens politik og fremfærd.

2018 deler James P. Allison og Tasuku Honjo Nobelprisen i medicin for deres forskning i måder at få immunsystemet til at bekæmpe kræftceller.

2018. Flere end hver tredje læge indberetter ikke samarbejde med industrien efter reglerne.

2018 godkendes kræftbehandling udelukkende baseret på genomforskning i stedet for kræftens lokalisation i kroppen.

2018 viser opgørelse fra Hjerteforeningen at 524.000 danskere lever med hjerte-kar-sygdom, hvilket er en stigning på 31% siden 2004. I samme periode er antallet af danskere, der bruger hjerte-kar-medicin steget med 38%. Hver år rammes ca. 56.400 danskere af hjerte-kar-sygdom. Omtrent 21% af hjerte-kar-patienter genindlægges inden for 30 dage efter indlæggelse med hjerte-kar-sygdom. Hvert år dør ca. 12.000 danskere af hjerte-kar-sygdom, hvilket er en halvering siden 1995.

2018. 9.212 læger skriver under på et mistillidsvotum i en protestskrivelse rettet mod Styrelsen for Patientsikkerhed som følge af styrelsens politik og fremfærd.

2018 deler James P. Allison og Tasuku Honjo Nobelprisen i medicin for deres forskning i måder at få immunsystemet til at bekæmpe kræftceller.

2018. Flere end hver tredje læge indberetter ikke samarbejde med industrien efter reglerne.

2019, 11. februar. Lægeforeningen: Skærp sprogkravene til EU-læger. Der bør stilles sprogkrav fra myndighederne til læger fra EU-lande for at sikre, at læge og patient altid kan forstå og tale med hinanden. Siden 2000 er antallet af udenlandske speciallæger næsten 10-doblet. Ca. hver tiende læge i det danske sundhedssystem er uddannet i udlandet. 13 ud af de 15 speciallæger på neurologisk afdeling i Sønderborg har en udenlandsk grunduddannelse. De har blandt andet læst medicin i Afghanistan, Litauen, Pakistan, Somalia og Sri Lanka. [DR 10. februar 2019].

2019, 17. september. Det amerikanske medicinalfirma Purdue Pharma indgiver konkursbegæring efter anklager om medvirken til opioidkrisen i USA. Purdue Pharma, ejet af Sacker-familien, har gennem stoffet OxyContin tjent 35 milliarder dollar (236 milliarder kroner) på OxyContin, der anses for opioidepidemiens helt store synder. Da opioidepideien kulminerede i 2016, måtte den lokale retsmediciner i byen Akron i Ohio tilkalde nedkølede lastbiler med plads til lig. Alene i 2016 døde 65.000 amerikanere af overdosis, den hyppigste dødsårag for amerikanere under 50 år. Det totale antal døde under opioidepidemien anslås til 300.000. Konkursbegæringen var ventet efter foreløbigt forlig med flere delstater, hvortil Sacker-familien skal bidrage med 3 milliarder dollar. I alt 12 milliarder dollar skal Sacker-familien betale i erstatning til over 2000 byer, distriker, myndigheder og flere end 20 delstater. Sacker-familien har ifølge optegnelser fra én finansiel institution alene haft overførsler på en milliard dollar til bl.a. schweitziske bankkonti. [Reuter].

2019 Den schweizisk-fødte thorax-kirurg Paolo Macchiarini, som forfalskede forskning vedrørende defekte tracheae (luftrør), der kunne regenereres med stamceller, fik en 16 måneders fængselsdom for dokumentfalsk og embedsmisbrug. Macchiarini blev også fundet skyldig i at gemme patienters udskrivningspapirer for at skjule sit engagement. Han optrådte som gæsteforsker på Karolinska Institutet , Stockhom, fra 2010 til 2016. Kun 3 af 20 opererede patienter lever fortsat.

2020, 17. november. Et nyt studie offentliggjort i JAMA (Journal of American Medical Association) omfattende årene 2003 - 2016 viste, at kun 4 ud af de 26 undersøgte medicinalfirmaer ikke havde fået bøder. Big Pharma havde i alt i dette tidsrum betalt 30 milliarder dollar i bøde for kriminel aktivitet. GlaxoSmithKline betalte næsten 9.8 milliarder dollar for 27 sager omfattende bestikkelse, korruption, ukorrekt markedsføring o.a.

2021 viser en ny rapport i tidsskriftet Nature Climate Change , at Amazonas frigiver mere CO2 end den optager. Fra 2010 til 2019 frigav den brasilianske del af regnskoven 16,6 milliarder tons CO2, mens den optog 13,9 tons. Den brasilianske præsident Jair Bolsonaro er kendt som klimaskeptiker og støtter yderligere skovdrift og landbrug i naturområderne.  Skovrydning i form af brande og fældning blev næsten firdoblet i 2019 sammenlignet med de to foregående år fra cirka 1 million hektar til 3,9 millioner hektar svarende til et område på størrelse med Holland.

2022 offentliggøres i al stilhed en rapport "Historisk udredning vedrørende børn, unge og voksne anbragt i særforsorgens institutioner 1933-1980" om forholdene for de tusinder af børn og voksne, der gennem store dele af deres liv var anbragt i sær- og åndssvageforsorgens institutioner. Første Verdenskrig pustede til frygten for de arvelige egenskaber. Lægerne var begyndt at bruge IQ-test til at undersøge, om folk var åndsvage. Bag murene fandt der overgreb, og undertiden også grove overgreb, sted. Ydmygelser, slag, seksuelle overgreb, sterilisation og kastration. I første omgang blev de åndssvage anbragt på store anstalter som Ebberødgård og De Kellerske Anstalter i Brejning. Senere åbnede flere afdelinger, blandt andet på Sprogø og Livø. Danmark var blandt de første til at indføre love, der tillod ægteskabsforbud, sterilisation, kastration og abort, og den såkaldte eugenik, eller racehygiejne, kom til at danne forbillede for det nazistiske styre i Tyskland. Frem til 1967, hvor loven blev afskaffet, blev 11.000 steriliseret. Med grundlovsændring i 1953 fik alle ret til at få afprøvet deres anbringelse. Overlægernes ord var ikke længere lov. Statens anstalter overgik i 1980 til amterne, og de Kellerske Anstalter blev lukket i 1990.

2022 viser en undersøgelse i Science af data på over 1o millioner mennesker med aktiv tjeneste i det amerikanske militær, hvoraf 955 var diagnosticeret med multipel sklerose (MS), en 32 gange øget risiko for MS efter infektion med Epstein-Barr virus (EBV). Det har ikke været muligt at fastlægge den direkte mekanisme, der udløser demyelinering af centralnervesystemet.

2023. De såkaldte ”paper mills” har udover salg af fabrikerede artikler nu udvidet deres aktiviteter til også at omfatte bestikkelse af redaktører af videnskabelige tidsskrifter. Bl.a. har en paper mill overført 20.000 $ til en redaktør for at sikre udgivelse af fabrikerede forskningsartikler. Mindst 30 redaktører fra anerkendte tidsskrifter har samarbejdet med paper mills. Paper mills tjener penge ved at forskere køber deres fabrikerede artikler med garanti for offentliggørelse og dermed får øger forskning på deres cv. Problemet er nærmest eksploderet med 0 artikler i 2009 til 4.500 artikler i 2022, der er trukket tilbage på grund af samarbejde med paper mills. Alene i 2023 er mere end 10.000 artikler trukket tilbage på grund af falsk forskning. Det vurderes i artiklen, at industrien, der producerer falsk forskning, tjener mange millioner af dollars.

2024, 18. januar. Firmaer, der sælger fabrikerede videnskabelige artikler, de såkaldte ’paper mills’, bestikker nu også redaktører for videnskabelige tidsskrifter til at udgive fupforskning. Også danske redaktører har måttet trække falsk forskning fra ´paper-mills´ tilbage. ´Paper mills´ tjener deres penge ved at forskere køber deres fabrikerede artikler, nu også med garanti for publicering, da de lyssky firmaer har betalte folk på redaktionsgangene. På den måde får forskeren mere forskning på CV’et, mens papirmøllen tjener penge. I 2022 blev 4.500 forskningsartikler trukket tilbage.

2024, 24. februar, Berlingske Tidende: Patienter med kræft i bugspytkirtlen har ventet 1-2 uger, i perioder op til 4 uger, for længe på behandling. Mere end 1.000 personer får hvert år konstateret kræft i bugspytkirtlen, der er en kræftform, der ofte opdages for sent

2024, 26. februar. Avisen Danmark. Op mod 200 liv kunne reddes hvert år ved en screening af mænd på 65 år, som man bl.a. gør i Sverige, England og Tyskland. Screeningen blev anbefalet af Sundhedsstyrelsen i 2022 og vil koste 21 millioner om året. Sygdommen rammer 1 ud af 40 mænd og består i en udposning på aorta, der kan briste uden forudgående symptomer. Men indtil videre har der ikke været politisk opbakning.

2024, 29. februar, Ugeskrift for Læger. Sprøjtemidler mistænkes for at stå bag den eksplosive vækst af Parkinsons sygdom. På verdensplan er omkring 10 millioner mennesker ramt af Parkinsons sygdom, der er den hurtigst voksende neurologiske sygdom i verden. I d Danmark lever omkring 12.000 med sygdommen, der forventes at stige til 40.000 i år 2040. Franske forskere påviste i 2017 3 aktive stoffer, der øger risikoen for Parkinson: Rotenon, Paraquat og Diquat. Danske miljømyndigheder har siden EU-forbudet mod diquat i 2020 giver dispensation til kartoffelavlere og frøvavlere til brug af diquat. Mistanken om en direkte sammenhæng mellem diquat og Parkinson sygdom blev bestyrket sidste år, da amerikanske forskere påviste, at diquat havde direkte giftvirkning på de dopaminproducerende celler i hjernen. Glyphosat (Roundup) er i stigende grad mistænkt for at kunne fremkalde neurodegenerative sygdomme inkl. Parkinsons sygdom.