Medicinske nyheder

                          Medicinske nyheder



Aktuelt lige nu: Covid-19 og influenza.


Covid-19 Dashboard



Book tid til coronatest her.


Er man blandt dem, der er klar til corona-vaccination, kan man bestille tid på  www.vacciner.dk.



17. marts 2021: Der findes flere tusinde cirkulerende coronavirus varianter, men kun få har givet anledning til bekymring: Den britiske variant (B.1.1.7), den brasilianske variant (P.1) og den sydafrikanske variant (B.1.351). At virus muterer er nærmest forventelig, idet virus laver kopier af sig selv som led i deres spredning. Nogle mutationer er farlige for virus selv mens andre kan gøre dem mere smitsomme. Der er dog ikke noget der tyder på, at mutationer fører til mere alvorlig sygdom hos det store flertal. De seneste undersøgelser peger på en øget infektionstendens på mellem 30% og 50%. Alle mutationer har undergået forandringer i deres spike-protein, som hæfter virus til en celle. En mutation, E484K, vækker særlig bekymring, idet den hjælper virus til at undgå antistoffer, der hjælper immunsystemet med at bekæmpe virus efter en tidligere infektion eller vaccination. Tidligere undersøgelser har vist, at Pfizer-vaccinen beskytter mod nye varianter, dog lidt mindre effektivt. Et nyere studie tyder på, at den Brasilianske variant kan undgå antistoffer hos personer, der har været smittet med en tidligere version af coronavirus. Oxford-AstraZeneca vaccinen, der i flere lande er på pause under mistanke for at give anledning til blodpropper, beskytter i mindre grad mod den sydafrikanske variant, men dog mod alvorlig sygdom. Moderna vaccinen rapporteres at være effektiv mod den sydafrikanske variant selvom responset fra immunsystemet ikke synes at være så kraftigt eller langvarigt. Ligesom det er tilfældet med den årlige influenza-vaccination kan det blive tilfældet med coronavirus. Flere steder i verden er man i gang med at opdatere coronavirus vacciner for at imødegå fremtidige varianter.




4. februar 2021: Sundhedsstyrelsens vaccinationskalender


26. januar 2021: Heunicke: Danmark er i lommen på medicinalvirksomheder.


23. januar 2021: I forhandlingerne mellem EU-landende og Pfizer/BioNTech var man enige om, at der var fem vaccinationsdoser i hvert hætteglas. Det viste sig dog, at man kunne trække seks doser ud af hvert hætteglas. Det europæiske lægemiddelagentur, EMA, har på vejne af EU godkendt, at Pfizer/BioNTech ændrede produktinformationen på vaccinen, så det fremgår, at hætteglassene nu indeholder seks og ikke fem doser. Den ”lille” ændring gav ekstra 100 millioner doser, og en ekstraindtægt på ca. 8,9 milliarder kroner. Købskontrakten med Pfizer/BioNTech var baseret på doser, og i stedet for at opjustere prisen per hætteglas nedsatte man leverancen af hætteglas, der jo nu var opjusteret til at indeholde flere doser - med svigtende leveringer til følge [JyllandsPosten]. Pfizer indgik 2009 det på det tidspunkt største forlig på godt 16 milliarder kroner inden for sundhedssektoren efter forfalskning af produktinformationer med det formål at vildlede eller bedrage, se Moderne medicin.


11. januar 2021: Børn og unge kan blive ramt af den sjældne komplikation til coronavirus, multisystem inflammatory syndrome in children (MIS-C), der kan opstå 1-6 uger efter en overstået mild eller symptomfri infektion med coronavirus. Sygdommen medfører feber og højt CRP-niveau (infektionstal) og bl.a. hjertepåvirkning og/eller symptomer fra hud eller slimhinder samt kraftige mavesmerter, der kan forveksles med blindtamsbetændelse. Børn med uforklarlig feber skal indlægges til nærmere undersøgelse og behandling. I Sverige har man haft omkring 100 tilfælde, hvoraf 1/3 har været indlagt på intensiv afdeling.


9. januar 2021: USA har nu over 300.000 corona-smittede om dagen eller fire gange så mange dagligt smittede per indbygger som Danmark [Washington Post].


7. januar 2021: Hvornår og hvordan får jeg tilbudt vaccination mod covid-19?   Mere information fra Statens Serum Institut (SSI) om vaccination mod covid-19.


5. januar 2021: Lægemiddelstyrelsen forventer at have vaccineret den voksne del af befolkningen inden sommeren er ovre.








1. januar 2021: 0,51 % af den danske befolkning er vaccineret (SSI).


21. december 2020: Pfizer/BioNTechs COVID-19-vaccine får som den første i EU en betinget markedsføringstilladelse. Vaccinen er godkendt til personer over 16 år til forebyggelse af COVID19 forårsaget af Coronavirus (SARS-CoV-2). Bag udviklingen af Covid-19-vaccinen ligger mange års forkning i vira og mRNA af specielt en person, Katalin Karikós, en ungarsk født biokemiker.


2. decmber 2020: Storbritannien har som det første vestlige land efter anbefaling af den britiske lægemiddelstyrelse godkendt en coronavaccine fremstillet af de to medicinalselskaber Pfizer og Biontech. Deres fase 3-forsøg, der startede i juli med ca. 44.000 deltagere, viste en beskyttelse af vaccinen på mindt 95 procent. EU har underskrevet en kontrakt på 200 millioner leveringer med mulighed for yderligere 100 millioner. Storbritannien alene har bestilt 40 millioner doser. Det Europæiske lægemiddelagentur (EMA) kommer med en afgørelse 29. december. 


11. oktober 2020: Calmette-vaccine (BCG-vaccine) undersøges nu for den forebyggende effekt på sundhedsarbejdere med øget risiko for Covid-19 smitte. BRACE-undersøgelsen kommer til at omfatte 10.000 sundhedsarbejdere.


7. oktober 2020: Covid-19 kan overføres som luftbåren infektion med små dråber, der kan blive hængende i luften i flere timer og spredes over flere meter.


7. maj 2020: I forbindelse med genåbningen 7. maj 2020 er der endelig indgået en politisk aftale om, at man skal finde ud af hvor mange der er smittet eller har været smittet ved løbende at teste et repræsentativt udsnit af befolkningen. I den forbindelse har man valgt at teste 250 personer om ugen fra hver region.


27. marts 2020: Ifølge bl.a. Radio Free Asia var dødstallene fra Wuhan langt højere end de kinesiske myndigheder havde oplyst.


30. januar 2020 erklærede WHO corona-virus for en global sundhedskrise samtidig med, at Sundhedsstyrelsen og Statens Serum Institut fastholdt, at der var ringe risiko for, at corona-smitten ville brede sig til og i Danmark (14 dage før Danmark lukkede ned). Danske feriegæster fra bl.a. Italien og Østrig blev ikke testet eller sat i karantæne og førte som de første smitten til Danmark.  Smitten nåede efterhånden så stort et omfang, at panikken begyndte at brede sig, og man besluttede at lukke samfundet ned med enorme menneskelige og økonomiske konsekvenser. Muligheden for at teste alle med mulig smitte var passé.

Selv om man er raskmeldt og ingen symptomer har, kan man smitte i op til 8 dage efter de sidste symptomer.

8. maj 2020: Hvad sker der med corona-testene?


De danske sundhedsmyndigheder (som i mange andre lande) kom sent igang med at teste og inddæmme smitten. Sundhedsstyrelsen havde gennem de sidste 2 år forgæves bedt politikerne om 174 millioner kroner til at styrke beredskabet mod smitsomme sygdomme til håndtering af ekstraordinære hændelser og akut opståede situationer. Dermed kunne styrelsen bl.a. ikke ansætte læger med speciale i smitsomme sygdomme som en del af beredskabet, der derfor ikke var klar til at håndtere coronakrisen.


Lande med erfaring fra SARS-epidemien som Kina og Syd-Korea fik hurtigt testet mange, isoleret de smittede og indlagt de alvorligt syge. Dermed fik de afgrænset og standset smittespredningen i tide. Herhjemme styrede panikken strategien godt hjulpet på vej af WHO, der overdrev både alvoren og dødeligheden af virussen. Vi lukker jo ikke samfundet ned hver gang der kommer en influenzaepidemi.

Man lukkede grænserne, skolerne mm. uden at kende effekten. Og langt færre henvendte sig med andre sygdomme med risiko for blodprop eller kræft, hvilket uundgåeligt vil øge dødeligheden af disse sygdomme. Vi fik aldrig diskuteret de etiske forhold: Hvad skal det koste at redde menneskeliv? Og hvilke konsekvenser finder vi acceptable?


I forbindelse med genåbningen 7. maj 2020 er der endelig indgået en politisk aftale om, at man skal finde ud af hvor mange der er smittet eller har været smittet ved løbende at teste et repræsentativt udsnit af befolkningen. I den forbindelse har man valgt at teste 250 personer om ugen fra hver region.


Myndighederne har samlet alle deres oplysninger bl.a. på denne side: https://politi.dk/corona

med links til relevante myndigheder.


SARS (Severe acute respiratory syndrome) er en sygdom, der opstod i Kina i 2002 i et område, hvor risikoen for smitte fra dyr er stor. Årsagen til SARS er en corona-virus, der stammer fra fugle. Maj 2003 var der registreret 6727 tilfælde fordelt på 28 lande, hvoraf 478 døde. De økonomiske tab blev opgjort til mindst 75 milliarder kroner.


SARS-CoV-2 er en ny type virus, der forårsager COVID-19 (coronavirus disease 2019) og menes at stamme fra Wuhan, Kina, og mere specifikt fra Huanan Seafood Market, hvor der sælges levende dyr. Læs mere om Covid-19 på WHOs hjemmeside.  Seneste forskning fra Kina tyder på, at SARS-CoV-2 har spredt sig fra kinesiske skældyr (pangolins) til mennesker. I Kina er skældyrene udryddelsestruede, da skællene bruges til behandling af gigtlidelser, menstruationssmerter og hudlidelser samtidig med, at kødet betragtes som en delikatesse. 




Influenzasæsonen 2017/18 var den værste siden 2010 med i  alt 56.113 patienter undersøgt, hvoraf 16.093 blev testet positive for influenza, 11.539 positive for influenza B og 4.554 for influenza A. 7.767 blev indlagt på hospital. Den samlede overdødelighed i forbindelse med influenza blev vurderet til 1.644 dødsfald.


COVID-19 involverer ikke alene lungerne, men også hjerte-kredsløbet. En undersøgelse af 187 patienter smittet med coronavirus viste, at 27.8% af patienterne havde skadet hjertemuskulatur og at dette havde en signifikant indflydelse på dødeligheden. Blodprop i hjertet og hjernen, hjertesvigt og rytmeforstyrrelser ses i sværere tilfælde. Covid-19 kan optræde som en ren mave-tarm-lidelse med mavesmerter, opkastning og diaré. Ligeledes giver den symptomer, der kan forveksles med influenza, som røde øjne, næse der løber, manglende lugte- og smagssans og hududslet. Der er også rapporteret nyreskader, hovedpine, forvirring, taleforstyrrelse, kramper, besvimelse og svigtende regulering af blodsukker.


Covid-19 øger risikoen for dannelsen af blodpropper både i arterie- og venekredsløbet. Dette skyldes en betydelig inflammation i karvæggen, aktivering af blodplader, nedsat funktion af endothelet (arteriernes inderste lag) samt stase. Patienter med Covid-19 i blodfortyndende behandling kan have behov for ændring af præparat, dosering og blodprøvetagning. Blodpropperne kan optræde flere steder i kroppen, benene, lungerne og nyrerne. Desuden kan der optræde mikroskopiske blodpropper i hjerne, hjerte, lunger og nyrer. Særligt blodpropper i lungerne fører til lang indlæggelsestid.



Følg udviklingen af corona-smitte på John Hopkins Universitets interaktive verdenskort



Præparatet Remdesivir giver håb om en behandling af Covid-19 inden for få måneder. Der er foreløbigt igangsat 5 videnskabelige undersøgelser (1 2 3 4 5) af Remdesivirs virkning på Corona-virus.


30. november 2020: Forskningsenheden Copenhagen Trial Unit på Rigshospitalet konkluderer efter gennemgang af 82 undersøgelser, at Remdesivir ingen effekt har på dødeligheden. Vedrørende binyrebarkhormon konkluderes, at effekten på dødeligheden kun ligger på omkring 10%. Dette udelukker dog ikke, at der kan være en positiv effekt på andre områder af coronavirus-infektion.


Camostat, et japansk lægemiddel fra det japanske medicinalfirma Ono Pharmaceuticals, er godkendt til behandling af kronisk betændelse i bugspytkirtlen og mavesyre-reflux efter operation. Camostat har vist sig effektivt ved behandling af visse virale infektioner og undersøges nu også som potentielt medicin mod coronavirus-infektion.


30. november 2020: Undersøgelse af Camostats virkning på Covid-19 infektion pågår fortsat.


Kliniske undersøgelser af Covid-19 vaccine.


Gode råd og kort om smittemåde:


Hold afstand til andre. Smittede har ingen symptomer de første dage.


Host eller nys i ærmet. Når man hoster eller nyser, risikerer man at sende flere tusind små dråber, der kan indeholde virus, ud i omgivelserne.


Undgå at gnide øjne, pille næse eller tørre dig om munden, hvis du har rørt ved en overflade, hvor der sidder virus. Slimhinder er indgangsporten for virus til kroppen, og har ingen beskyttelse (antistoffer) mod corona-virus. Cellernes overfladeprotein ACE-2 aktiverer virus, der skyder genetisk materiale ind i cellen, som virus bruger til at tage kontrol over cellens funktioner.


Cellen tvinges til at producere proteiner, som holder immunsystemet i skak og hjælper med at danne nye kopier af virus. Inden cellen dør, kan den indeholde millioner af nye vira, der sendes ud i kroppen, hvor de igen inficerer andre celler, så milliarder af vira inficerer luftvejssystemet. Men der kan gå op til 12 dage, inden der kommer symptomer fra luftvejene.


Vask hænder grundigt med vand og sæbe, når du har været ude. Sæben opløser den kappe, som virus er pakket ind i, hvorefter virus bliver inaktiv. Eller brug håndsprit.





Nye retningslinier for kolesterol-nivauer


Forskning blandt patienter med en genfejl, der resulterer i et meget højt niveau af restpartikel-kolesterol (eng. remnant cholesterol), har vist at risikoen for åreforkalkning øges proportionalt med niveauet af restpartikel-kolesterol (og LDL-kolesterol) og at niveauet stiger med alderen. Restpartikel-kolesterol er kolesterolet i de triglycerid-holdige lipoproteiner, og disse lipoprtoteiner er lige så vigtige for udviklingen af åreforkalkning som LDL-kolesterol.

LDL-kolesterol har man længe kaldt "det lede kolesterol" og restpartikel-kolesterol kaldes "det grusomme kolesterol". Det er derfor ikke længere nok at kende sit total-kolesterol, men også LDL-kolesterol og restpartikel-kolesterol (herunder triglycerid). Atorvastatin blev i 2003 det mest solgte lægemiddel nogensinde.


Af nedenstående skema fremgår de aktuelle anbefalinger for de forskellige kolesterol-niveauer. Det er vigtigt at følge niveauerne, da de generelt stiger med alderen.












Retningslinier 2019/20 for behandling af dyslipidæmier fra European Society of Cardiology (ESC) og European Atherosclerosis Society (EAS).


November 2020:  Selvom børn kun udgør en lille del af Covid-19 tilfælde, begyndte der i løbet af april 2020 at dukke flere og flere tilfælde af børn (og unge), der blev alvorligt syge med indlæggelseskrævende feber, kraftig reaktion fra immunsystemet og hjertet. Tilstanden kaldes nu multisystem inflammatory syndrome in children (MSI-C). Tilstanden starter typisk med feber, halssmerter, mavesmerter, diarré og opkastninger ledsaget af hurtig hjerterytme og lavt blodtryk. Behandling vil typisk bestå af høje doser binyrebarkhormon.



Oktober 2020: FN advarer om, at vi er ved at gøre Jorden til et »ubeboeligt helvede« for millioner af mennesker. Verdens ledere har »fejlet fuldstændig«, og det har allerede fået voldsomme konsekvenser i form af mere ekstremt vejr som hedebølger, tørker, oversvømmelser, snestorme, orkaner og naturbrande.

Katastrofer de seneste 20 år har ført til 1,23 mio. dødsfald verden over og over 4 mia. påvirkede mennesker.

Covid pandemien har afsløret mange mangler i katastrofehåndteringen på trods af gentagne advarsler.


Marts 2020Statiner øger ikke risikoen for hjerneblødning hos patienter med tidligere blodprop i hjernen.


En dansk undersøgelse (den største af sin art) på godt 3.700 patienter i behandling med et statin-præparat og med tidligere hjerneblødning eller blodprop i hjernen sammenlignet med patienter, der ikke fik et statin-præparat, påviste ingen forskel i risikoen for efterfølgende hjerneblødning ved en follow-up på op til 10 år.


Februar 2020Sukkerindtagelse kan påvirke kolesteroltallene og helbredet   



Op mod halvdelen af danskere har dyslipidemia karakteriseret ved højt triglycerid, højt LDL-kolesterol og/eller lavt HDL-kolesterol niveau, hvilket giver dem øget risiko for hjertekarsygdom. Derfor er kontrol og behandling af blodets lipid-koncentrationer af allerstørst betydning. Ændring af kostvaner, hvor nedsat sukkerindtagelse synes afgørende, ser ud til at have en vigtig plads sammen med kolesterolsænkende medicin.


24. oktober 2019Årsagssammenhæng mellem overvægt og de hyppigste årsager til dødsfald hos kvinder og mænd.


Overvægt og fedme er stigende globalt set og er blevet kædet sammen med de hyppigste dødsårsager som hjerte-kar-sygdomme, KOL, lungekræft, sukkersyge type 1 og 2, non-alkoholisk fedtlever og kronisk leversygdom, akut og kronisk nyresvigt.


22. oktober 2019Dosering af blodtryksmedicin før sengetid halverer risikoen for hjerte-kar-tilfælde.


Undersøgelsen, der er den største nogensinde, der undersøger effekten af tidspunktet for medicinindtagelse og omfatter 19.084 tilfældigt udvalgte patienter, der i 6 år enten tog deres medicin, når de vågnede eller ved sengetid. Undersøgelsen viste en 45% reduktion af alle hjerte-kar-tilfælde fordelt på 56% reduktion i dødsfald, 34% reduktion af blodprop i hjertet og 49% reduktion af blodprop i hjernen/hjerneblødning.


7. august 2019Brug af cirkulerende tumor celler sammen med PSA (prostata specifikt antigen) kan afsløre aggresiv prostatakræft uden behov for biopsi.


Juni 2019Brugere af E cigaretter har markant større risiko for hjerte-kar-sygdom


Siden de elektroniske cigaretter kom til Danmark i 2008 er de blevet markedsført som et smart og sundt alternativ til cigaretter. Dampere eller E cigaret-rygere viser sig nu at have en markant øget risiko for hjerte-kar-sygdom. Der foreligger endnu ingen langtidsstudier om E-cigaretter, da udviklingen af hjerte-kar-sygdomme strækker sig over årtier.

Dampen fra en e-cigaret indeholder en række partikler fra rygevæsken i cigaretten. Det er især smags-partiklerne og nikotinen, der øger risikoen for at udvikle hjerte-kar-sygdomme. Partiklerne bliver optaget i blodet, hvor de generer de såkaldte endothelceller, der beklæder blodårernes indervæg. Nogle af dem dør, andre går der hul på - og det kan føre til, at blodåren mister sin beskyttelse og ikke længere har en glat overflade indvendig. Når kolesterol passerer gennem blodbanen, er der så risiko for, at det sætter sig fast i de nu åbne og ru celler Og langsomt samler kolesterolet sig til små fedtklumper, der indsnævrer blodbanerne rundt omkring i kredsløbet.


28. april 2019Overvægts-rapport kaster lys over risokoen for type 2 diabetes for let overvægtige personer.


Et nyt enormt forsøgsprojekt, der analyserede data over en 18-årig periode fra mere end 2.8 millioner englændere med en gennesnitsalder på 51 år blev præsenteret på den 26. European Congress on Obesity i Glasgow. NovoNordisk sponsorerede undersøgelsen. Som referencegruppe brugte man personer, som ansås for sunde og med en BMI mellem 18.5 og 25. I modsatte ende af skalaen befandt de, som var svært overvægtige med en BMI på 40-45. I dag vejer over halvdelen af den danske befolkning for meget: 51 procent af danskerne er overvægtige, heraf 17 procent svært overvægtige. Det tal vil stige til knap 70 procent i 2045, heraf vil 30 procent have svær overvægt, hvis udviklingen forsætter.

Undersøgelsen viste, at de personer, som lå i gruppen let overvægtige, BMI 25-30, havde mere end dobbelt så stor risiko for at udvikle type 2 diabetes og søvnapnoe. Folk med svær overvægt, BMI 40-45, havde 12 ange så stor risiko for at udvikle type 2 diabetes og 22 gange større risiko for at udvikle søvnapnoe end gruppen af normalvægtige individer. Risikoen for hjertesvigt, forhøjet blodtryk og for høje kolesteroltal var 3 gange større, og overvægtige havde 50% chance for at dø tidligere end normalvægtige. Ligeledes er risikoen for rygsmerter og slidgit øget. I 1975 udgjorde overvægtige på verdensplan 105 millioner mod 650 millioner i 2016.








Patientgruppe

Total-kolesterol

LDL-kolesterol

Restpartikel-kolesterol

Voksne med forhøjet kolesterol uden hjertekarsygdomme eller diabetes


Under 5,0 mmol/l


Under 3,0 mmol/l


Under 1,7 mmol/l

Voksne med forhøjet kolesterol med hjertekarsygdom eller diabetes


Under 3,0 mmol/l


Under 1,8 mmol/l


Under 1,7 mmol/l