Medicinske nyheder

                                Medicinske nyheder




Aktuelt lige nu: Covid-19 og influenza


De danske myndigheder har samlet alle oplysninger på denne denne side: https://politi.dk/corona

med links til relevante myndigheder.

SARS (Severe acute respiratory syndrome) er en sygdom, der opstod i Kina i 2002 i et område, hvor risikoen for smitte fra dyr er stor. Årsagen til SARS er en corona-virus, der stammer fra fugle. Maj 2003 var der registreret 6727 tilfælde fordelt på 28 lande, hvoraf 478 døde. De økonomiske tab blev opgjort til mindst 75 milliarder kroner.

SARS-CoV-2 er en ny type virus, der forårsager COVID-19 (coronavirus disease 2019) og menes at stamme fra Wuhan, Kina, og mere specifikt fra Huanan Seafood Market, hvor der sælges levende dyr. Læs mere om Covid-19 på WHOs hjemmeside.

Senere (januar 2020) viste menneske til menneske smitte med SARS-CoV-2 betydelig mildere symptomer.


Influenzasæsonen 2017/18 var den værste siden 2010 med i  alt 56.113 patienter undersøgt, hvoraf 16.093 blev testet positive for influenza, 11.539 positive for influenza B og 4.554 for influenza A. 7.767 blev indlagt på hospital. Den samlede overdødelighed i forbindelse med influenza blev vurderet til 1.644 dødsfald.



Følg udviklingen af corona-smitte på John Hopkins Universitets interaktive verdenskort



Præparatet Remdesivir giver håb om en behandling af Covid-19 inden for få måneder. Der er foreløbigt igangsat 5 videnskabelige undersøgelser (1 2 3 4 5) af Remdesivirs virkning på Corona-virus.


Gode råd og kort om smittemåde:


Hold afstand til andre. Smittede har ingen symptomer de første dage.


Host eller nys i ærmet. Når man hoster eller nyser, risikerer man at sende flere tusind små dråber, der kan indeholde virus, ud i omgivelserne.


Undgå at gnide øjne, pille næse eller tørre dig om munden, hvis du har rørt ved en overflade, hvor der sidder virus. Slimhinder er indgangsporten for virus til kroppen, og har ingen beskyttelse (antistoffer) mod corona-virus. Cellernes overfladeprotein ACE-2 aktiverer virus, der skyder genetisk materiale ind i cellen, som virus bruger til at tage kontrol over cellens funktioner.


Cellen tvinges til at producere proteiner, som holder immunsystemt i skak og hjælper med at danne nye kopier af virus. Inden cellen dør, kan den indeholde millioner af nye vira, der sendes ud i kroppen, hvor de igen inficerer andre celler, så milliarder af vira inficerer luftvejssystemet. Men der kan gå op til 12 dage, inden der kommer symptomer fra ludtvejene.


Vask hænder grundigt med vand og sæbe, når du har været ude. Sæben opløser den kappe, som virus er pakket ind i, hvorefter virus bliver inaktiv. Eller brug håndsprit.





Marts 2020Statiner øger ikke risikoen for hjerneblødning hos patienter med tidligere blodprop i hjernen.


En dansk undersøgelse (den største af sin art) på godt 3.700 patienter i behandling med et statin-præparat og med tidligere hjerneblødning eller blodprop i hjernen sammenlignet med patienter, der ikke fik et statin-præparat, påviste ingen forskel i risikoen for efterfølgende hjerneblødning ved en follow-up på op til 10 år.


Februar 2020Sukkerindtagelse kan påvirke kolesteroltallene og helbredet   



Op mod halvdelen af danskere har dyslipidemia karakteriseret ved højt triglycerid, højt LDL-kolesterol og/eller lavt HDL-kolesterol niveau, hvilket giver dem øget risiko for hjertekarsygdom. Derfor er kontrol og behandling af blodets lipid-koncentrationer af allerstørst betydning. Ændring af kostvaner, hvor nedsat sukkerindtagelse synes afgørende, ser ud til at have en vigtig plads sammen med kolesterolsænkende medicin.


24. oktober 2019Årsagssammenhæng mellem overvægt og de hyppigste årsager til dødsfald hos kvinder og mænd.


Overvægt og fedme er stigende globalt set og er blevet kædet sammen med de hyppigste dødsårsager som hjerte-kar-sygdomme, KOL, lungekræft, sukkersyge type 1 og 2, non-alkoholisk fedtlever og kronisk leversygdom, akut og kronisk nyresvigt.


22. oktober 2019Dosering af blodtryksmedicin før sengetid halverer risikoen for hjerte-kar-tilfælde.


Undersøgelsen, der er den største nogensinde, der undersøger effekten af tidspunktet for medicinindtagelse og omfatter 19.084 tilfældigt udvalgte patienter, der i 6 år enten tog deres medicin, når de vågnede eller ved sengetid. Undersøgelsen viste en 45% reduktion af alle hjerte-kar-tilfælde fordelt på 56% reduktion i dødsfald, 34% reduktion af blodprop i hjertet og 49% reduktion af blodprop i hjernen/hjerneblødning.


7. august 2019Brug af cirkulerende tumor celler sammen med PSA (prostata specifikt antigen) kan afsløre aggresiv prostatakræft uden behov for biopsi.


Juni 2019Brugere af E cigaretter har markant større risiko for hjerte-kar-sygdom


Siden de elektroniske cigaretter kom til Danmark i 2008 er de blevet markedsført som et smart og sundt alternativ til cigaretter. Dampere eller E cigaret-rygere viser sig nu at have en markant øget risiko for hjerte-kar-sygdom. Der foreligger endnu ingen langtidsstudier om E-cigaretter, da udviklingen af hjerte-kar-sygdomme strækker sig over årtier.

Dampen fra en e-cigaret indeholder en række partikler fra rygevæsken i cigaretten. Det er især smags-partiklerne og nikotinen, der øger risikoen for at udvikle hjerte-kar-sygdomme. Partiklerne bliver optaget i blodet, hvor de generer de såkaldte endothelceller, der beklæder blodårernes indervæg. Nogle af dem dør, andre går der hul på - og det kan føre til, at blodåren mister sin beskyttelse og ikke længere har en glat overflade indvendig. Når kolesterol passerer gennem blodbanen, er der så risiko for, at det sætter sig fast i de nu åbne og ru celler Og langsomt samler kolesterolet sig til små fedtklumper, der indsnævrer blodbanerne rundt omkring i kredsløbet.


28. april 2019Overvægts-rapport kaster lys over risokoen for type 2 diabetes for let overvægtige personer.


Et nyt enormt forsøgsprojekt, der analyserede data over en 18-årig periode fra mere end 2.8 millioner englændere med en gennesnitsalder på 51 år blev præsenteret på den 26. European Congress on Obesity i Glasgow. NovoNordisk sponsorerede undersøgelsen. Som referencegruppe brugte man personer, som ansås for sunde og med en BMI mellem 18.5 og 25. I modsatte ende af skalaen befandt de, som var svært overvægtige med en BMI på 40-45. I dag vejer over halvdelen af den danske befolkning for meget: 51 procent af danskerne er overvægtige, heraf 17 procent svært overvægtige. Det tal vil stige til knap 70 procent i 2045, heraf vil 30 procent have svær overvægt, hvis udviklingen forsætter.

Undersøgelsen viste, at de personer, som lå i gruppen let overvægtige, BMI 25-30, havde mere end dobbelt så stor risiko for at udvikle type 2 diabetes og søvnapnoe. Folk med svær overvægt, BMI 40-45, havde 12 ange så stor risiko for at udvikle type 2 diabetes og 22 gange større risiko for at udvikle søvnapnoe end gruppen af normalvægtige individer. Risikoen for hjertesvigt, forhøjet blodtryk og for høje kolesteroltal var 3 gange større, og overvægtige havde 50% chance for at dø tidligere end normalvægtige. Ligeledes er risikoen for rygsmerter og slidgit øget. I 1975 udgjorde overvægtige på verdensplan 105 millioner mod 650 millioner i 2016.