EDTA-behandling

Copyright © All Rights Reserved

EDTA-behandling

EDTA-behandlingen er en såkaldt chelat-behandling, der skal gives intravenøst som drop, idet EDTA stort set ikke optages i tarmen eller gennem huden. EDTA-molekylet har på grund af sin rumstruktur den egenskab at kunne binde giftige metaller i kroppen uden at disse medfører nogen skadevirkning under transporten ud gennem nyrerne. En anden vigtig egenskab hos EDTA er, at EDTA ikke nedbrydes i leveren som andre former for medicin, men forlader kroppen uomdannet, hvorfor der ikke dannes giftige nedbrydningsprodukter, der kan give anledning til bivirkninger. Der findes ikke andre kelat-bindende stoffer med disse egenskaber.

 

Metaller bindes efter såkaldt affinitet eller bindingsgraden, hvor krom er det metal, der bindes kraftigst og kalium svagest:

 

Cr 2+krom

Fe 3+, Hg 2+jern 3+, kviksølv 2+

Cu 2+, Al 3+kobber 2+, aluminium 3+

Ni 2+, Pb 2+nikkel 2+, bly 2+

Co 2+, Zn 2+kobolt 2+, zink 2+

Fe 2+, Cd 2+jern 2+, kadmium 2+

Mn 2+mangan 2+

Ca 2+kalcium 2+

Mg 2+magnesium 2+

Li+lithium +

Na+natrium +

K+kalium +

 

+ angiver ion-formen, hvor 2+ f.eks. angiver at to (negativt) ladede elektroner molekylet er afgivet. Man kan af affiniteten se, at det er metaller, der er farligst for kroppen, der bindes kraftigst og derfor først føres ud af kroppen under EDTA-behandlingen.

 

Som man kan se findes jern både som 3+ og 2+ ligesom kobber, og karakteristisk for jern og kobber er, at de kan afgive og optage elektroner uden at skifte egenskaber, hvilket er karakteristisk for overgangsmetaller. Jern og kobber virker som katalysatorer ved mange biokemiske processer i kroppen, bl.a. er jern katalysator ved dannelsen af det farlige iltningsprodukt, oxideret LDL (ox-LDL), der er en af hovedmekanismerne ved dannelsen af atherosklerose eller åreforkalkning.

 

 

 

ersøgelser og samt*